Døden fra Lübeck

Denne artikel er ind-scannet fra Nordisk Tidskrift för Bok- och Biblioteksväsen, 1916.

HANS VINGAARD

Et Bidrag til Danmarks ældre Bogtrykkerhistorie
Af
LAURITZ NIELSEN, København

I.

BLANDT DET 16. AARHUNDREDES DANSKE BOGTRYKKERE indtager Hans Vingaard en fremskudt Plads. Ikke alene med Hensyn til de trykte Skrifters Antal, men ogsaa med Hensyn til deres samlede nationallitterære Betydning overgaar han de foregaaende og samtidige Bogtrykkere i Danmark. Han var saaledes i en lang Aarrække Brødrene Palladius' Bogtrykker og kom derved til at trykke største Delen af de Skrifter, som navnlig Peder Palladius dels forfattede, dels udgav i den reformatoriske Propagandas og Organisations Tjeneste, og ved Siden heraf fortsatte han den af Gotfred af Ghemen paabegyndte Virksomhed, at udgive Bøger af fædrelandshistorisk og almindeligt oplysende Indhold til Brug for Menigmand; fra hans Presse hidrører saaledes 3 Udgaver af Kirkeordinansen, 2 Udgaver af den danske Rimkrønike, Henr. Smiths Lægebøger, den ældste Udgave af »Broder Rus», »Dødedansen» o. s. v. Naar dertil kommer, at han var den første privilegerede Bogtrykker i København og i en Aarrække trykte for Universitetet, kan man forstaa, at hans Virksomhed har sat dybe Spor i Reformationstidens danske Litteratur. Den første med hans Navn forsynede Bog, som er bevaret, er trykt 1528 i Viborg; 1532 flyttede han derfra til København, hvor han virkede til sin Død 1559, hvorefter hans Bogtrykkeri blev overtaget af Laur. Benedicht, det 16. Aarhundredes dygtigste danske Bogtrykker. Til Vingaards ydre Liv kender man saa godt som intet; han oplyser selv i sine Bøger, at han var født i Stuttgart, og giver hist og her enkelte Oplysninger om sin Forretnings ydre Forhold, og af og til findes hans Navn nævnt i juridiske Dokumenter, men udover det ved man om ham - som om de øvrige af Datidens danske Bogtrykkere - kun det, som Undersøgelsen af hans Frembringelsers tekniske Forhold kan vise. Herpaa bygger da ogsaa den følgende Fremstilling, som har til Formaal at give et Billede af Hans Vingaards Virksomhed ved at samle og saa vidt muligt tidsfæste, hvad der har kunnet skaffes til Veje af hans Frembringelser; som det følgende vil vise, er man ved en saadan Undersøgelse i Stand til med Sikkerhed at kunne henføre til hans Presse en stor Del Tryk, som enten er anonyme eller kun bevaret i defekte Eksemplarer, og til nogenlunde at tidsfæste en Række udaterede Tryk.

Saafremt man vil anvende den moderne Inkunabelforsknings Metoder paa en Bogtrykker fra omkring Midten af det 16. Aarhundrede, støder man straks paa store Vanskeligheder. Den rationelle Sammenligning og Registrering af Typerne, paa Grundlag af hvilken man er i Stand til med Sikkerhed at henføre anonyme Tryk til bestemte Bogtrykkerpresser, er jo betinget af den Omstændighed, at det 15. Aarhundredes Bogtrykkere selv støbte deres Typer, hvorved der nødvendigvis fremkom forskellige større eller mindre individuelle Ejendommeligheder, selvom Mønstre og Snit var de samme. I det 16. Aarhundrede er Fremstillingen af Typer og det øvrige Bogtrykkermateriel blevet en Industri, hvilket har til Følge, at fuldstændigt ensartet Materiel kan findes hos flere forskellige Bogtrykkere. Hertil kommer endvidere for Danmarks Vedkommende en ny Vanskelighed; alle de Bogtrykkere, som i det 16. Aarhundredes første Halvdel virkede her i Landet, arbejdede under smaa Forhold og havde ikke Midler til at anskaffe sig nyt, kostbart Materiel; Følgen heraf var, at det var det samme, der gik fra Haand til Haand; ved Køb eller Laan erhvervede man andre Bogtrykkeres brugte Materiel, og man finder derfor de samme Typer, Initialer o. s. v. anvendt lige fra Begyndelsen til langt over Midten af Aarhundredet, benyttet af en hel Række forskellige Bogtrykkere og i mere og mere medtaget Stand, indtil de til Slut var slidt saaledes op, at de var ubrugelige. Det er en Selvfølge, at Konstateringen af Typernes Identitet ikke under saadanne Forhold kan danne nogen sikker Basis for Afgørelsen af, til hvilken Bogtrykker og til hvilket Tidspunkt usikre Tryk skal henføres. Vil man naa den samme Sikkerhed ved Behandlingen af det 16. Aarhundredes typografiske Frembringelser, som for det 15. Aarhundredes Vedkommende kan opnaas ved Anvendelsen af Inkunabelforskningens Metoder, maa man derfor afpasse disse efter de Omstændigheder, som den forandrede Bogtrykkerpraksis førte med sig.

