|
|
Here is the raw text from Dødedantz, the 1634-edition of Copenhagen's Dance of Death. I have corrected two words: følde → følge (626) and Varden → Verden (648)
The line numbers are Meyer's, so there are only line numbers for those parts of the text that survive in the 1550-edition of Copenhagen's Dance of Death. There are no images in Dødedantz (except from a herald and the frontispiece, picture to the right), so this page has been illustrated with woodcuts from the 1550-edition.
|
Fortalen.
MIne kiere Venner jeg kand forfare/
Huilcket jeg vil eder nu advare/
At Verden er gantske met synd beset/
Det haffuer nu lenge været forgæt.
5
Thi haffuer huer leffuit effter sin begære/
Oc ingen actede Guds Ord at lære.
Derfore (at wi endnu met ydmyghed
Kunde kiende vor egen wselhed/
Oc altid aff Hiertet begære Guds Naade/
10
Som kand oss bevare fra Syndsens vaade)
Ville i nu alle stille være/
Da vil jeg eder nogen tidende bære/
Oc lære eder nu ret at dø
Oc forsmaa denne Verdsens Ø.
15
Fordi alt det som vorder fød/
Det bliffuer en gang met Døden ød.
Om fire haande Død haffuer jeg læst
Som Scrifften taler om allermæst.
Gud forbød Adam i Paradiß
20
Æd icke aff den fruct som jeg dig viß.
Giør du der imod da skalt du dø/
Oc alle som fødis paa Verdens Ø.
Adam brød Budet foruden all Nød/
Saa kom oss offuer den evige Død.
25
Den haffuer Christus skild oss ved/
Oc giffuit oss alle den Evige fred.
Men den Naturlige Død kunde wi ey vige/
Huercken gamle eller vnge/ fattige eller Rige.
Den hellige Scrifft raaber met all flid/
30
At her er jo en stackit Tid/
Derfore lader oss nu for Øyne staa/
At wi skulle snarlige heden gaa.
Den Anden Død vil jeg oc omtale
Oc eder hannem for Øyen male/
35
Den Død/ er Synden ihiel at slaa/
Oc altid mod vor begæring at staa.
Der til den gamle Adam at døde/
Oc met sin Art legge aldelis øde.
Den Død er Christne gantske nyttelig/
40
Om de ville vngaa Dieffuelens Suig.
Den Tredie Død er visselig ond/
Thi hand fordærffuer Siælen i bond.
Det er/ naar Synden maa selff regære
Oc intet acter om Christi lære.
45
Naar Adam røris met ond Begæring/
Saa mister Siælen all sin Næring.
Naar mand vil sig ey met Guds ord lade styre
Det maa mand kiøbe evindelige dyre.
Thi at naar Siælen fanger icke sin rette Føde
50
(Jeg meen Guds Ord) da bliffuer hun øde.
Thi vocte sig huer for denne Død/
Om hand vil vndgaa Helffuedis Nød.
At høre Guds Ord oc tro der paa/
Oc være fuldkommen oc icke laad.
55
Den Fierde Død hand er saa slem/
Ingen ting er saa wbequæm.
Der er icke nogen anden slig/
Thi hand vil vare Evindelig.
Thi alle som bliffue i Synden død/
60
Oc vorder ey hulpne aff den nød.
Ganger nogen aff i slig vantro/
Da maa hand i Helffuede evindelige bo/
Thi raader jeg nu baade Mand oc Quinde/
Som evig Salighed acter at vinde.
65
At i icke saa forsømmelige heden gaa/
Men meget mere i Troen staa.
Oc eders leffnet der effter skicke/
Saa skeer Gud Loff/ oc eder Lycke.
Saa kand den naturlige Død eder ey skade/
70
Men meget mere gaffne oc bade.
Derfore/ værer rede paa huer en sted/
Naar Døden kommer/ at følge med.
Det maa alt være/ lader oss icke forfære/
Christus haffuer varet oss at/ met sin lære.
75
I Evangelio saa skreffuit monne staa/
Oss bør der alle at tencke paa.
Wi skulle være rede Dag oc Stund/
Thi Døden tøffuer ingelund.
Viste hußbonden i huilcken tid/
80
At tyffuen vilde komme/ hand vaagede med flid
Met den vect skulle i forstaa/
At i skulle icke vere saa laade.
Men altid stadig i Troen bliffue/
Saa kunde i frit met Døden kiffue.
85
Thi acter nu vel paa dette Spil/
Huor Døden alle fange vil.
Men dette skulle i oc nu lære/
Huor hand vil alle Vantro forfære.
Men de som haabis til Guds naade/
90
Dem bliffuer Døden til stor Bade
Jeg meen/ hand vil icke lenger duellie/
Men vil oss hastelige neder quelie.
Thi staar nu stille/ at see oc høre/
Huad Døden haffuer met sig at føre.
95
Jeg meen jeg seer hannem nu komme/
Somme til onde/ oc somme til fromme.
|
Døden til Meenigheden.
HÆlsel/ hælsel i alle her monne stande/
Ville i allesammen gaa mig til haande
Oc vandre met mig en wkiend Vey/
100
Det hielper eder intet at i sige ney.
Være sig Paffue/ Biscop eller Cardinal/
Cannick/ Prest/ Munck/ eller Official.
Være sig Student/ eller Scholemester klog/
Jeg meen alle dem som læse i Bog.
105
Der til baade Keyser oc Keyserinde/
Konning/ Hertug/ oc Hertuginde.
Riddere oc Suenne/ Jomfruer oc Mør/
Borgermester oc Raad/ de oc her til hør.
Huad giørs behoff nu lenger at kalle/
110
I denne Dantz skulle i frem alle.
Kommer hid/ kommer hid i maa met gaa/
Der hielper nu intet imod at staa.
Værer alle beredde i denne Tid/
Oc kommer her alle vdi min strid.
115
Jeg vil eder alle paa Jorden vdstrecke/
Oc huer eder en Fod lenger recke.
Være sig Gamle/ Vng/ Arm/ eller Rige/
Jeg meener dem allesammen tillige.
Menniskens leffnit er i Vngdom/
120
Oprfylt met Synd oc meget Wfrom.
