Mi dunckt, it is mi noch to vroch,
Van minen Prunden hadde ik genoch
To bruken went her min Leven;
Late mi des Dansses nach begheven.
Nu scholde ik vullen min Schrin,
Dine velen Worde don mi grote Pin.
Late mi doch Gade denen bat,
Den ik in miner Jöget vergat.
Jeg synes, det er for tidligt endnu for mig
Af mine embedsindtægter havde jeg nok
til at drage nytte af hidtil i mit liv.
Lad mig give afkald på dansen.
Nu skulle jeg fylde mit skrin.
Dine mange ord gør mig stor smerte.
Lad mig dog tjene Gud bedre,
fordi jeg havde glemt det i min ungdom.
Døden svarer domherren og vender sig mod borgmesteren
Grot Lon schaltu entfan,
Vor din Arbeit, dat du hefst ghedan,
Wil di God dusentvult belonen,
Unde in deme ewighen Levende kronen.
Mer dine Bedrechlicheit mede
Mochte di bringen in groten Unvrede.
Wultu umme dine Sunde ruwich syn
Volghe na, Meister Medecin.
Stor løn skal du modtage.
For dit arbejde, som du har gjort
vil Gud dig tusindfold belønne
og i det evige liv krone [dig].
Men din bedrageriskhed kan også
bringe dig i stor ufred.(2)
Vil du fortryde dine synder!
Følg efter, Mester Medicin.
Ik hadde wol Vordrach, mochte it wesen.
Vele Minsken hebbe ik ghenesen,
De van groter Suke leden Not.
Mer jeghen di klene noch grot
En helpet nine Kunst noch Medecin.
Nu bevole ik mi sulven de Pin.
Van deme Dode bin ik beseen,
Wat Ordel dat mi schal bescheen.
Jeg ville gerne have udsættelse, hvis det kunne være;
Mange mennesker har jeg helbredt,
som led nød på grund af deres store sygdom.
Men mod dig [hjælper hverken] småt eller stort;
hverken [læge]kunst eller medicin hjælper.
Nu overgiver jeg mig selv til pinen;
Jeg er blevet set på af Døden,
hvilken skæbne der [end] skal overgå mig
Døden svarer lægen og vender sig mod ågerkarlen
Recht Ordel schaltu entfan,
Na den Wercken, de du hefst ghedan.
Du hefst ghedan, dat God wol wet,
Mengen in grot Eventur gheset,
Den Armen swarlik beschat,
Des he vaken billik hadde to bat.
Al nemestu grote Summen darvan,
Wokerer, volghe van Stunden an.
En retfærdig dom skal du få
efter de gerninger, som har gjort.
Du har, det véd Gud godt,
bragt mange i stor ulykke.
taget store honorarer fra de fattige
hvad der ofte tilkom ham med rette.
Altid tog du store summer for det.
Ågerkarl, følg straks med.
Med hensyn til rækken af tekst og billeder - se noten til forrige side.
Man kan kende adelsmanden på hans jagtfalk. Der er et meget bedre billede af dette afsnit på siden
med baggrundsbilleder.
Lægen bryder tilsyneladende den overordnede rækkefølge med skiftevis gejstlige og lægfolk.
Det skyldes, at lægen regnes som gejstlig, fordi han har studeret ved universitetet.
Dette er i modsætning til den "simple" bartskærer / sårlæge, der regnes som håndværker.
Bemærk de tre skikkelser helt til højre i det sort/hvide billede. I modsætning til resten af maleriet
er disse personer ikke iklædt tøj fra middelalderen. Åbenbart har Anton Wortmann
selv tilføjet dem, da han kopierede billedet i 1701.
Med borgmesteren møder vi nu Lübecks indbyggere
(der var ingen adelsfolk i den kejserlige fristad Lübeck),
og baggrunden på dette og det forrige billede
viser ganske nøje, hvordan Lübeck så ud i 1463.
Kun ganske få af bygningerne findes i dag,
men man ser tydeligt Mariakirken.
Enten er byen vokset eller også er kirken
krympet, for i dag bliver man nødt til at gå op i St. Jacobi-kirken
for at få et ordentligt billede.
Det er helt specielt for dødedansen i Lübeck, at byen optræder i baggrunden,
men det er med til at understrege, at dødedansen er et spejl af samfundet.
(1)Domherre...: præst ved en domkirke.
(2)
Den gang havde Lübeck 4 borgmestre ad gangen, der blev valgt blandt de ledende borger-familier.
Som øverste medlemmer af byrådet havde borgmestrene lovgivende magt,
men samtidigt fungerede borgmestrene som dommere og havde dermed også dømmende magt.
Derfor får borgmesteren masser af ros i Mariakirken, der var Lübecks borgerkirke.
Borgmesteren advares mod sin bedrageriskhed - det er fordi borgmesteren i Lübecks dødedans overtager den
rolle jurister og advokater spiller i andre dødedanse.
Med hensyn til rækken af tekst og billeder - se noten til forrige side.
Man kan kende adelsmanden på hans jagtfalk. Der er et meget bedre billede af dette afsnit på siden
med baggrundsbilleder.
Med borgmesteren møder vi nu Lübecks indbyggere
(der var ingen adelsfolk i den kejserlige fristad Lübeck),
og baggrunden på dette og det forrige billede
viser ganske nøje, hvordan Lübeck så ud i 1463.
Døden fra Lübeck
Tekst og fotos