Maalet er naturligvis stadig det samme: at opnaa Midler til med Sikkerhed at konstatere de for de forskellige Bogtrykkere individuelle Ejendommeligheder. Medens man for det 15. Aarhundredes Vedkommende opnaar dette ved at individualisere det anvendte Typemateriel, maa man for den følgende Tid, hvor dette ikke længer er tilstrækkeligt, udvide Undersøgelsen til ogsaa at omfatte de Kombinationer, som karakteriserer de forskellige Bogtrykkeres forskellige Anvendelse af det ensartede Materiel. Det maa antages, at selvom to Bogtrykkere arbejder med væsentligt det samme Materiel, vil der i den Maade, hvorpaa de kombinerer dets Bestanddele, ved en omhyggelig Sammenligning kunne findes Forskelligheder, som viser sig at være konstante Udtryk for deres forskellige Praksis. Foretager man en detailleret Undersøgelse af de Typer og Initialer og hele det Ornamenteringsmateriel - selv det ubetydeligste -, som findes anvendt i saa fuldstændig en Repræsentation af en bestemt Bogtrykkers Arbejder, som det er muligt at fremskaffe, og nummererer de forskellige Typer, Initialer og Ornamenter kronologisk for derefter at opstille en kronologisk Liste over, hvorledes Materiellet er fordelt i Bøgerne, vil man i saa godt som alle Tilfælde være i Stand til at finde Træk, som ikke alene karakteriserer vedkommende Bogtrykker i Forhold til andre, med hvis Arbejder hans egne kunde forveksles, men som ogsaa, hvis hans Virksomhed spænder over et længere Tidsrum, vil kunne vise den skiftende Praksis indenfor hans egen Produktion, hvilket i mange Tilfælde kan være af største Betydning for Tidsfæstelsen af udaterede Tryk.

Resultatet af en saadan Undersøgelse, foretaget med Hensyn til Hans Vingaard, foreligger i nedenstaaende Liste, som omfatter 63 af ham trykte Skrifter, der alle er daterede og forsynede med hans Navn eller Mærke.

[Her følger en 4 sider lang liste, som jeg har fjernet
Den følgende bog har dog særlig interesse, da den er omtalt her.]

Det fremgaar af denne Fortegnelse, at Hans Vingaard arbejdede med et stort og broget Materiel. I ovennævnte 63 Bøger er anvendt 27 forskellige Sæt Typer, 46 forskellige Sæt Initialer (af flere af disse Sæt findes dog kun enkelte Bogstaver anvendt), 37 Ornamenter og 4 Bogtrykkermærker. Af Typerne er største Delen Fraktur; heraf er Nr. 2, 3, 8, 9, 10, 17 og 20 Teksttyper, anvendt som »Brødskrift» , Nr. 4, 7, 18, 25 og 26 Petittyper og Resten væsentligt Udhævningstyper, Nr. 5 og 23 af Kanonsnit, 1, 14 og 24 af Missalsnit og 6, 15, 16, 19 og 27 af andre, forskellige Former. Af Antikvatyperne er Nr. 12 og 22 Teksttyper og 11, 13 og 21 Udhævningstyper. Af Initialerne er Nr. 1, 8, 11, 14, 19, 22, 23, 25, 26, 27, 30, 31, 32, 33, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 42, 43, 44, 45 og 46 egentlige Initialer med Blomster- og figurlige eller heraldiske Fremstillinger, Nr. 3, 4, 5, 6, 7, 9, 21 og 24 er Lombarder og Nr. 2, 10, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 20, 28, 29, 34 og 41 snørklede, forsirede eller mønstrede Bogstaver af forskellig Størrelse. Som Initialer er foruden de her nævnte anvendt en stor Del forskellige Majuskler, dels af Type 13, 14, 15, 21 og 23, dels af andre Sæt, som ellers ikke findes repræsenteret som Typer. Af Ornamenterne endelig er Nr. 1, 10, 13, 27, 28 og 29 hele Titelrammer, Nr. 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16, 20, 21, 22, 23, 30, 31, 32, 33, 34 og 35 enkelte Rammestykker, der findes anvendt som Titelrammer i forskellige Sammenstillinger, Nr. 2, 3, 11, 12, 14, 25, 36 og 37 Vignetter o. l. og Nr. 17, 18, 19, 24 og 26 simple Culs de lampe. De fire Bogtrykkermærker er alle meget tarvelige og indskrænker sig til Monogrammer i forskellige Indfatninger. Af hele dette Materiel findes en stor Del anvendt tidligere af andre danske Bogtrykkere, saaledes findes Init. 23 og 25 -27 anvendt 1531 i Aarhus af Poul Ræff og 1534-40 i Roskilde af Hans Barth, medens Type 19-26, Init. 30-46 og Ornam. 20-23 og 27-35 er benyttet 1533-35 i Malmø af Joh. Hochstraten. Med Hensyn til Vandringen af dette Materiel, indtil det kom i Hans Vingaards Eje, kan der paa Grundlag af en Undersøgelse af de Bøger, i hvilke det forekommer, gives følgende Fremstilling.

