Ihr Armen, seyd getrost! tanzt gleich der Mann mit mir,
So bleibt sein Beutel doch zu eurem Vortheil hier.
Nun suchet, wo ihr könnt, den Antheil von Präbenden;
Ich eile, seinen Leib den Würmern auszuspenden.
Døden til Capellanen.
Du Arme, vær tilfreds! skiønt Manden følger mig;
Saa bliver Pungen dog til Fordeel her for dig.
Søg nu hos hvem du kand din Almis-deel med andre,
Han skal til Ormeboe herfra med mig bortvandre.
Der Kapellan zum Tode.
Ich diente dem Altar, und dieser diente mir,
Er gab mir Unterhalt, und ich war seine Zier;
Den Beutel trug ich zwar, doch nicht auf Judas Weise,
Drum bin ich auch so leicht zur letzten Todes-Reise.
Capellanen.
Jeg tiente Altaret, og dette tiente mig,
Det Underholdning gav, og ziirde mig med sig.(1)
Vel baar jeg Pungen her, men dog, som Judas, ikke:
Derfor kand jeg mig snart mod Dødens Reyse skikke.
Du zeigest nach Gebrauch ein saures Amtsgesicht.
Jedoch was acht ich das? Ich bin kein Bauer nicht.
Muß dieser schon dein Amt ganz tief gebücket ehren,
So ruf ich: Amtmann fort! du mußt den Reigen mehren.
Døden til Amt-Manden.
Hvad skiøtter jeg derom, at du saa bister seer?
Du dette vide maa, jeg ingen Bonde er.
I den Sted Bonden maa dig heel dybbukket ære.
Saa raaber jeg: her frem! du Tallet skal formeere.
Der Amtmann zum Tode.
Den Bauern schafft' ich Recht, den Obern war ich treu,
So blieb mein Wandel rein, und mein Gewissen frey.
Nun merk' ich, daß der Tod die Tugend wenig schätzet,
Er rufet: fort mit dir! man hat dich abgesetzet.
Amt-Manden.
Jeg giorde Bonden Ræt, min HErre var jeg troe,
Saa blev min Vandel reen Samvittigheden froe.
Dog mærker jeg, at Dyd af Døden lidet Hædres;
Han raaber: Fort med dig! din Stand skal nu fornedres.
Den Schlüssel, den man dir zur Kirch' und Altar gab,
Schleußt meinen Schluß nicht auf, bereite nur dein Grab
Nichts hilft das Uhrwerk dir; in meinem Zeitregister
Da heißt es: fort, du seyst der Kaiser oder Küster.
Døden til Klokkeren.
Du seer elændig ud, men det ey hielper dig:
Beskik ikkun dit Huus,(2) du maa dog følge mig,
Jeg ingen Medynk bær: mit Forsæt jeg ey rokker:
Kun fort, hvad enten du est Kæyser eller Klokker.
Der Küster zum Tode.
Da man am Gotteshaus zum Hüter mich erwählt,
Hab' ich die Zeit und Stund' am Uhrwerk abgezählt;
An diesen will mir nun der Tod den Abschied weisen,
Drum muß ich zu dem Dienst der ew'gen Hütten reisen.
Klokkeren.
GUds Tienner haver mig udvalt at tiene sig.
Jeg havde øverst Sted i Choret iidelig.
Nu siger Døden, jeg skal følge ham alleene:
Lev da, Herr Pastor, vel! jeg kand ey tvende tiene.(3)
Hvem sirer hvem? I den danske tekst er det alteret, der sirer kappelanen - i den tyske er det omvendt.
Beskik dit Huus...: Esajas siger til kong Hizkijas - både i 2den kongebog 20,1
og i Esajas 38,1:
»Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!«
Desuden 2den Samuel 17,23:
»[...]og efter at have beskikket sit Hus hængte han sig og døde. [...]«
tvende tiene...: Matthæus 6,24:
»Ingen kan tjene to Herrer; [...]« (også Lukas 16,13).
