Døden fra Lübeck

Døden fra Lübeck, Kejserinde, kardinal og konge
Kejserinde, kardinal og konge.

Kejserinden

Ick wet my ment de doet
was ick ny vor vert so grot
Ik mende he si nicht al bi sinne
bin ik doch junck unde ok ein keiserinne
Ik mende ik hedde vele macht
up em hebbe ik ny gedacht
Ofte dat jement dede tegen mi
och lat mi noch leven des bidde ik di
Jeg ved, det er mig, Døden mener
Aldrig har jeg været så forfærdet!
Jeg troede, han ikke var helt ved forstanden
Jeg er dog ung og også en kejserinde.
Jeg troede, jeg havde stor magt,
På ham havde jeg ikke tænkt
Eller at nogen kan gøre noget imod mig.
Oh, lad mig leve videre, det bønfalder jeg dig om!

Døden svarer kejserinden

Keiserinne hoch vor meten
my duncket du hest myner vor gheten.
Tred hyr an it is nu de tyt
du mendest ik solde di schelden quit
Nen al werstu noch so vele
du most myt to dessem spele
Unde gi anderen alto male
holt an volge my her kerdenale
Kejserinde, højt formastelig,
Jeg tror, du har glemt mig.
Træd an her. Nu er det tid
Du troede, jeg ville fritage dig?
Ikke tale om! Og var du end så mægtig,
du må med til dette spil,
og I andre alle sammen! --
Hold an, følg mig, hr. kardinal!

Kardinalen

Ontfarme myner here salt schen
ik kan deme gensins entflen
Se ik vore efte achter my
ik vole den dot my al tyt by
Wat mach de hoge saet my baten
den ik besat ik mot en laten
Unde werden unwerdiger ter stunt
wen en unreine stinckende hunt
Forbarm dig over mig, Herre, [når det] skal ske
jeg kan på ingen måde undslippe det.
Ser jeg foran eller bag mig,
jeg føler Døden altid ved mig.
Hvad nytter den høje rang mig,
som jeg besad? Jeg må efterlade den
og blive uværdigere straks
end en uren, stinkende hund.

Døden svarer kardinalen

Du werest van state gelike
en apostel godes up ertryke
Umme den kersten loven to sterken
myt worden unde anderen dogentsammen werken.
Men du hest mit groter hovardichit
up dinen hogen perden reden
Des mostu sorgen nu de mere
Nu tret ok vort her konningck here
Du var i rang lig med
en Guds apostel på jorderiget,
for den kristen tro at styrke
med ord og andre gode gerninger.
Men du har med stort hovmod
redet på din høje hest.
Derfor må du sørge nu det mere!
Nu træd også frem her, hr. konge!

Kongen

O dot dyne sprake heft my vorvert
Dussen dans en hebbe ik nicht gelert
Hertogen rydder unde knechte
Dragen vor my durbar gerichte
Unde juwelik hodde sick de worde
To sprekende de ick node horde
Nu komstu unvorsenlik
Unde berovest my al myn ryk
Oh Død, din tale har forfærdet mig,
denne dans har jeg ikke lært.
Hertuger, riddere og karle
bringer kostbare retter for mig
og alle vogtede sig, for ord
at tale, som jeg nødigt hørte.
Nu kommer du uforudset,
og berøver mig hele mit rige!

Døden svarer kongen

Al dynne danken heftu geleyt
Na werliker herlicheyt
Wat batet du most in den slik
Werden geschapen myn gelik
Recht gewent unde vorkeren
Heftu under dy laten reigeren
Den armen niegene bedwank
Her bischop nu holt an de hant
Alle dine tanker har du vendt
mod verdslig herlighed.
Hvad nytter det? Du skal i jorden
og få samme skikkelse som jeg.
Retfærdigheden vendt og fordrejet
har du under dig ladet regere
og den fattige aldrig vist medlidenhed!
Hr. biskop tag nu fat i hånden!

Her slutter teksten fra fragmentet i Tallinn.

Bemærk den specielle opbygning af versene: Døden svarer hvert menneske med 7 linier, og i den 8de linie opfordrer Døden den næste til dans. På den måde kædes versene sammen, ligesom danserne der holder hånd i kædedansen. Det lyder måske som et oplagt trick, men bortset fra den spanske Danza General de la Muerte finder man kun denne opbygning på maleriet i Lübeck / Tallinn.


Op til Tekst og Billeder