Da Christian Pedersen i Aarene 1510-15 opholdt sig i Paris, lod han der hos forskellige Bogtrykkere trykke en Række Bøger, bl. a. sine Udgaver af Saxo og Peder Laale og sin Jertegnspostil. I flere af disse Bøger findes anvendt en Række store Initialer, som er prydet med Danmarks Vaaben, og af hvilke flere bærer Chr. Pedersens Signatur; det er altsaa Initialer, han selv har ladet forfærdige, og som maa antages at have tilhørt ham. Disse Initialer finder man anvendt i Aarene 1531-33 i Bøger, trykt i Aarhus af den første danskfødte Bogtrykker Poul Ræff, sammen med flere andre Sæt almindelige, blomstersmykkede Initialer, som ogsaa er anvendt i de Bøger, Chr. Pedersen lod trykke i Paris. Det ser altsaa ud til, at han allerede paa det Tidspunkt har tænkt paa at grundlægge et Bogtrykkeri og derfor har købt disse Initialer, men at han efter sin Hjemkomst til Danmark har opgivet Tanken og afhændet dem til Poul Ræff. 1533 standsede dennes Bogtrykkeri, og af hans Materiel overgik de fleste Initialer til Hans Barth i Roskilde og deriblandt Chr. Pedersens Pariser-Initialer.(1) Hans Barths Trykkeri var i Virksomhed fra 1534 til 1540, og efter dets Ophør gik en Del af hans Initialer og øvrige Ornamenteringsmateriel over til Hans Vingaard. Af de 4 Sæt Chr. Pedersenske Initialer, som er benyttet af Vingaard, er Nr. 23 et af de store heraldiske og 25-27 de mindre Blomster-Initialer. Men ikke alene denne Del af Vingaards Materiel hidrører oprindelig fra Chr. Pedersen, ogsaa en stor og langt vigtigere Del af det øvrige stammer fra ham. Som bekendt udsendte Chr. Pedersen, da han 1529-31 opholdt sig i Antwerpen, en stor Del Skrifter, som blev trykt i denne By, deriblandt Oversættelserne af Davids Salmer og det nye Testamente og en Række smaa Opbyggelsesskrifter paa Dansk. Det Materiel, hvormed disse Bøger er trykt, og som omfatter en fuldstændig Samling af Typer, Initialer (deriblandt flere med Fremstillinger af det danske Vaaben) og Ornamenter, var Chr. Pedersens egen Ejendom, hvilket kan ses deraf, at da han 1532 var vendt tilbage til Danmark efter at have erhvervet Borgerskab til at drive Bogtrykkeri i Malmø, er det det samme Materiel, han anvendte i de Bøger, han under sin TrykkeriBestyrer, den tidligere Lübeck-Bogtrykker Joh. Hochstratens Navn i Aarene 1533 -35 udsendte fra sit Trykkeri. Dette Materiel er ikke, som man kunde vente, af hollandsk eller nedertysk Præg, men i det væsentlige en Efterligning af det, hvormed Chr. Pedersen lod sine tidligere Bøger trykke i Paris. Paa Grund af denne Lighed har man hidtil(2) anset det for at være det samme, hvilket imidlertid ikke er Tilfældet; en Sammenligning godtgør, at der overalt findes afgørende Forskelligheder, og desuden blev, som ovenfor omtalt, en Del af Pariser-Materiellet anvendt af en Bogtrykker i København samtidig med, at Chr. Pedersens Bøger blev trykt i Antwerpen. I Malmø er Antwerpen-Materiellet blevet suppleret med en Del af Hochstratens oprindelige Lübeck-Materiel, saaledes genfindes i Malmø-Tryk en Antikva-Kursiv, der er anvendt i Lübeck 1531 i en Bog, forsynet med Hochstratens Navn(3). Hele dette store Materiel overgik 1536 til Hans Vingaard; herfra stammer af hans Typer Nr. 19-26, hvoraf Nr. 20 er Chr. Pedersens bekendte fransk-gotiske Teksttype og Nr. 22 Hochstratens Antikva-Kursiv, af Initialerne Nr. 30-46, hvoraf Nr. 30 og 36 er forsynede med Danmarks Vaaben, og af Ornamenterne Nr. 20-23 og 25-27. Af retslige Dokumenter, der er bevarede, fremgaar, at Betalingen har voldt Vingaard Vanskeligheder, og han har næppe haft Raadighed over det nye Materiel før 1552, i hvilket Aar det første Gang anvendes i hans Bøger. Man ser altsaa, at ad to forskellige Veje og gennem flere Mellemled er efterhaanden alt det Materiel, som Chr. Pedersen paa forskelligt Sted og til forskellig Tid har erhvervet, havnet hos Hans Vingaard, og i enkelte af hans Bøger finder man derfor Chr. Pedersens Materiel fuldstændigere repræsenteret end i dennes egne Frembringelser.