Vngdommen giffuer jeg ingen Fred/
Jeg dantzer met hannem til hand faller ned.
|
Døden taler til Paffuen.
HEr Paffue/ følg nu snarlige med/
Du holder paa Jorden den høyeste sted
125
En Vicarii Christi du høyste Prelat/
Dantz du her fore/ effter din Stat.
Gærighed oc megen falsk Lærdom/
Haffuer dig (for Gud) giort meget Wfrom
Prebender som for arme Klercke vaare giort/
130
De ere nu kommen til dit Bord.
It Hoffuit for Christi Faar oc Folck/
Skulde du haffue værit/ oc en god Tolck.
Du haffuer det nu alt slet forvend/
Oc alting saa i Grunden skiend.
135
Huor kant du det saa finde skreffuit/
At du skulde saa haffue leffuit.
Ecteskab som Gud selff bød/
Haffuer du forbødet vnder Helffuedis Nød.
Derfore haffue mange bedreffuit Hor/
140
Oc slemmere Synd/ end nogen mand tror.
Monn du icke være skyldig i samme last/
Met dit Forbud du binder saa fast.
Du sætter atskillige Fastedagis tide/
Oc andre slig wnyttige ide-
145
Det haffuer du aff dig selff optenckt /
Oc mange Menniske der met skendt.
S: Povel oc andre Apostler flere/
De monne icke saa i Scrifften lære.
See nu til huor det vil gaa/
150
Her seer du Døden fore dig staa.
Kant du nu i Himmelen komme/
Saa giør der til dit beste oc fromme.
Alligeuel maat du først met mig Dantze/
Haffde du end paa fire Perle Krantze.
155
Nu vil jeg dig føre i min Borg/
Hun er opfylt met Suck oc Sorg.
|
Paffuen suarer.
MAria forbarme dig/ Miserere mei
Hielp nu S. Peder/ Oui O hei.
Eya aauih/ skal jeg nu dø/
160
Da hielp mig nu Maria mø.
Alt er jeg til høy Stat vdkaaret/
Det er dog nu met mig forlaaret.
Jeg skulde holdet Christne i endrectighed/
Oc ledt dem paa den rette Beed.
165
Som de deris Siæls føde kundet faa
Ney/ Jeg vaar alt formegit laad.
Jeg haffuer vist megit paafundet/
Som icke i Scrifften er begrundit
Alt det mig fulde/ vaar Hoffmod oc Bram
170
Eya/ nu frycter jeg for Spot oc Skam.
De hellige Fædre som fore mig vaare/
Gode Seder oc stor Hellighed de baare.
Oc haffue saa skinnet i Guds Tempel/
Mig oc mine effterkommere til Exempel.
175
Jeg lod mig tycke jeg vaar en Herre/
Jeg vaar dog i Synden en Træl diß verre.
Haffde jeg oc alting giort vel/
Oc kommet ihu jeg vaar en Trel.
Da haffde jeg icke skickit mig saa ilde/
180
At klage der paa/ er nu forsilde
At predicke Guds ord/ eller tale der om/
Det aldrig vdi min hu kom.
Men jeg sende Legater vd/ store oc smaa
Om de kunde nogen steds pendinge faa.
185
For deris falske Afflad/ Løgn oc Tant/
Som Dieffuelen mig lærde/ oc jeg paa fant.
Mand viste ey andet/ end det løßde oc bant/
Guld oc pendinge førde de til mig/
Det fortærede jeg skendelig.
190
Ah/ maatte jeg leffue en liden Stund/
Jeg vilde mig bedre aff Hiertens Grund.
Oc en stor part aff Himmerig forhuærffue
Endog jeg acter der noget at erffue.
Skulde jeg intet haffue for mit Paffuedom
195
Som jeg haffuer lenge hafft i Rom.
Opstandelse Messer lod jeg for mig holde/
Oc der til mange Bøner bolde.
Nu fornemmer jeg den haarde Død/
Hand giør mig baade Sorg oc Nød.
200
Jeg maa alt nu met hannem bortgaa/
Det hielper mig intet imod at staa.
Døden suarer igen.
Denne Borg skal jeg nu giffue dig/
Oc flere/ som skulle nu følge mig.
|
|
Døden taler til Keyseren
HEr Keyser/ du est en veldig Mand/
205
Vdkoren/ at styre mange Land.
Den Menige Christenhed at forbedre/
Oc Guds modstandere at fornedre.
Met Suerdet wdi Retfærdighed
At holde de Christne i endrectighed.
210
Det hørde din Stat til at fuldkomme/
Det kunde dig baade gaffne oc fromme.
Men/ huad heller det er/ eller oc ey/
Da gack met mig/ oc sige icke ney.
Jeg vil dig i min Borg indkaste/
215
Der skalt du græde/ hyle oc faste.
Dine tender skulle knabre allesammen/
Det gaar dig vd for vden gammen.
|
Keyseren Suarer.
BEraad nu Gud/ oc alle Helgens skare/
Mig tyckis Døden vil mig ey spare.
220
Mig er saa vee/ mit Hierte vil bryste/
Derfor kand jeg ey Lægedom miste.
Om alle Doctor aff Greckeland/
Vaare hoss mig/ at skue mit Vand/
Oc kunde jeg æde en Apoteck op/
225
Det hielper dog intet min siuge Krop.
Døden skynder sig altsommest/
Oc Siugdom haffuer mit Hierte befest.
Mig vaar befalit aff min HErre oc Gud/
At jeg skulde leffuit effter hans Bud.
230
Mange klagemaal altid for mig kom/
O haffde jeg giort den rette Dom.
Men/ er der feyl paa min Side/
Da hielpe Guds Naade/ den vil jeg bide.
Døden suarer
Her er min Borg/ her skalt du bliffue/
235
Jeg vil nu heden/ oc flere hid driffue.
|
Døden taler til Keyserinden
KEyserinde/ Keyserinde/ du edle quinde
Huorlunde stander nu dine Sinde/
Alt dit Hierte oc Salighed
Haffuer du lagt paa Hoffærdighed:
240
Du skulde dagtinget de wsle oc arme/
Oc altid dig offuer dem forbarmet/
Men kom snarlige oc følg nu mig/
En heel Fod lenger recker jeg dig.
