|
|
|
Sverige ser ikke ud til have haft en selvstændig tradition for dødedanse. Kalkmalerierne i Malmø og Ronneby er levn fra dansketiden, de mange oplag af Det mänskliga lifwets obeständighet fra 1777 til 1838 var kopier af den danske Døde-Dands, mens de mange oplag af »Samtal emellan döden och personer af åtskillige stånd« var oversat fra tysk, og måske via en dansk oversættelse.
Men dette ændrede sig i 1850. Under endnu en bølge af kolera(1) udkom ikke mindre end fire forskellige dødedanse. Sorteret med de vigtigste til sidst, er de:
|
Der er tale om et skillingstryk: Et enkelt foldet ark, der kan foldes til otte sider.
De ni "märkwärdiga" (dvs. bemærkelsesværdige) dialoger er ordret gengivet fra Det mänskliga lifwets obeständighet, dvs. den svenske udgave af den danske Døde-Dands.
Dette forklarer tilstedeværelsen af "slösaren" (ødelanden). Sløseren blev føjet til den svenske Det mänskliga lifwets obeständighet og optræder ikke i den danske original. Faktisk mindes jeg ikke at have set en sløser i nogen anden dødedans. Andre danse kan kritisere overdreven spisning, druk eller gambling, men sløseren fordømmes, alene fordi han har bortødt den formue, som hans far og farfar havde oparbejdet.
Sløseren kommer lige efter gnieren, der ender i Helvede for ikke at have brugt af sine penge. Damned if you do; damned if you don't.
Se det eksterne link.
Dette var det sidste optryk af en bog, der var blevet udgivet siden 1760.
Teksten var en svensk oversættelse af Nathanael Schlotts "nye" tekst fra 1701 til dødedansen i Lübeck.
Som det fremgik af titlen, var teksten oversat fra tysk: »af tyskan öfwersatte«, men de forskellige kilder er uenige om, hvorvidt den svenske oversættelse har været inspireret af den danske oversættelse fra 1738, Den Lybekske Dødning=Dantz.
Den svenske oversættelse springer fire af dialogerne over: Abbed, karteusermunk, kapellan og eremit, så der er 20 deltagere tilbage. Hverken den danske eller svenske er illustreret.
Ca 60 sider med illustrerede dialoger mellem Døden og hans ofre, tegnet af Johann Julius Ringdahl (1813-1882) og graveret af danskeren Johan Frederik Rosenstand (1813-1887). Mange af billederne er underskrevet af de to navne, eller bare deres fælles initial: R.
|
Forfatteren er som sædvanligt anonym, men skulle være Ulrik Matias Uddman (1828-1882), selvom nogle kilder hævder, han hed J.D. Uddman.(2)
Frontispicen (billedet til venstre) er meget sort, mens de øvrige 24 scener er fremstillet i en meget lettere stil.
|
Til højre vises et eksempel: daglejeren. Døden kommer i skikkelse af en bygmester og beordrer daglejeren til at lægge "såg och bila", dvs. sav og bredbil/bredøkse.
|
Dagakarlen Döden (i skepnad af en byggherre). Skuggan länges, - solen lutar |
|
|
Med tekst af folkeforfatteren August Blanche (1811-1868) og litografier af Josef Wilhelm Wallander (1821-1888).
Frontispicen (til højre) er en kopi af et lignende billede af Christian von Mechel.
|
|
Derefter starter selve dansen, der som lovet i titlen består af 24 scener — fra paven og kongen over tiggeren (til venstre) og ender med kirkegårdsgraveren.
Litografierne er omhyggelige og veludførte. Enkelte af scenerne, som f.eks. den nærige mand (til højre), er inspireret af Hans Holbein. Til hver scene er en dialog på to sider.
|
|
Denne tynde bog blev udgivet i Jönköping i 1853 hos J. A. Björk, og igen i 1858 hos D. F. Bergman.
Forsiden (til venstre) viser hovedpersonen, og derefter følger seks sider, der er kopier af danskeren Lorenz Frølich. Billederne er gode kopier, og den tyske tekst er også oversat.
Her er gammeljomfruen som eksempel:
|
Hon war en Jungfru, och skön, Så wäntar hon i åratal, |
|
Derefter følger et enkelt billede, daglejeren, der er kopieret efter "Döddansen" fra 1850 (længere oppe på denne side). Billedet er godt kopieret, men teksten er helt anderledes.
Til sidst kommer fem sider med meget korte dialoger mellem Døden og hans ofre.
|
|
Johan Peter Lundström (1783-1868) var bogtrykker og avisudgiver i Jönköping.
Han udgav mange kistebreve med bibelske motiver, og også billedet til venstre, der er en spejlvendt kopi af et kobberstik udgivet af Remondini (til højre).
|
|
Carl Jacob Lindström blev født i Linköping i 1800. Han læste ved kunstakademiet i Stockholm, men da en bardame nedkom med en søn, der fik hans navn, drog han til Rom i 1822/1823.
Senere slog han sig ned i Napoli, hvor han døde i 1840'erne.
Han har tegnet 24 scener til en dødedans (se eksternt link). Mange af dem (men langt fra alle) er kopier efter den falske Bewick. Billedet til venstre med de to dødninger er kopieret efter Dødens våbenskjold, og billedet til højre efter narren.
Fodnoter: (1) (2)
Ifølge Sven-Ove Arvidsson, De svenska koleraepidemierna, 1972, var der seks koleraepidimer i Sverige i 1800-tallet, nemlig i årene 1834, 1850, 1853, 1854-1859, 1886 og 1873.
Det var almindeligt dengang, at forfattere og kunstnere var anonyme. Ulrik Uddman udgav også en digtsamling i 1880, "Smärre Samlade Dikter", hvor han kun kaldte sig "U.U.".
Uddman var iøvrigt uddannet som "Sockerbagare" dvs. konfektbager. Forskellen på en "sukker-bager" og en konditor var især, at førstnævnte ikke måtte servere på stedet.
Døden fra Lübeck
Artikler
Sverige