Betragter man nu den ovenfor opstillede Liste, finder man en Række karakteristiske Træk, som er af Betydning for denne Undersøgelses videre Udvikling. Da Teksttyperne er den Del af Materiellet, som bidrager mest til at give Bøgerne deres Præg, og da deres Anvendelse hos Vingaard er meget karakteristisk, kan en Fremstilling heraf tjene som Eksempel.

Af Teksttyper findes i de nævnte Tryk anvendt 9 forskellige, af hvilke, som tidligere nævnt, Nr. 12 og 22 er Antikva og Nr. 2, 3, 8, 9, 10, 17 og 20 Fraktur. Af disse sidste hersker Type 2 (en almindelig Schwabacher, hvis Kegelhøjde for 20 Linjer maaler 92-95 mm.) saa godt som uindskrænket i den første Del af Perioden; af de 16 førstnævnte Bøger er kun en enkelt (Nr. 2) trykt med en anden Teksttype (Nr. 3), det vil sige, at i de første 13 Aar (1528-41) er Type 2 Vingaards karakteristiske Teksttype; 1541 forsvinder den helt. Sammen med den optræder lige saa regelmæssigt Udhævningstypen 1, som ogsaa forsvinder 1541. Type 3, der optræder den ene Gang som Teksttype 1529, anvendes ogsaa sammen med Type 2 som supplerende Type ligesom Petittypen Nr. 4 indtil 1541, hvorefter ogsaa begge disse Typer forsvinder. Som man ser, bliver Aaret 1541 et Mærkeaar i Vingaards Produktion; i dette Aar lader han største Delen af sine tidligere anvendte Typer udgaa og sætter en Række nye ind. Af disse nye anvendes Type 8, 9 og 10 som Teksttyper, 8 kun en Gang i 1541, 9 og 10 jævnsides fra 1541 til 1544; fra 1545 optræder derefter en Teksttype (Nr. 17), som tilsyneladende er identisk med den tidligere saa stærkt brugte Type 2, nemlig en Schwabacher af nøjagtigt samme Snit; Maaling af Kegelhøjden (for 20 Linjer 88-90 mm.) godtgør imidlertid, at det er en anden Type, som altsaa er anskaffet for at erstatte den opslidte Nr. 2. Med denne nye Type trykker Vingaard indtil 1551, idet kun en enkelt af de anførte Bøger (Nr. 32), der er trykt med Antikva, danner en Undtagelse. Type 9 og 10, der brugtes som Teksttyper 1541-44, er nu sunket ned til at anvendes væsentligt henholdsvis som mindre Udhævnings- og Petittype; i disse Egenskaber bruges de indtil 1550, da de begge forsvinder. Som egentlige Udhævnings-typer er i dette Tidsrum navnlig anvendt Type 6, som forekommer fra 1530 til 1551, og Type 15, en af de Typer, der, som det senere skal paavises, har størst Betydning for Identificeringen af Vingaardske Tryk, en temmelig stor Type (10 Linjer c. 123 mm.), som kun anvendes i enkelte Linjer til Titeloverskrifter o. l.; den optræder i den opstillede Liste første Gang 1545 sammen med den nye Teksttype 17 og benyttes, lige til Vingaards Virksomhed ophører. Med Aaret 1551 forsvinder Type 17, og 1552 sættes hele det Materiel, som var erhvervet fra Hochstraten i Malmø, i Virksomhed. Type 20 - Chr. Pedersens kendte fransk-gotiske Type - bliver nu den herskende Teksttype, som anvendes i samtlige Bøger indtil 1558, kun med en enkelt Undtagelse (Nr. 35), som er trykt med Antikva, og hvortil Hochstratens Antikva-Kursiv (Nr. 22) er anvendt. Foruden Teksttypen optræder samtidig hele Chr. Pedersens øvrige Materiel, Udhævnings- og Petittyper, Initialer og Ornamenter. Dette nye Materiel hidfører en fuldstændig Forandring i Vingaards Bøgers Udseende. Med Undtagelse af den gamle Antikva-Type 12, som imidlertid er ganske uden Særpræg, anvendes nu kun de nye Typer; kun en eneste af de gamle, den tidligere omtalte Udhævningstype 15, er foruden Nr. 12 gaaet med over og anvendes sammen med de nye, hvorved denne Type bliver et af de vigtigste Skelnemærker mellem Chr. Pedersens og Hans Vingaards Produktion (den samme vigtige Betydning har blandt Initialerne Nr. 28). Denne Sammenstilling præger hans Bøger indtil 1558, i hvilket Aar der sker en ny, vigtig Forandring, idet Chr. Pedersens Teksttype forsvinder og erstattes af den gamle Type 17, som den tidligere selv havde afløst.(4) Med Type 17 trykker Vingaard, indtil hans Virksomhed ophører, dog med stadig Benyttelse af Chr. Pedersens Udhævnings- og Ornamenterings-Materiel; takket være denne Kombination kan man med Lethed skelne mellem de to Perioder, som karakteriseres af Type 17 og som er adskilt ved et Tidsrum af 7 Aar.