Met disse samme Ord vil jeg oc kalle/
245
Fruer oc Jomfruer i Verden alle.
Thi/ lige saa vil jeg met dem handle/
Til Muld oc Jord/ snarlige forvandle.
Holt ved/ dantz frem/ det maa alt være/
Det hielper nu icke effter at kære.
|
Keyserinden suarer.
250
AHa/ huor vnderlig er jeg til Sinde/
Dog er jeg en ædele Keyserinde.
Jeg haffuer nu meget met Verden at skaffe/
O/ vilde Døden mig icke straffe
Huad kunde det hannem skade/ vilde hand mig spare/
255
At jeg komme icke i saadan fare.
Maatte jeg see mine Børns heder oc ære/
Da ville jeg meget glader være/
A ney/ ney/ det kand mig icke skee/
Jeg føler den bitter dødsens Vee.
260
O Gud til dig er all min Lid/
Hielp mig nu i denne Tid.
Jeg maa nu heden met Døden træde/
Til megen Sorg oc ingen Glæde.
Døden suarer.
Jeg skal dig nu vise vey/
265
Gack met mig/ der hielper icke ney.
|
|
Døden taler til Kongen
HØymectig Første Veldig oc Rig/
Træd hid/ du skalt nu være mig lig.
Guds Ord skulde du altid forfremme/
Retfærdighed oc Miskund icke glemme/
270
Haffuer du det giort/ da vær nu glad/
Du skalt nu til en anden Stat.
Det hielper icke imod at staa/
Du skalt strax heden met mig gaa.
|
Konningen suarer.
Oho/ Alle de Læger der ere i vort Rige/
275
Lader dennem alle komme hid tillige.
Skicker mig oc en Mestere klog/
Som haffuer studeret i Lægedoms Bog.
Thi Døden begynder mig saare at plage/
Jeg tror jeg fanger ey mange dage.
280
Jeg ville hand vilde det sette i Dag/
Til jeg finge skicket min ting i Lag.
Vaare min Siæl fra Synden fri/
Da ginge jeg dristelige i denne Kri.
Nu stinger mig døden saa jammerlige/
285
Jeg kand nu icke for hannem vige.
O Gud Allmectigste for din Naade/
Hielp mig nu aff denne Vaade.
Døden suarer.
Om Lærdom at tale kand icke due/
Jeg skal dig i min Borg nedskrue.
Døden taler til Hertogen
290
KOm edle Herre/ Velbyrdig oc skøn/
Til dantzen est du meget køn.
Du begerer endnu meer Herredøm oc Land
At beskatte oc plaffue mangen mand.
Men nu skalt du aff Verden gaa/
295
Din store Rigdom kant du ey met dig faa.
Gud haffuer giffuet dig megen Mact/
Haffuer du vel giffuet derpaa act.
Da kand det komme dig til gaffne/
Naar Gud vil alle for Dommen saffne.
300
Men/ huad det er/ da kom met mig
Til Dødsens Borg da følger jeg dig.
|
Hertogen suarer.
HIelp de hellige tre Konger af Cölne stad
Vil nu Døden giøre mig wglad.
Endnu at dø/ er icke min tid/
305
Jeg haffuer nu først til Verden stor lid.
Nu er jeg saa siug jeg kand mig ey røre/
Døden vil mig aff verden køre.
Jeg maa nu lide denne nød/
Gud frelse mig fra den evige død.
Døden suarer.
310
Gack hid strax oc sig icke ney:
Jeg vil gaa met/ oc vise dig vey.
|
|
Døden taler til Cardinalen.
HEr Cardinal/ met din lange Suantz/
Gack nu hid i denne Dantz.
Jo mere du haffde i Verden here/
315
Diß ydmyger skulde du for huer mand være
Du skulde den Hellige Kircke føde/
Jeg meen/ du haffuer hende moxen lagd øde.
Din store mißbrug oc falske Fund/
Kand dig icke hielpe i denne Stund.
320
Kom nu strax at følge mig /
Til fremmede Land da følger jeg dig.
|
Cardinalen suarer/
DEus meus benaade mig/
Thi jeg haffuer aldrig ræt dyrcket dig.
Aff Apostlernis Sæde haffde jeg Naffn/
325
Det beuiste jeg aldrig met noget gaffn.
I deris Scrifft jeg ret aldrig saa/
Oc icke heller i deris veye vilde gaa.
Men mere effter Paffuens Paafund/
Det vaar mit arbeyde i alle stund.
330
Nu seer jeg huad det kand mig forhuærffue/
Thi døden vil mig plat fordærffue.
Døden suarer.
Det er alt nu for silde at klage/
Du haffuer ende paa dine dage.
|
|
Døden til Biscopen.
HErre Biscop/ du skalt nu høre mig/
335
Aff dine Dyder siger jeg dig.
Met Krig oc orloff hefnde du din harm
Oc giorde saa mangen Mand wsel oc arm.
Aff Christi Faar plockede du den Vld/
Aff gærighed kunde du icke bliffue fuld.
340
Naar du haffde plocket Christi Faar saa fast/
Oc giorde dem baade skade oc last.
Siden skytte du ey huor de monne fare/
Om de bleffue fri eller komme i Snare.
Dog skulde du anderledis haffue giort/
345
Det haffuer du baade hørt oc spurt.
Du skulde selff taget Christi Faar til vare/
At de kunde bleffuet foruden fare.
Oc skifft blant dem den gode føde/
Nu haffuer du moxen lagd dem øde.
350
I huad maade oc met huad fund/
Det tales nu skyt aff huer mands Mund.
Jeg kand icke lenger tale met dig/
Thi du maat nu strax følge mig.
|
Biscoppen suarer.
PAx Domini, oc hans store Miskund/
355
Være met oss i denne stund.
Jeg kand aff min Natur forfare/
Mit liff wil icke lenge vare.
Jeg tencker nu huad Paulus screff/
Til Timotheum en Biscop geff.
360
Huorledis huer Biscop bør at vere
Wstraffelig/ oc altid Guds Ord at lære.
Krig/ Jact/ oc Stackarle at plage/
Det vaar min Prædicken i mine dage.
Nu er megen Wsamdrectighed/
365
Opkommen for min Gærighed.
