Anton Wortmann

Kejserinden.

Det eneste vi ved om Wortmann er stort set, at han ikke var nogen stor kunstner. Hans mesterstykke blev afvist, og han blev kun optaget i malerlauget, for at han kunne få mulighed for at gifte sig med en fattig enke.(1)

Wortmann blev malermester i 1686 - samme år som Mariakirkens kirkemaler, Jochim Dencker, trådte tilbage. Alligevel lod kirken stillingen stå ledig i tre år, indtil Wortmann blev kirkemaler i Lübecks hovedkirke - en stilling han havde fra 1689 til 1727.

I 1701 fik han opgaven med at erstatte det gamle maleri fra 1463 med en kopi.

Lavede Wortmann en god kopi?

Vi bør være taknemmelige for, at opgaven gik til en omhyggelig håndværker. Hvis Wortmann havde været en stor kunstner med et tilsvarende stort ego, havde han formodentlig lavet sit eget personlige værk, og så ville vi intet kende til det oprindelige maleri.

Vi ved, at Wortmann lavede en nøje kopi, fordi:

• Vi kan sammenligne billedet med fragmentet i Tallinn.
• Jacob von Melle skriver »Billederne ser nu stadig væk netop sådan ud som de tidligere var udformet« og »man har endda bibeholdt de tidligere særegne dragter på billedet« (2).
• Som Mantels gør opmærksom på, er personerne iklædt tøj, der ikke bare er fra 1463, men som allerede var umoderne i 1463.
• Døden er afbildet som i middelalderen - dvs. som en radmager mumie. Hvis maleriet var fra 1701, ville Døden være fremstillet som et skelet.(3)
• Lübecks skyline optræder to gange på maleriet, og bygningerne er dem, der fandtes i 1463 og ikke 1701.

Lavede Wortmann en perfekt kopi?

Ikke helt - der er lavet en del bevidste ændringer ved kopieringen af maleriet:

• Det er næsten 100% sikkert, at det oprindelige maleri startede med en prædikant, der taler til menigheden. Prædikanten optræder i Tallinn, i alle manuskripterne, og i stort set alle andre dødedanse. Maleriet fra 1701 starter derimod med en højtidelig formaning (se billedet til højre).
• Døden fører dansen med fløjte og fjerhat (se billedet øverst til venstre). I Tallinn er det sækkepibe og turban. Billedet i Lübeck kan ikke være originalt, for den type hatte fandtes ikke i 1463(4) (men selvfølgelig kan denne ændring være sket længe før Wortmanns tid).
• Rækkefølgen er bevidst ændret to steder - se noterne her og her.
• Til højre for lægen er 3 små figurer. I modsætning til resten af maleriet er disse personer ikke iklædt tøj fra middelalderen, så de må være tilføjet af Wortmann som en slags signatur.

Kilder

• Die Bau- und Kunstdenkmäler der freien und Hansestadt Lübeck, Bind 2, Lübeck 1906
• Wilhelm Mantels: Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck
• Prof. Hartmut Freytag: Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck

Yderligere information

• Fotos af maleriet i Mariakirken.
• Mildes litografi af maleriet.
• Kirken og maleriets historie.

(1) Laugene blandede sig i høj grad i medlemmernes privatliv - hvem de blev gift med og hvornår: Normalt var det ikke tilladt at blive gift, før man var mester.

Citat fra mesterbogen: »Anthon Worthman ist mit seinen wiewol schlecht befundenen Probestück von den Eltesten vorgestellet, doch weil er sehl. Corth Fruchtenigs armselige Witwe heyrathen will, in Ansehung deßen auff der Eltesten Bitte biß zu Auffweisung seines Meisterstücks zugelaßen worden den 28. April Ao. 1686. Den 5. Novembr. ist sein Meisterstück vorgezeiget und er zum Meister eingeschrieben«.

(2) »Die Bilder sehen jetzo annoch eben so aus, wie sie vordem gestalt gewesent« og »Man habe zwar die vorigen sonderbahren Trachten der Bilder beybehalten«.

(3) Døden afbildet som et skelet...: Hvis det er nødvendigt med et eksempel, så sammenlign evt. med Typus Omnium Morientium fra 1622, Den Lybekske Dødning-Dantz fra 1738 eller Døde-Dands fra 1762.

(4) Hvad ved jeg om hattemode i 1463? Jeg citerer bare fra Gisela Jaacks i Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck. For mig at se ligner Døden i indledningen (til venstre) de to Døde, som Wortmann tilføjede (til højre).

English Døden fra Lübeck Mariakirken Anton Wortmann