Det vilde være let paa Grundlag af den foretagne Undersøgelse at fremstille andre lignende Forhold til Belysning af Hans Vingaards Praksis, men ovenstaaende giver antagelig tilstrækkelige Antydninger af, hvorledes en Række vigtige Karakteristika kan fremskaffes. For at illustrere enkelte af dem bringes omstaaende 4 facsimilerede Prøver af Bøger, som er trykt med delvist samme Materiel i forskellige karakteristiske Sammenstillinger.

II.

Anvender man nu de paa denne Maade erhvervede Kriterier paa de talrige anonyme og usikre Tryk, som er bevarede fra Reformationstiden, viser det sig, at en betydelig Del af dem med Sikkerhed kan tilskrives Hans Vingaard. Af de Tryk, som paa denne Maade kan bestemmes, er ikke færre end 26 forsynede med Aarstal, og ved at opstille disse kronologisk er man altsaa i Stand til baade at kontrollere Rigtigheden af de tidligere vundne Resultater og eventuelt at supplere dem med nye Momenter. Nedenfor bringes en Fortegnelse over disse 26 Bøger; i Lighed med den foregaaende er ved hver enkelt Bog anført, med hvilket Materiel den er fremstillet, idet de nytilkomne Dele er nummererede saaledes, at Numrene ved Hjælp af tilføjede Bogstaver er indordnede i de tidligere kronologiske Rækker.

[Lang liste fjernet. Typerne viser, at bøgerne er trykt af Hans Vingaard.
Klik på billederne for at forstørre dem.]

Fig. 1. Dele af Chr. Petersens materiel, anvendt i Antwerpen 1531; Hans bekendte teksttype i forbindelse med 2 af hans udhævningstyper.
Vingaard, Den rette Vey
Fig 2. Samme materiel, anvendt af Hans Vingaard i København 1552, i den karakteristiske forbindelse med dennes ældre udhævningstype 15; de 2 andre typer er Vingaards nr. 19 og 20.
Vingaard, En liden Bog Om Pestelenzis Aarsage
Fig 3. Vingaards teksttype 17, anvendt 1545 i forbindelse med udhævningstyperne 6 og 15. (Af: Den Gotlandske Vaterret, Kbh. 1545)
Vingaard
Fig 4. Samme type, anvendt i 1558 i den karakteristiske forbindelse med Chr. Pedersens materiel, udhævningstyperne 19 og 24 (Af: Nockrer Psalmar, overs. af Gilb. Johnsson, Kbh. 1558).
Vingaard

Det viser sig, at denne Liste i alle Enkeltheder følger de samme Svingninger med Hensyn til Materiellets Benyttelse som den foregaaende. Det er navnlig Tiden efter 1550, vi kan kontrollere, idet kun en enkelt Bog (Nr. 64) tilhører Tiden før 1550. I denne Bog, som er trykt 1547, er kun anvendt 2 Typer, som viser sig at være Nr. 15 og 17, altsaa netop de to, som den foregaaende Undersøgelse har udpeget som de to karakteristiske Typer for Aarene 1545-51. Den næste Bog, vi møder, bærer Aarstallet 1553, og her finder vi som ventet hele Chr. Pedersens Materiel i Virksomhed. Indtil 1557 findes nu en Række Bøger, som alle frembyder de tidligere kendte Kombinationer af dette Materiel; man ser ogsaa, hvorledes Type 12 og 15 ved Siden af Initial 28 ogsaa her optræder som de karakteristiske Repræsentanter for det foregaaende Tidsrum. Fra 1558 findes 3 Bøger, af hvilke den ene er trykt med Antikva (Hochstratens Materiel i Forbindelse med Type 12), medens de to andre viser den for dette Tidspunkt karakteristiske Kombination af Type 17 som Teksttype sammen med Chr. Pedersens Udhævningstyper, suppleret med den gamle Type 15. Hvad Materiellet i sin Helhed angaar, er det kun en meget ringe Tilvækst, denne nye Række har medført; der optræder kun en enkelt Type, som ikke tidligere er fundet anvendt, Nr. 26 a, en Antikva-Udhævningstype, som kun er benyttet i en enkelt Linje som Overskrift; ogsaa her finder vi Tilslutning til det allerede kendte Materiel, idet denne Type findes benyttet af Hochstraten i Lübeck 1531. Det eneste tilkonme Initial-Sæt (Nr. 42 a, almindelige figurprydede Initialer) slutter sig paa lignende Maade til de forrige, idet det findes i Hochstratens Malmø-Tryk. Endelig forekommer 8 nye Ornamenter, dels Rammestykker o. l. (Nr. 27 a, 27 b, 27 c, 27 d og 29 a, af hvilke det sidste kendes fra Malmø), dels Vignetter (26 a) og simple Culs de lampe (25 a og 27 e).