Nu kand jeg mig icke bare/
At døden vil mig ey spare.
Jeg haffde nu mindst paa hannem act/
Nu tager hand mig met vold oc mact.
Døden suarer.
370
Suig stille/ holt din Mund tilhaabe/
Jeg skal nu kiende dig op at maabe.
|
|
Døden taler til Abbeden.
HEr Abbet/ Geistlige Fader Frantz/
Kom nu hid vdi min dantz.
Huor mange Capittler monne du i være/
375
Før du kunde din Regel lære.
Men/ huad som der staar skreffuit vdi/
Det lader jeg denne tid gaa forbi.
Klosteret haffuer du giffuit dig i/
For du vilde være for Arbeyde fri.
380
Du vilde aldrig noget gaat lære/
Huor Guds Ord lærdis/ ville du ey være.
Tenck dog huor det vil met dig gaa/
Her seer du Døden for dig staa.
Jeg gaar nu icke fra dig før/
385
End du kommer igennem denne trange dør.
|
Abbeden suarer.
HIelp Gud oc Maria/ huor er jeg kranck/
Skal jeg nu dø vden min danck.
I viii Capittler vaar jeg vdi/
Før jeg kunde bliffue i Orden fri.
390
Der til meget studeret oc læst/
Om Ordens begyndelsse altsommest.
Huor det er skicket aff første tid
Aff lærde Mend/ oc giorr deris fliid.
Met vnge Drenge i god Lærdomme/
395
At de kunde der aff bliffue fromme.
Oc der optuctis i Ære oc Dyd/
Dem selff til Gaffn oc evig Fryd.
Oc være dem lydige i alle maade/
Huad deris Læremestre monne dem raade.
400
Saa lenge til de kunde duelig være/
Selff vel at leffue/ oc andre lære.
Men nu haffue wi saa fundet paa/
At Hellighed skulle paa Klosterleffnet staa.
Der met haffue wi bedragit mange/
405
Som i den Mening haffue været forlange.
Maatte jeg faa bedre aff denne Siugdom/
Jeg vilde gaa paa min Fod til Rom,
Men døden vil icke staa aff til side/
O Gud hielp mig aff Sorg oc Quide.
Døden suarer igen.
410
Paa saadant skulde du haffue giffuet act/
Der du vaarst Karsk/ oc i Velmact.
Vær nu rede/ at følge mig bort/
Du skalt icke selff vide huort.
Døden taler til Tydske Ordens Herre.
HErr Mester aff Tydske Orden/
415
Paa dig bruser jeg met min Torden.
Til Gierighed oc Verdsens ære/
Haffde du altid din største begære.
Nu gack met mig oc vær ey seen/
Dette herredøm faar du aldrig igen.
|
Herren aff den Tydske Orden suarer.
420
NU tyckis mig at jeg haffuer onde Kaar
Dog haffuer jeg værit her i femten aar
En Guds Ridder/ oc en Mestere viß
Oc hafft derfore stor Loff oc Priß.
Nu kand icke mit store Naffn/
425
Komme mig til Salighed eller gaffn.
Thi døden vil mig plat forøde/
Met stor Siugdom oc megen møde.
Døden suarer.
Du taler fast om din store ære/
Dog maat du her icke lenger være.
Døden taler til Docteren i Lægekonsten.
430
HEr Doctor/ du beskuer fast dit Vand/
Nu skalt du til it andet Land.
Hør derfor mig Doctor Lamp/
Jeg vil nu holde met dig en Kamp.
Du skalt icke lenger i Glaßit kige/
435
For min mact maat du nu vige.
|
Docteren i Lægekonsten suarer.
HIelp Gud/ jeg er saa ilde til paß/
Det Vand jeg haffuer i dette Glaß.
Er baade Grønt/ Røt oc Blacket/
Det betegner mit Liff vil bliffue stacket.
440
Alle de Vrter i Apotecken er/
Hielper mig icke i denne fær.
Met Vrter hialp jeg mangen Mand/
Nu kand det icke giøre mig bistand/
Døden kommer met sin snack/
445
Oc tager mig bort vden min tack.
O Gud allmectigste benaade mig/
Min trøst er nu alleniste til dig.
Døden suarer.
Kom/ kom/ jeg siger end en gang kom/
Dig hielper nu ingen Lægedom.
|
|
Døden taler til Cannicken.
450
HEr Domherre/ Proficiat, Bona dies,
bliffuer du forglemt/ her vorder nogit nyes.
Fem Sognekircker haffde du/
De skulle ilde bekomme dig nu.
Du holt stor Gravitet offuer dit Bord.
455
Du vilde icke predicke it Guds Ord.
De Fattige vilde du intet giffue/
Derfore vil jeg hart met dig kiffue.
Din Graaskinds Kappe skalt du afflegge/
Oc bliffue i Jorden inden sorte Vægge.
|
Cannicken suarer.
460
EYa/ eya/ mig fattige Mand/
Skal jeg nu vandre i fremmede Land.
Her til haffuer jeg hafft stor Mact/
Paa døden haffde jeg liden act.
Maatte jeg leffue nogen stund/
465
Da bleffue jeg snart Prelat i Lund.
Jeg er der meget duelig til/
Nu vil Døden regere sit Spil.
Døden suarer.
Gack strax met mig Cannick strunck/
Din Gravitet hielper dig icke nunck.
Døden taler til Kirckeheren eller Sognepresten.
470
Her Kirckeherre cum licentia jeg kommer til dig/
Du skalt nu strax følge mig.
Du haffuer nogen stund værit en hyrde
Offuer Christi Faar som hand kiøbte dyre.
Dog at du est en viser Mand/
475
Du maat vel dantze ved min Haand.
|
Sognepresten suarer.
LOff oc Ære/ være dig evige Gud/
For du sender nu til mig dit Bud.
O Gud/ til dig staar alt min lid/
Vdi Velmacht oc i dødsens Tid.
480
Dit Ord som du fickst mig at føre/
Det haffuer jeg ladet alle høre.
Oc bad dem der effter gøre oc gemme/
I Hiertet det beuare/ oc aldrig glemme.
Saa kunde de bliffue der ved tryg/
485
At være hoss dig i glæde euindelig.
