Reynke de Vos, book 2, chapter 2

Hvordan kongen blev rasende efter kaninens og kragens klager og hvad han sagde. Det andet kapitel

¶ Wo de konnynck na der klage des kannynen vnde der kreyen syck tornede vnde wat he sprack. Dat ander capittel

3415 DO alzus der kreyen word
Vnde ok des kannynen weren ghehord,
Alze se er klage sus hadden vormelt,
Nobel de konnink wart sere vorgrelt.
He sprack in torne: „by myner truwen,
3420 De ick schuldich byn myner vruwen,
Ick wyl dyt quade so erlyck wreken,
Datmen dar lange schal aff spreken,
Dat myn gheleyde vnde myn gheboth
Sus is tobroken. Ick was eyn soth,
3425 Dat ick dessen schalken voß
So wyllygen hebbe ghelaten loß
Vnde ik syner loggen so löuede,
Dar mede he my so lystygen schöuede.
Ick makede eynen pelegrym van em,
3430 He scholde hen to Yherusalem.
Wo klauwede he my vp der mouwen!
Men de schult was by myner vrouwen,
Doch ick byn des alleyne nicht,
De by vrouwen rade schaden krycht.
3435 Late ick Reynken lenger betemen,
Alle wy moten vns des schemen.
Id is to malen eyn slymmen droch,
So was he to yar, so is he noch.
Gy heren, dencket dar vp myt vlyt,
3440 Wo wy ene krygen in korter tyd.
Nicht en kan he vns entghan,
Wyl wy dat ernstlyck grypen an."