Af den nøje Overensstemmelse, som viser sig at bestaa mellem de to forskellige Rækker med Hensyn til de fremdragne Forhold, fremgaar klart, at disse ikke er tilfældige, men bestemte af visse konstante Aarsager, saa at man trygt tør bygge paa dem ved Identificeringen og Dateringen af de resterende ubestemte Tryk.

III.

I Bruuns beskrivende Katalog over danske Palæotyper indtil 1550 nævnes(5) en gejstlig Haandbog, trykt 1535 eller 1536, af hvilket intet Eksemplar antoges bevaret. Et Eksemplar af denne Bog, »En Haandbog for Sognepræster», fandtes imidlertid 1911 af Carl S. Petersen i Kristiania Universitetsbibliotek. Bogen, der er i 8°, er hverken forsynet med Angivelse af Trykkeaar, Trykkested eller Bogtrykker, men det anvendte Materiel viser, at den er trykt i København af Hans Vingaard. Vi genfinder i Bogen Type 1 og 2, Init, 3, 13, 14 og 15 og Ornam. 3, 4, 5, 6 og 7. Afgrænser man det Tidsrum, indenfor hvilket disse Dele af Vingaards Materiel tidligere er fundet anvendt sammen, finder man Aaret 1533 som den første, 1537 som den sidste Grænse. Da Fortalen er dateret »Fredag efter Midfaste (= 16. Marts) 1537», tør man vistnok fastslaa, at Bogen er trykt i dette Aar.

I samme Katalog(6) findes beskrevet en lille Regnskabsbog i 8°, som ligeledes mangler enhver Angivelse om sin Oprindelse; Bruun antager, at den er trykt c. 1550 af Oluf Ullricksøn i Malmø. En Undersøgelse af Bogens typografiske Udstyr viser, at den er trykt i København af Hans Vingaard. Den er trykt med Type 9, 14, 15 og 17, og desuden er anvendt Init. 5 og 27. Kombinationen af Typerne viser, at den tilhører Type 17's første Periode, og at dens Fremstillingstid altsaa ligger imellem Aarene 1545 og 1551. Af anonyme, udaterede Tryk, som er trykt med Chr. Pedersens Materiel, kan følgende 3 med Lethed henføres til Hans Vingaard:

Som man ser, træffer man i alle tre Tilfælde Chr. Pedersens Tekstype og to af hans Udhævningstyper i den karakteristiske Forbindelse med Vingaards Udhævningstype 15. Bøgerne kan altsaa med Sikkerhed henføres til Tiden mellem 1552 og 1558.

Ligeledes trykt med Chr. Pedersens Teksttype er et Fragment paa 20 Blade i 8° af Holger Danskes Krønike, som for faa Aar siden blev erhvervet af det kgl. Bibliotek i København. Kun denne ene Type er anvendt i det bevarede Brudstykke. En Række Initialer, som viser sig at være Vingaards Nr. 28, beviser, at Bogen er trykt af ham og altsaa tilhører samme Tid som de foregaaende.

Til samme Bogtrykker og til samme Tid kan ligeledes henføres et Fragment af »Dødedansen», som findes i samme Bibliotek. Tidspunktet for denne interessante Bogs Fremkomst har været meget omstridt; paa Bindet af det bevarede Eksemplar er anbragt Aarstallet 1536, og man har antaget. at dette Aarstal beroede paa en sikker Tradition, og har derfor indlemmet Bogen i Bibliotekets Specialsamling af danske Palæotyper før 1550. Ligeledes har Bruun optaget den i sit Katalog,(7) men udtaler dog Tvivl om, at den er saa gammel som antaget. Senere har Raphael Meyer i sin Udgave af »Dødedansen» (8) foretaget en indgaaende Undersøgelse af Spørgsmaalet, og han kommer paa Grundlag af en Række formentlige - baade indre og ydre - Kriterier til det Resultat, at Bogen virkelig stammer fra Aaret 1536. I det bevarede Fragment findes anvendt 2 Typer, begge af Chr. Pedersens Materiel, nemlig Teksttypen (Vingaards Nr. 20) og hans mindste Udhævningstype (Vingaards Nr. 19). Bogen er udstyret med en Række Træsnit, af hvilke nogle findes anvendt i enkelte af Vingaards Bøger fra Aarene 1533-38. Tilstedeværelsen af disse Træsnit er imidlertid ikke nok til at godtgøre, at Vingaard har trykt Bogen; som tidligere vist, var det samme Materiel stadig paa Vandring mellem forskellige Bogtrykkere, og der er intet i Vejen for at antage, at Hochstraten kunde have anvendt disse Træsnit i Malmø sammen med Chr. Pedersens Materiel, og Bogen altsaa være trykt af ham omtrent paa det Tidspunkt, som angives paa Bindet. Initialer eller andet Ornamenteringsmateriel findes ikke; i Stedet for Initialer er imidlertid anvendt 2 forskellige Sæt Majuskler, af hvilke det ene viser sig at være Chr. Pedersens største Udhævningstype (Vingaards Nr. 23) og det andet Vingaards kendte Udhævningstype 15. Atter her træffer vi saaledes den for Vingaardske Tryk mellem Aarene 1552 og 1558 karakteristiske Kombination, og bogen maa altsaa henføres til hans Presse og til dette Tidsrum.