O HErre beuar dine Faar fra Vlfue grumme
Oc for de Hunde som ere stumme.
O HErre lad aldrig komme mære/
Vdi vort Hierte/ den falske Dieffuels lære.
490
Jeg giffuer mig aldelis vnder din mact/
Thi giff icke paa mine Synder act.
Døden suarer.
Du skalt nu til en Hellig stat/
Der skalt du evindelig være glad.
Hoss din Frelsermand Jesum Christ/
495
Den du haffuer bekient for Verden vist
Døden taler til Muncken.
BRoder Siluanus, eller huad du heder/
Dig er det/ jeg saa fast effter leder.
Din Kloster Regel oc falsk Kyskhed/
Hielper dig icke til Salighed.
500
Kom nu strax oc dantz met mig/
En sorgfuld Afftensang kiender jeg dig.
|
Muncken suarer.
O Deus, huor vnderlig lyde disse Ord/
Dem hørde jeg aldrig ofuer vort bord.
I Kloster haffuer jeg rolige leffuit/
505
Oc megen vnderlig ting bedreffuit.
Jeg haffuer oc værit i Termin vde/
Oc trøglet fra Bonden Øxen oc Stude.
Vilde nu døden være mig saa blid/
At jeg maatte leffue en stacket tid.
510
Jeg vilde fyldist for Synden giøre/
Nu vil icke døden slig Snack høre.
Døden suarer.
Hør nu til Her Broder Tuul/
Leg nu aff din Ordens Kuul.
Jeg vil dig heden til mørckit sende/
515
I Sorg oc Drøffuelse skalt du dig vende/
Oc all din Ordens glæde haffue ende.
|
|
Døden taler til Ridderen.
STreng Ridder/ fød aff Edel stemme/
Kom hid/ jeg vil dig icke glemme/
Gack nu frem i denne dantz/
520
Din Mact/ Verdens ære/ oc din Finantz.
Vil nu haffue ende foruden skemt/
I din Velmact haffde du det glemt.
|
Ridderen suarer.
HIelp Ridder S. Jørgen/ mig monne saa suime/
Aldrig hafde jeg en verre time.
525
I denne Nat vaagede jeg saa lenge/
Til Kongelig Majestat vilde til Senge.
Oc holt hans Naade met lang Snack/
At jeg kunde fortiene megen tack.
Nu føler jeg den bittere død/
530
O Gud/ hielp mig i denne nød.
Døden suarer.
Vær strax til rede at følge mig/
Een sorrigfuld Forlæning giffuer jeg dig.
Døden til Officialen
I Geistlige Dommere/ oc du Official/
I skulle nu i en jemmerlig dal.
535
Jeg steffner eder hid til mig nu alle
I huad mand eder ved naffn monne kalle.
For Dommen skulle i alle gaa/
Det hielper icke at haffue Vox Næse paa.
Officialen suarer.
DIsse Ord nu ere fremførd/
540
Haffuer jeg aldrig tilforn hørd.
Dem vilde jeg aldrig tencke paa/
Icke heller effter Rætuißhed gaa.
S. Hans met den røde Mund/
Haffuer fordærffuit Rætuißhed i grund.
545
Døden vil mig det nu gielde/
Hand vil mig skillie ved mit Velde.
Døden suarer.
Dette skulde du føre tenckt/
Før saadan sorg haffde bleffuit dig skenct.
Døden taler til Kluseneren eller Eremiten.
KIere broder Conrad/ Skoufogit min/
Gaar du nu her oc vocter Suin.
Huad giør du her i denne Skou/
Du maatte saa gierne gaa hoss en Plou.
Est du ey karsk/ oc sterck/ oc før/
Hui gaar du her oc intet giør.
Guds Ord skulde du tencke paa/
Aff dem kunde du ret Forstand faa.
Huad Leffnit du skulde leffue vdi/
Det læris dig i Guds Budord ti.
Jeg vil icke lenger met dig snacke/
Aff denne Verden skalt du dig packe.
|
Kluseneren suarer.
EYa/ eya huad hører jeg nu/
Huor vnderlig er jeg i min hu.
Jeg haffuer hafft it roligt Liff/
Foruden arbeyde/ Børn oc Viff.
Thi vilde jeg nu i denne Udørck/
Giøre mig fri fra Helffuedis Mørck.
Nu vil Døden haffue mig aff dage/
O Gud fri mig fra Helffuedis plage.
Døden suarer.
Du haffuer her til hafft lisene dage/
Nu skalt du strax bort met mig drage.
|
|
Døden taler til Borgermesteren.
HEr Borgermester/ acte nu denne dom/
Saadan Snack aldrig for dig kom
Det vil icke lenger bliffue saa slæt/
550
Du skalt nu for en strengre Ræt/
Haffuer du skickit huer Ræt oc Skæl/
Daa gaar det dig for Dommen vel.
Men haffuer du sagt wrætuißdom/
Wee dig at du til Verden kom.
|
Borgermesteren suarer.
555
ACh Gud/ huor skal jeg det forstaa/
At jeg saa snart aff Verden skal gaa.
Jeg meente jeg skulde end blefuet sparit/
Til jeg finge flere Sager forklarit.
Disse Borgere kunde mig icke ombære/
560
De haffue aff mig stor hæder oc ære.
Nogen stund haffuer jeg Borgermester værit/
I gode dage mit Leffnit fortærit.
Eya/ huor stinger nu døden mig/
O Gud allmectigste jeg flyer til dig.
Døden suarer.
565
Kom nu met mig Borgermester bold/
Her er alt ende paa dit vold.
Døden taler til Nunnen.
KLoster Nunne du edle Pige/
Jomfru Alhed du skalt nu vere min lige.
Din Viiel oc Kiortel oc Rosenkrantz skøn/
570
Derfore faar du icke mere Løn.
(Ey helder for Faste oc Leßning din)
End du haffde gangit oc voctet Suin.
|
Nunnen suarer
HIelp Maria/ mig er saare mødigt/
Skal jeg nu dø/ det giør jeg nødigt.
575
Jeg hører nu at det duer ey/
At tiene Gud met Klosterey.
Jeg haffde mig acted en Jomfru Krantz/
Nu maa jeg heden i Dødsens dantz
Døden suarer.
