Døden fra Lübeck

Guds Hellige Sår

Dødedansene viser sommetider en stor interesse for Guds sår, f.eks. her fra slutningen af første kapitel i Des dodes dantz:

De vefte is de ewige dôt to ewiger tît;
Dârvor beware uns Jesus unser here
Dorch sinen dôt unde siner hilgen vîf wunden ere.
Den femte er den evige død til evig tid;
Derfra bevare os Jesus - vores herre -
gennem sin død og sine hellige fem sår.

Jesu fem sår
Jesu fem sår
Smertensmanden i Tallinn
Smertensmanden fra Tallinntavlen, klik på de farvede områder.
Smertensmand lidelsesinstrumenter

Mystikere har i middelalderen beregnet antallet af Jesu sår til ikke minde end 5,466, men de 5,461 sår, der stammer fra piskningen og tornekronen, er af mindre betydning end dem, Jesus fik i hænder og fødder under selve korsfæstelsen og bagefter, da han blev stukket i siden med et spyd. Billedet til venstre er fra en af Mohnkopf-trykkeriets publikationer.

Da Jesus blev stukket i siden, flød der blod og vand fra såret (Joh. 19,34). Eftersom blod er det centrale element i nadveren og vandet i dåben, har vi her de to væsker, der er nødvendige for frelse. På den måde er kirken født fra Jesu sår på samme måde, som Eva blev født ud af Adams side.

Jesus har vist sig for mange hellige mennesker gennem årene og lovet evig frelse til dem, der vil bede til hans sår og kysse dem i ånden (!) hver dag.

Billedet til højre er fra altertavlen i Helligåndskirken i Tallinn af Bernt Notke og viser Jesus som smertensmand (se længere nede). Under Jesus er Tallinns byvåben, hvorpå der er malet de såkaldte lidelsesinstrumenter (tornekrone, nagler, 30 sølvpenge osv.). Bemærk farverne i byvåbnet - det er ikke for ingenting, at Tallinn betyder "den danske by" !

En Smertensmand

Gregorsmessen
Gregorsmessen (tilskrevet Notke), klik for at se hele billedet.

I det 7. århundrede skete der noget utroligt for pave Gregor: Under nadveren dukkede Jesus op på alteret - viste Sine stadigt blødende sår frem - og lod dem dryppe ned i alterkalken. Dermed beviste Han, at det skal forstås bogstaveligt, at vinen ved nadveren bliver forvandlet til Jesu blod, når den passerer vores læber.

Maleriet til venstre tilskrives Bernt Notke, og hang i Mariakirken i Lübeck, indtil det gik til grunde i 1942. Maleriet til højre er fra altertavlen i Århus, der er udført af Bernt Notke.

Gregorsmessen i Århus domkirke af Bernt Notke
Gregorsmessen i Århus domkirke af Bernt Notke, klik for at se hele billedet.

Dødedansen i Egtved starter med en smertensmand, der desværre - ligesom alle deltagerne i dødedansen - har mistet hovedet. Derefter følger en bøn, der er god at kende, for »Den der hver dag læser nedenstående bøn og tænker på vor Herre Jesu Christi pine, ham gav pave Innocentius så mange dages aflad som der er sandskorn på havets bund...«. Teksten er taget fra Danske Kalkmalerier, bind 7 side 168:

O korssens høielsse [højde eller oprejsning]
O meneløst [uskyldigt] blod
O store martirium
O cristi nød
O dibe wnder [dybe sår]
O blotzens flod [blodets udstrømning]
O huasse limeslag [hårde slag med ris]
O beske galle drick
O spitzens stingt [spydets stik]
O hiartens brist
O døtsens bitterligehet gutz
nade hielp megh til (the)n
ewinde(lig salighedh amen).

Externt link

Yderligere information:


Op til Artikler om Dødedanse