Til samme Presse, men til Aarene 1558-59 maa ligeledes henføres 2 Forordninger, den ene (i Fol. pat.) vedrørende Gendøbere og andre Sekterere, dat. 29/9 1555, den anden (i 4°) vedrørende Indførslen til Danmark af tysk Øl m. m., dat. 10/5 1557. Begge er trykt med Type 17; i den første er anvendt et Initial, et stort snørklet W, som aabenbart hører til Vingaards Nr. 29, i det andet Init. 28. Af Dateringen fremgaar, at begge tilhører Type 17's anden Periode.

Tilbage staar endnu kun at omtale 4 Tryk, som indtager en Særstilling indenfor Vingaards Produktion. Udgangspunktet er her en lille Bog i 8°, »Christelige Spørgsmaal for unge Folk, uddragen af den hellige Skrift. Prentet i København af Hans Vingaard». Denne Bog er fremstillet med en Teksttype, som ikke findes i noget af de tidligere omtalte Tryk, en kraftig Frakturtype af nedertysk Snit, som man ogsaa finder anvendt i den første af Laur. Benedicht trykte Bog 1552.(9) Foruden denne Type genfindes 3 af Vingaards kendte Typer, Udhævningstyperne 15 og 19 og Petittypen 26, af hvilke de to sidste hører til Chr. Pedersens Materiel, desuden Ornament 26 a, ellers anvendt 1554. Som man ser, peger denne Kombination hen paa Slutningen af Vingaards Virksomhed; om Bogen hører til den sidste eller næstsidste Periode, lader sig ikke afgøre, men den maa i hvert Tilfælde stamme fra Tiden mellem 1552 og 1559. Det samme gælder et lille Fragment paa 4 Blade i 8° af en dansk Oversættelse af Boccacio, som findes i det kgl. Bibliotek i København; her finder vi foruden den samme nye Teksttype anvendt Type 19 og som Initialer Majuskler af Type 21, begge hørende til Chr. Pedersens Materiel.

Den samme Teksttype er anvendt i en lille Bog paa 4 Blade i 4°, »Sanddrue og forfærdelige nye Tidender, som skete i Schlesien dette Aar 1542 den 15. Aug. Om saadanne Græshopper, som ingen har set tilforn». Bogen indeholder ingen Angivelse af, naar den er trykt, men efter Titlen at dømme maa den stamme fra Tiden omkring 1542. Bruun, som har beskrevet den,(10) har ikke kunnet afgøre, hvor eller af hvem den er trykt; det benyttede Materiel viser imidlertid, at den skyldes Hans Vingaard. Foruden Teksttypen forekommer Type 15 og desuden et enkelt Initial, hørende til Vingaards Nr. 26, et af de fra Hans Barth stammende Sæt.