Reck til mig dine huide Hender/
580
Jeg følger dig bort fra Venner oc Frender.
|
|
Døden taler til Kiøbmanden.
DU Kiøbmand baade Gærig oc Rig/
Til Verden haffuer du megen fig.
For Pendinge giør du dig stor flid/
At høre Guds Ord/ haffuer du ingen tid.
Huad gaffner nu din Rigdom dig/
Du maat alt strax nu følge mig.
|
Kiøbmanden suarer
ACh/ haffde jeg vdi min tid/
Tienet Gud met saa stor en flid.
Som jeg monne effter Pendinge fige/
At mine Børn kunde bliffue Rige.
Da haffde jeg icke saa stor fare/
For Dieffuelen oc hans onde Skare.
Døden giør mig sorg oc vee/
Jeg kand støt huercken høre eller see.
Jeg haffuer hørt megit got om Christ/
Oc troer hannem vel/ hand hielper mig vist.
Døden suarer
Her skal end bliffue en anden rey/
Wi skulle nu færdis en anden vey.
Døden taler til Junckeren.
LEve Juncker/ du passer ey paa mig/
Dog er jeg ligevel kommen til dig.
Du skalt mig følge foruden skæmt/
Eya/ huor nær haffde jeg dig glæmt.
|
|
Junckeren suarer.
LAd mig end leffue nogen tid/
At jeg maatte bruge en anden id.
End jeg haffuer giort til denne stund/
I Synd oc Ondskab mangelund.
585
Met slemmen oc demmen i offuerflødighed/
Disligest met Hoffmod oc Wkyskhed.
Jeg haffde nu actet at giffte mig snart/
Nu tager Døden mig met en fart.
Døden suarer.
Læg strax aff din Perle Krantz/
590
Oc følg mig nu i denne dantz.
|
|
Døden taler til Jomfruen.
JOmfru Tore/ eller huad du heder/
Kom hid oc lære nu mine Seder.
Du pleyer jo gierne at gaa i dantz/
Met stribede Klæder oc langen Suantz.
595
Nu skalt du strax vdi mit næd/
Her er end flere skulle følge met.
|
Jomfruen suarer.
EYa/ maatte jeg end bliffue i liffue/
Der om vilde jeg mine Klenodie giffue.
Døden sparer intet Menniskeligt køn/
600
Thi hielp mig nu Mariæ Søn.
Døden suarer.
Vi maa alt strax nu heden gaa/
Det hielper dig icke her lenger at staa.
Døden taler til Borgeren.
DU Borger du vancker til strand oc land
At du kant bliffue en riger mand.
605
Stor falskhed brugede du met de arme/
Der offuer maatte Gud sig forbarme.
Du skalt icke lenger bruge suig/
Jeg er nu kommen hid effter dig.
|
Borgeren suarer.
ACh huad haffuer jeg megit der til giort/
610
At mit Naffn kunde bliffue mangested spurt.
Megit fick jeg met Aager oc Suig/
Nu vil det ilde bekomme mig.
Haffde jeg hiulpet de Fattige met flid/
Da vaare jeg gladere i denne tid.
Døden plager mig offuer maade/
O Gud/ see til mig met din Naade.
Døden suarer.
Det hielper dig icke at bliffue her lenge/
Jeg vil nu strax følge dig til Senge.
Døden taler til Bæginen/ eller Nunnen.
HElsel Kornute/ Søster Bægine/
Huad du heder/ Vibicke eller Kirstine.
Da skalt du færdis en Vey saa lang/
Saare mørck oc meget trang.
Dit knudede Belte det hielper icke dig/
Du maat alt nu strax følge mig.
|
Bæginen suarer.
MIn Fader nødde mig i Kloster fra sig/
For hand vilde icke dert hielpe mig.
Der haffuer jeg lært at sy oc veffue/
Oc andet arbeide met mine Neffue.
Haffde min Fader hafft ret Forstand/
Hand haffde giffuet mig en Dannemand.
Det haffde værit behageligere for Gud/
End som jeg leffuit effter Menniskens Bud.
Thi jeg haffde aldrig ret kyskheds gaffue/
Jeg frycter nu megit for stor plaffue.
Thi Døden vil nu sin mact bruge/
Oc mig aldelis heden sluge.
Jeg er nu sted i megen vaade/
O Gud/ hielp mig nu met din Naade.
Døden suarer.
Kom lad mig icke met dig trette/
Vi skulle nu strax gaa i Rætte.
Døden taler til Daaren eller Gæcken.
NIs Jepsen du est en deylig Mand/
Slig en er icke i dette Land.
Du maat nu effter min Pibe springe/
Jeg vil nu strax begynde at ringe.
|
Gæcken suarer.
MEt Herrer æder oc dricker jeg/
Oc effter deris vilge skicker mig.
Nu kommer døden oc vil mig gribe/
Jeg maa nu dantze effter hans Pibe.
Maatte jeg leffue en liden stund/
Jeg kunde end faae it bedre fund.
Døden suarer.
Kom nu strax met mig Per Vinge/
Det hielper icke dig lenger at tinge.
|
|
Døden taler til Embitzmanden.
615
DV Embitzmand/ gør nu din flid/
Aff Verden at følge mig i denne tid/
Haffde du end flere Embede lærd/
Det hielper dig dog intet i denne færd.
|
Embitzmanden suarer.
HIelp nu Gud oc Sancte Loye/
620
I Aar skulde jeg skiude Papegoye.
Døden giffuer mig ingen tid/
Hand bruger met mig sin største flid.
O Gud/ giff mig aff din Miskund/
Der beder jeg om aff Hiertens grund.
Døden suarer.
625
Jeg vil nu strax gaa aff sted/
Du vorder alt at følge met.
Døden taler til Studenten.
HEr Domine Baccalaurie, jeg siger saa/
Du skalt icke lenger til Studium gaa.
Haffuer du studeret til Christi ære/
630
En god hielp monne det dig nu være.
Du skalt alt for den retuise Dom/
Haffde du end Studeret i Paris eller Rom.
|
Studenten suarer.
Nequaquam, Expectate, det er icke tid/
Jeg acter at studere met større flid.
635
I de siu fri Konster vel geffue
At jeg maatte her effter ærlige leffue.
