Døden fra Lübeck, Del 6, Ågerkarl, Kapellan og Købmand

0 du aller unvormodeste Dot,
Up di en dacht ik klene noch grot.
Ik hebbe al min Gut vorsaden,
Mine Böne sint vul Kornes geladen.
Mot ik nu sterven, dat is mi swar,
Unde latent hir, unde wet nicht, war.
Ik en wet nicht, war ik henne mot,
Vorbarme miner Her dor dinen Dot.

Oh, du allermest uventede Død,
på dig har jeg [hverken] tænkt småt eller stort.
Jeg har alt mit gods [til at gøre mig] tilfreds
Mit lager er fyldt med korn,
Skal jeg nu dø, det er mig svært,
og efterlade alt, og ved ikke hvor.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen.
Forbarm dig min herre, ved din død!

Døden svarer ågerkarlen og vender sig mod kapellanen

Vorkerde Dor, olt van Iaren,
Anders hefstu nicht uterkaren,
Den dat Gut up desser Erden,
Ik wet nicht, wat van di sal werden.
Up mi so haddestu klene Acht,
Noch to stervende nicht gedacht.
Nu mustu int ander Lant,
Herr Kappelan, lange her de Hant

Forrykte dåre, gammel af åre,
du har ikke valgt andet
end denne verdens goder.
Jeg ved ikke, hvad der skal blive af dig.
På mig har du givet [for] lidt agt.
og ikke tænkt på at dø.
Nu skal du i det andet land
Hr. Kapellan, ræk mig hånden!

Kapellanen

Ach leider, wo quelet mi de Dot!
Ik hebbe Last van Sorgen grot.
Slaplik hebbe ik gequiten,
Ik vruchte, God schalt nummer witen,
De Werelt, de Viant, unde dat Vlesch,
Hebbet bedraghen minen Gest.
Wat schal mi nu dat Gut,
Wente ik it hir al laten mot?

Oh ve, hvor piner Døden mig.
Jeg har en stor last af synder.
Søvnigt har jeg givet syndsforladelse,
Jeg frygter, Gud vil straffe det nu.
Verden, Fanden og kødet
har bedraget min ånd(1).
Hvad skal jeg nu med denne ejendom,
når jeg må efterlade alt?

Døden svarer kapellanen og vender sig mod købmanden

Haddestu van Jöget up Gade bet
Recht vor di geset,
Unde vlitliken gelert,
Dar du mennich Wort hefst vorkert,
Dat Volk bracht to Gude,
Dat were got, nu schedestu unnode.
It mot sin sunder leiden,
Kopman, wilt di ok bereiden.

Havde du fra ung af bedre på Gud
ret sat dig for
og flittigt lært -
hvor du [i stedet] mange [Guds] ord har fordrejet -
og folket bragt til Gud,
det var godt! Nu skilles du nødigt [fra livet].
Det må ske uden tøven.
Købmand, vil du også berede dig.

Købmanden

It is mi verne, bereit to sin,
Na Gude hebbe ik gehat Pin,
To Lande unde tor See,
Dor Wind, Regen unde Snee,
Na Reise wart mi so swar,
Mine Rekenscop is nicht klar.
Hadde ik mine Rekenscop ghedan,
So mochte ik vrolik mede ghan.

Det ligger mig fjernt at være beredt.
For ejendom har jeg anstrengt mig.
Til lands og til vands
gennem vind, regn og sne.
Ingen rejse har været mig så svær
mit regnskab er ikke i orden.
Havde jeg gjort mit regnskab
så ville jeg glad gå med.

Her er der igen rod, idet både Jacob von Melles tekst og teksten på det "nye" maleri bytter om på købmanden og håndværkeren. Fejlen skyldes formodentlig, at en håndværker i 1463 hed en "Amtman".

Ved udskiftningen i 1701 har man læst det som tysk "Amtmann" (embedsmand) og placeret ham foran købmanden for at bevare den hierarkiske rækkefølge. Man har åbenbart ikke undret sig over, at "embedsmanden" taler om "Min Hantwerk", eller at der i flere tilfælde kommer andre vers imellem en persons klage og Dødens svar. På disse sider kommer teksten i den rigtige rækkefølge.

Bemærk, at det kun er teksten, der er forbyttet. Selvom der står "Der Amptman" under billedet til venstre, viser det stadig en købmand med sporer på og skibe i baggrunden, der er parat til at rejse »To Lande unde tor See«. Billedet til højre er fra Des dodes dantz, og her har den rejsende købmand også sporer på og en kappe for at beskytte sig mod "Wind, Regen unde Snee". Sammenlign med købmanden i dødedansen i Berlin.

Så for at opsummere: Jacob von Melle og den højtyske tekst under maleriet har embedsmand før købmand. Maleriet og den plattyske tekst på disse sider har købmand før håndværker.

(1) Verden, Fanden og kødet. Den samme bedrageriske trio optræder i Luthers lille katekismus under gennemgangen af Fadervor: »[...] men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og forføre os til mistro, fortvivlelse og anden stor skam og last [....] «

Luthers katekismus er fra 1529 og dermed 66 år yngre end dødedansen i Lübeck. Den oprindelige inspiration kommer nok fra de kapitler i Biblen, hvor Fanden frister Jesus i ørkenen - f.eks. Lukas kapitel 4:

» [...]og Djævelen sagde til ham: »Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.« [.....] Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et øjeblik. Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; [....] «

Se på kalkmaleriet fra Ronneby Kirke. Mennesket i nettet er ikke kun fanget af Døden (MORS), men også af Fanden (DIABOLUS), kødet i form af en nøgen kvinde (CARO) og en kvinde med verdslige goder (MUNDUS).

Ågerkarlen

Døden svarer ågerkarlen og vender sig mod kapellanen

Kapellanen

Døden svarer kapellanen og vender sig mod købmanden

Købmanden