Døden fra Lübeck

Anton Wortmann

Kejserinden.
Kejserinden

Døden spiller fløjte Det eneste vi ved om Wortmann er stort set, at han ikke var nogen stor kunstner. Hans mesterstykke blev afvist, og han blev kun optaget i malerlauget, for at han kunne få mulighed for at gifte sig med en fattig enke.(1)

Wortmann blev malermester i 1686 - samme år som Mariakirkens kirkemaler, Jochim Dencker, trådte tilbage. Alligevel lod kirken stillingen stå ledig i tre år, indtil Wortmann blev kirkemaler i Lübecks hovedkirke - en stilling han havde fra 1689 til 1727.

I 1701 fik han opgaven med at erstatte det gamle maleri fra 1463 med en kopi.

Lavede Wortmann en god kopi?

Kejserinden, Tallinn
Kejserinden, Tallinn
Kejserinden, Lübeck
Kejserinden, Lübeck

Vi bør være taknemmelige for, at opgaven gik til en omhyggelig håndværker. Hvis Wortmann havde været en stor kunstner med et tilsvarende stort ego, havde han formodentlig lavet sit eget personlige værk, og så ville vi intet kende til det oprindelige maleri.

Vi ved, at Wortmann lavede en nøje kopi, fordi:

Lavede Wortmann en perfekt kopi?

Indledning på maleriet Ikke helt - der er lavet en del bevidste ændringer ved kopieringen af maleriet:

Kilder

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Laugene blandede sig i høj grad i medlemmernes privatliv - hvem de blev gift med og hvornår: Normalt var det ikke tilladt at blive gift, før man var mester.

Citat fra mesterbogen: »Anthon Worthman ist mit seinen wiewol schlecht befundenen Probestück von den Eltesten vorgestellet, doch weil er sehl. Corth Fruchtenigs armselige Witwe heyrathen will, in Ansehung deßen auff der Eltesten Bitte biß zu Auffweisung seines Meisterstücks zugelaßen worden den 28. April Ao. 1686. Den 5. Novembr. ist sein Meisterstück vorgezeiget und er zum Meister eingeschrieben«.

»Die Bilder sehen jetzo annoch eben so aus, wie sie vordem gestalt gewesent« og »Man habe zwar die vorigen sonderbahren Trachten der Bilder beybehalten«.
Døden afbildet som et skelet...: Hvis det er nødvendigt med et eksempel, så sammenlign evt. med Typus Omnium Morientium fra 1622, Den Lybekske Dødning-Dantz fra 1738 eller Døde-Dands fra 1762.
3 personer fra 1701 Hvad ved jeg om hattemode i 1463? Jeg citerer bare fra Gisela Jaacks i Prof. Hartmut Freytags bog, Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck.

For mig at se ligner Døden i indledningen (øverst på denne side) de to Døde, som Wortmann tilføjede (til venstre).


Op til den nye tekst