Maatte jeg met Døden disputere/
Om jeg kunde fri for hannem være.
Jeg formercker det hielper mig icke nu/
640
O Herre Gud/ kom mig ihu.
Døden suarer.
Leg nu aff din Baccalaurie Hette/
I min Borg vil jeg dig sette.
Døden taler til Bonden.
TIdicke Bonde/ kom met en hast/
Huem jeg faar fat dem holder jeg fast.
645
Haffuer du fryctet Gud/ oc hafft ham kier
Oc elskt din Jeffnchristen fiern oc nær.
Da kand dig icke skade it stycke/
Aff denne Verden wil jeg dig rycke.
|
Bonden suarer.
EYa/ gadz blam/ skal jeg nu dø/
650
Jeg acter end at høste baade korn oc hø
Oc siden der aff giøre mig gaffn/
Sompt vil jeg selge i Kiøbenhaffn.
Jeg haffuer hiemme saa skøn en Daatter/
Hun er saa huid som nogen Taatter.
655
Hendis Bryllup vilde jeg gierne gøre før/
End de skulde bære mig død aff Dør.
Min Hustru er saa hederlig en Quinde/
Fuldvel kand hun Veffue oc Spinde.
Skal jeg nu bort fra hende saa snart/
660
Det napper i mit Hierte fuld hart.
Fuld ont haffuer jeg i mine Tarme/
Jeg haffuer alt mine Fiske varme.
Døden suarer.
Tenck nu huercken paa Kone eller Barn/
Du skalt nu strax vdi mit Garn.
Døden taler til Rytteren.
665
DU Rytter woldest gerne Juncker heten
Dantze vort laet dy nicht vordreten.
I denne dag vil jeg ficte met dig/
Du slaß til Ridder om du slar mig.
Jeg vil din Hoffmod ey lenger spare/
670
Dine stolte Ord kunde dig icke beuare.
|
Rytteren suarer.
VOl vmme/ wolheer mit lichten sinnen/
De nicht enuogen/ de kand nicht winnen.
Jeg er tilfreds at døden er vred/
Jeg vil hannem møde paa Tune Hed.
675
Skal hand mig sla i denne dag/
Dog skal hand før haffue megen wmag.
Skal jeg dog slaß i denne strid/
Til Gud setter jeg nu all min lid.
Døden suarer.
Jeg sagde dig at du skulde vige/
680
Du fictede aldrig met min lige.
Døden til Ammen oc Barned.
DU Amme/ kom hid met dit Barn/
Jeg haffuer nu vdsæt alle mine garn,
Brødre oc Søstre skulle nu met/
Vnge oc gamle i huer en sted.
|
Ammen suarer.
685
O Græselige død/ jeg paa dig øber/
Spare dette Barn som jeg nu suøber
Du kant dog lidet aff mig vinde/
Jeg er en fattig skrøbelig Quinde.
Det vil nu være foruden skemt.
690
Døden haffuer mit Hierte klemt.
Thi wil jeg mig nu Gud befale/
Hand kand mig altid best hußuale.
Døden suarer.
Kom nu Kirstine Salemands/
Du maat oc met i denne Dantz.
Døden taler til Embitzsuenden.
DU EmbitzGeselle holt ved min Haand/
Du maat nu til it andet Land.
|
Embitzsuenden suarer.
WAt Land/ wat Land skal ick vandren/
Ick quam nu kortz fra westen vt Flandren.
Nu kommer døden met sin mact/
Paa hannem haffde jeg ingen act.
Jeg er saa siug jeg kand icke gaa/
695
Hielp mig Gud som alting formaa-
Døden suarer.
Leg nu aff din Spanske Kappe/
Padder oc Orm skulle dine Tarme nappe
Enden paa Dødedantzen.
|
En endelig Beslutning oc en Formaning til alle.
CHristelige venner/ i haffue seet/
Det som er nu for eder teet.
Huor Døden hand vil ingen spare/
Hand sætter for alle sin grumme Snare.
Thi acter nu dette store oc smaa/
Oc lader eder det for Øyne staa.
Huor det i Verden gaar vnderlig/
Tencker der paa baade aarle oc sillig.
De Menniske som leffue i Verdens ære/
Huor sorgfuld monne døden dem være.
De acte at bliffue her alle dage/
Oc aldrig nogen Beskhed smage.
Men/ de som acte at leffue met Christ/
De forsmaa all denne Verdens list.
Oc gladelige begære dødsens komme/
Thi det bliffuer dem meget til fromme.
Lader os alle bede Gud om naade/
Saa hielper hand os i dødsens vaade.
Naar wi skulle heden aff Verden fare/
Hand skicker vore Siæle i Engle Skare.
Jeg formaner eder for Christi Naffn/
At i acte nu eders egit Gaffn.
Optucter eders Børn i dyd oc ære/
Oc lader dem altid Vißdom lære.
Huor der er nogen viser Mand/
Som haffuer i Scrifften ret Forstand.
Hannem skulle i eders Børn befale/
At de kunde lære Guds Ord oc Tale.
Det hielper dem der til visselig/
At de forsmaa alt Verdsens Suig.
Oc være saa rede at følge met alle/
Naar døden vil dem heden kalle.
Betencker eder nu baade Vnge oc Gamle/
Huor døden vil eder snarlige samle.
I eders Velmact haffuer dette til id/
At høre Guds Ord gierne altid.
Miskundheds gierning bør eder at giøre/
Som i huer dag i Predicken maa høre.
Om i ellers ville der effter giør/
Som det eder oc vel behør.
Naar døden kommer da er det for silde/
Om i da noget gaat giøre vilde.
Bereder eder nu strax at dø/
I bliffue icke lenge paa denne Ø.
I skulle dog icke haffue nogen fare/
Christus vil sine Venner bevare.
Men/ Wgudelige oc Gudforgangne/
Naar døden kommer da ere de fangne.
Thi raaber jeg eder i tencke her paa/
Vnge oc Gamle/ Store oc Smaa.
Gud giffue oss sin Naade allesammen/
Der til suarer nu alle/ Amen.
Dette er Verdens breck oc feyl/
Derfor seer eder i denne Speyl.
Vilde wi alle frycte oc elske Gud/
Oc skicke vort leffnit effter hans Bud.
