Døden fra Lübeck

Døden fra Lübeck, Karteusermunk og borgmester
Karteusermunk og borgmester.
Kapel

Døden svarer karteusermunken

Nu tret vort, di helpet nen klagen,
Du most din Part sulven dragen,
It sal di wesen swar,
Di mach nicht volghen nar,
Wen dine Werke gut ofte quat,
Din Lon is na diner Dat,
Nemant mach di des vorbringen,
Men, kum an, ik wil di singhen.
Nu træd frem, dig hjælper ingen klager
Du må din skæbne [del] selv bære.
Det skal blive dig svært.
Dig kan intet efterfølge
undtagen dine gerninger - gode eller dårlige.
Din løn er efter din dåd (1)
Ingen kan tage det fra dig
Mand(2), kom her, jeg vil synge for dig.

Adelsmanden

Dot, ik bidde di umme Respijt;
Late mi vorhalen, mine Tijt,
Ik hebbe ovel overbracht,
Sterven hadde ik klene geacht.
Mine Gedancken weren, to vullenbringen,
To Lust in idelen Dingen,
Minen Undersaten was ik swar,
Nu mot ik reisen, unde wet nicht, war.
Død, jeg beder dig om respit,(3)
Lad mig fortælle: Min tid
har jeg tilbragt dårligt.
På at dø har jeg tænkt [for] lidt.
Mine tanker var at tilfredsstille
lysten til unyttige ting.
Mine undersåtter var jeg hård mod.
Nu skal jeg rejse og ved ikke hvorhen.

Døden svarer adelsmanden

Haddestu gedelt van dinem Gode
Den Armen, so were di wol to Mode,
De klegeliken klagen er Gebreken,
Nuwerle mochtestu se horen spreken.
Dines Pachtes werstu gewert,
Na mi haddestu ninen Begert,
Dat ik ens ummekame to Hants,
Kannonik, tret her an den Dans.
Havde du delt af dine goder
med de fattige, så var du vel til mode.
De klagende klager deres nød,
aldrig ville du høre dem tale.
Din forpagtningsafgift(4) har man betalt dig,
du har ikke ønsket mig,
at jeg engang pludselig kom frem.
Kannik,(5) træd her til dansen.

Om rækkefølgen:

Her starter den tekst, Jacob von Melle kopierede i 1701. Vi får næppe nogensinde at vide, hvilken undskyldning karteusermunken havde for ikke at deltage i dansen, men den var åbenbart ikke god nok.

Her er der stor forvirring med hensyn til rækkefølgen af versene: Billedet (som jo er en kopi fra 1701) viser de næste 4 personer som karteusermunk, borgmester, domherre og adelsmand, og det er også den rækkefølge Jacob von Melle har skrevet dem ned i.

Wilhelm Mantels pointerer, at af alle mennesker er adelsmanden den, der mest har brudt historiens morale: Han har udbyttet sine hårdtarbejdende undersåtter for at få penge til at more sig, og alligevel svarer Døden: »Stor løn skal du modtage. For dit arbejde, som du har gjort, vil Gud tusindfold belønne dig.«.

Mantels har derefter foreslået, at rækkefølgen snarere burde være karteusermunk, adelsmand, domherre og borgmester. Denne rækkefølge er alment anerkendt og benyttes på disse sider. For masser af detaljer om denne gåde, se siderne om von Melle, der skrev versene ned, og Mantels, der ryddede op i dem.

For at opsummere: Maleriet, den højtyske tekst under maleriet og von Melles noter har rækkefølgen karteusermunk, borgmester, domherre og adelsmand. Teksten på denne og den næste side er i rækkefølgen karteusermunk, adelsmand, domherre og borgmester.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)

Løn efter dåd: populært emne i Bibelen. Jvf. 1 Korintherbrev kap 3,8: »[…] men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde.«
Mand, kom her . . .: Normalt bruger Døden en specifik titel (konge, pave etc.) i stedet for bare at sige "mand". Det skal bemærkes, at Jacob von Melle meget sjældent angiver, at der mangler enkelte bogstaver i teksten. For det meste skriver Jacob von Melle enten en hel linie, eller også skriver han ingenting. Man kan altså gætte på, at der er forsvundet nogle bogstaver, og at teksten oprindelig har været »Adelsmand, kom her …«.

I alle tilfælde er det ærgerligt, at det sker lige her, hvor der er kludder i rækkefølgen af versene.

respit de la mort Respit . . .: Ordet får en ekstra dimension, når man husker, at maleriet er fra 1463, hvor Lübeckerne ventede på den pest-epidemi, der kom til byen sommeren 1464.

Ordet "respit" minder også om Jehan le Fèvre's bog "Le Respit de la mort" fra 1376. Den første bog nogensinde, der indeholdt vendingen "danse macabre".

Din forpagtningsafgift har man betalt dig . . .: Nemlig den hårdtarbejdende bonde.
Kannik . . .: Gammelt ord for domherre - præst ved en domkirke. Domherrer levede et regelbundet liv, "vita canonica" og kaldes derfor også kannikker ("Kannonik" i teksten).

Op til Tekst og Billeder