Ved Hjælp af det sidstnævnte Tryk er man i Stand til omtrentligt at tidsfæste den fjerde Bog, i hvilken vi finder denne Teksttype anvendt: Luther: En ret enfoldig Bedebog, overs. af Ped. Palladius, 8°. Denne Bog er kun bevaret i et defekt Eksemplar, som findes i det kgl. Bibliotek i København; det sidste Blad, som muligvis har indeholdt Angivelse af Trykkested og Trykkeaar, mangler. At Bogen er trykt i København af Hans Vingaard fremgaar af Typemateriellet; foruden den nye Teksttype finder man atter her Type 15, desuden Initialerne 25, 26 og 27 - de fra Hans Barth Stammende Blomsterinitialer - og Titelrammen Ornam, 27. Bruun, som har beskrevet Bogen,(11) sætter den til Tiden omkring 1541, snarest nogle Aar efter og Undersøgelsen af dens typografiske Forhold giver omtrent samme Resultat. Da den er et Eftertryk af en Udgave, trykt i Magdeburg 1541, kan den ikke ligge forud for dette Aar. Medens man i de to førstnævnte Bøger, trykt med samme Teksttype, ved Siden af denne træffer Chr. Pedersens Malmø-Materiel, er det her kun Vingaards ældre Materiel, der er anvendt. Foruden de nævnte Typer er brugt en Missaltype, som synes at være Type 1, men da den kun forekommer i enkelte Linjer og er stærkt blandet med fremmede Majuskler, lader den sig ikke med Sikkerhed bestemme; Type 1 er i de kendte Vingaardske Tryk anvendt indtil 1541. Iøvrigt kendetegnes Bogen ved det store Antal Barth'ske Initialer, der er benyttet; medens man i andre af Vingaards Tryk blot finder enkelte af dem brugt sammen med andre, er her kun anvendt disse tre Sæt og flere Eksemplarer af hvert Sæt. Dette synes at tyde paa, at Bogen er trykt kort efter Overtagelsen af dette Materiel, der første Gang findes anvendt i ovennævnte Bog, som er trykt med samme Teksttype c. 1542 og udviser ganske samme Kombination af Materiellet. En Omstændighed, som ved første Øjekast synes at modbevise denne Antagelse, viser sig ved nærmere Undersøgelse at støtte den. Det Ornament, som er anvendt, en Titelramme med Fremstillinger af Jesu Liv, hører oprindelig til Hochstratens Malmø-Materiel og synes altsaa at henvise Bogen til efter 1552, i hvilket Aar Vingaard første Gang anvendte dette. Imidlertid viser det sig, at Rammen ogsaa har været i Hans Barths Eje og maa være kommet til Vingaard igennem ham; den findes benyttet af Barth i en Række Tryk fra Aarene 1538-40, og der er ingen Tvivl om, at det er det samme Træsnit, der har foretaget denne Vandring, Man finder det første Gang i den ovenfor nævnte, i Lübeck 1531 af Hochstraten trykte Bog, og paa dette Tidspunkt er Rammen hel og ubeskadiget, men da det 1533 anvendes i Malmø. mangler i Aftrykkene c. 20 mm, af den inderste Indramningslinje, og denne Defekt udviser alle Aftrykkene hos Barth og senere hos Vingaard. Af Hochstratens Materiel er altsaa dette ene Ornament overgaaet til Barth (det eneste, han overhovedet bruger), medens Resten overgik til Vingaard, i hvis Eje det da er kommet sammen med de Barth'ske Initialer. Dets Tilstedeværelse i den her behandlede Bog betyder altsaa en yderligere Tilvækst af dette specielle Materiel og danner ikke nogen Hindring for Antagelsen af Aaret 1542 som dens omtrentlige Trykkeaar.

Hermed er Rækken af fremskaffede Tryk, som skyldes Hans Vingaard, afsluttet; i alt er i det foregaaende behandlet 102 Tryk, der med Sikkerhed kan tilskrives ham. For Tiden indtil 1550, for hvilken Bruuns Bibliografi danner et værdifuldt Grundlag for Materialets Indsamling, hviler denne paa omfattende Efterforskninger i danske og udenlandske Biblioteker, og for dette Tidsrum, de første 23 Aar af de 32, i hvilke Vingaard virkede, er Materialet vistnok saa komplet, som det er muligt at gøre det; herfra hidrører 36 af de behandlede Tryk. I Betragtning af det forholdsvis meget store Antal - 66 -, som stammer fra de sidste 9 Aar, tør man vistnok antage, at Materialet ogsaa for dette Tidsrum er nogenlunde udtømmende, og at altsaa de i det foregaaende behandlede 102 Tryk udgør største Delen af, hvad der er bevaret af Vingaards samlede Produktion.

Hans Vingaards logo


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)

CHR. BRUUN meddeler (Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliothek, II, kbh. 1875, S. 399), at Ræffs Materiel overgik til Oluf Ulricksøn i Malmø. Dette er ikke rigtigt; enkelte af de to Bogtrykkeres Typer og Initialer er af samme Snit, men en Undersøgelse af Detailler og Størrelsesforhold godtgør, at de er forskellige. Derimod kan det konstateres, at en stor Del af Oluf Ulricksøns Materiel tidligere er anvendt i København af Melchior og Balthasar Blumme.
BRUUN, Aarsberetn. og Medd., II, S. 3; C. J. BRANDT, Om Lunde-Kanniken Chr. Pedersen, Kbh. 1882, S. 55.
BUGENHAGEN: De sacerdotio Christi. Lübeck 1531.
Typen viser i denne Periode to Afvigelser fra den foregaaende, idet der anvendes et nyt K og en forskellig Kommastreg, men iøvrigt er der næppe Tvivl om Identiteten.
Aarsberetn. og Medd. II, S. 150.
II, S. 322.
II, S. 154.
Den gamle danske Dødedans. udg. af RAPHAEL MEYER, Kbh. 1896, S. 3-12.
Nogle mærkelige Bønner, kortelig at bede. Kbh. 1552.
Aarsberetn. og Medd.; II, S. 252.
Aarsberetn. og Medd., II, S, 241, Bogen er ogsaa omtalt af LIS JACOBSEN i udgaven af Ped. Palladius' danske Skrifter, I, Kbh. 1911, S, 249 ff., hvor Titelbladet findes facsimileret (S, 255).

Op til Den Gamle Danske Dødedans