Herrer/ som haffue aff Gud stor mact/
Dem burde at giffue paa Guds Ord act.
De kaldis i Scrifften Guder at være/
Fordi burde de Guds Ord at lære.
Da kunde de bære deris Naffn met ære/
Ellers findis de wtro Tienere at være.
Vilde oc Vndersaattene lydige være/
Oc altid Guds Naffn prise oc ære.
Vilde alle Bisper oc Geistlige Fædre/
Alt falsk Lærdom i grunden fornædre.
Oc selff det rene Guds Ord fremføre/
Met gaat Exempel der effter giøre.
Oc dem met intet andet bekomre/
Det bleffue meget til gaffn oc fromme.
Vilde i Almu i allen tid/
Høre Guds Ord/ acte dem met flid.
Oc dem i Guds sted haffue saa kiær/
Som deris Fader/ baade fiern oc nær.
Vilde oc huer Dommere/ i Verden er sæt/
Skicke huert Menniske Low oc Ræt.
Oc høre den Fattige som den Rige/
Oc lade dem i Rætten være alle lige.
Vilde Forældre saa dydelige være/
De vilde deris Børn optucte met ære.
Oc lære dem at frycte Gud/
Oc altid leffue effter hans Bud.
Vilde saa Børnene Gudfryctige være/
Oc elske Forældrene/ oc haffue dem kiære.
Det skulde dem selff vel bekomme/
Til glæde oc gaffn oc megen fromme.
Vilde Quinderne deris Husbonder vnderdanige være/
I alle maade met tuct oc ære.
Oc tencke paa det store Bud/
Som alle Quinder finge aff Gud.
Vilde huer Mand haffue sin Hustru kiær/
Oc elske hende baade fiern oc nær.
Som sig selff i alle maade/
Det kunde dem meget gaffne oc baade.
Vilde tieniste Folck lydige oc trofaste være/
Der aff finge de baade heder oc ære.
Vilde oc Hußbonderne komme ihu/
Omgaas met dem vden hødzel oc tru.
Vilde Kiøbmend deris gærighed lade fare/
Oc skellige handle met deris Vare.
Vilde Embitzmend deris Vect saa giøre/
At de kunde det for Dannemend høre.
Oc ey wskelligt værd derfor tage/
Saa kunde de rolige leffue deris dage.
Vilde Herrer oc Førster i alle Land/
Giøre god skick blant menige Mand.
Met ret Skæppe/ Alne oc Made/
Det kunde meget gaffne oc bade.
Disligest giøre Mynten gild oc god/
At der kunde ingen tale imod.
Vilde huer (som sagt er) sig saa beuise/
Da maatte wi leffue met ro oc lise.
Men her staar alt brøsten paa/
Thi klager Gud offuer oss saa.
Jesus' complaint
JEg er Himmelens oc Jordens Ska-
bere/ oc i paakalde mig icke. Jeg er
den Veldigste/ som alting kand giøre
effter sin villie/ oc i frycte mig icke. Jeg er
alle deris en mild Fader som tro Jesu ord/ oc
i elske mig icke. Jeg er Evige/ oc i begære mig
icke. Jeg er Sandhed/ oc aff alle mine siger
jeg eder Sandhed/ oc i tro mig icke. Jeg er
Veyen/ oc i vandre mig icke. Jeg er Liffuit/
oc i atspørge mig icke. Jeg er Liusset/ oc i følge
mig icke. Jeg er Mild oc Barmhiertig/ oc til
mig komme i icke. Jeg er Liffsens Kilde/ oc ef-
ter mig tørste i icke. Jeg er den ypperste Konge/
oc i tiene mig icke. Jeg er den rigeste/ oc i bede
mig icke. Jeg er all Vißdom/ oc i atspørge mig
icke. Jeg er alt got/ om mig acte i icke. Bliffue
i da fordømte/ da foruider mig det icke.
Dødedantz
Dødedantz.
Mors.
KOmmer nu hid i Dødinger alle/
Vnder min Haand skulle i falde.
Det er skeed aff Dieffuelens had/
At i ere kommen i dette Bad.
Men huo som Troen til Gud haffuer fast/
Hand bliffuer opreyst igien met en hast.
De vantro skulle være mine fanger til evig tid.
Reprobi respondent.
Dødsens Fanger ere wi nu alle/
Vor Synd oc Vantro maa wi vndgielde.
Wi vilde icke acte de Armis Nød/
Thi skulle wi nu lide den evige Død.
Wi hulde Guds Ord for sport oc spee/
Os giffuis derfor den evige vee.
Vor pine hun bliffuer hos Dieffuelen evindelig.
Electi respondent.
Den timelige Død vil os nu ey spare/
Den evige Død kand os ey skade.
Den oss forløste met sit dyrebare Blod/
Vil os nu frelse aff all vor nød.
O Jesu Christ vor Broder vist/
Du os beuarer fra Dieffuelens list/
Oc giff oss dit Rige at ærffue evindelig.
Det du fortiente oss met din Pine oc Død/
Saa bede wi/ fri oss aff all vor nød.
Oc giff at wi paa Jorden alle dig kiende/
Da maa wi glædis foruden all ende.
Memorare novissima tua/ & æternum
non peccabis/ Ecclesiastici/ 7.
Alle Menniske skulle ydmy-
gelige bekiende deris store forsømmel-
se oc mange wtallige slemme Synder/ for den
Evige oc Barmhiertige Gud/ Oc bede
om Naade oc Hielp af hannem/
saa sigendis:
O Gud/ wi ere forsømmelige alle/
Oc altid i slemme Synder falde.
Vor egen Natur hun er saa slem/
Oc til alt gaat wbeqvem.
Saa at wi kunde intet gaat giøre/
Vden du vilt oss der til røre.
Wi bekiende/ wi ere stedde i Vaade/
Thi bede wi om din store Naade/
Wi bede dig for din store Miskund/
Hielp oss nu/ oc i Dødsens Stund.
AMEN
Prentet i Kiøbenhaffn, Aff
Salomone Sartorio
A N N O
M. DC. XXXIV.
Dansk 
The dance of death
Lübeck
Books
Copenhagen's Dance of Death
Dødedantz
The text