Døden fra Lübeck

Dødedansen, del 3
Suhl, del 3: Biskop, hertug, abbed og ridder.

 

Der Bischof zum Tode.

Unsträflich könnt' ich zwar, doch nicht unsterblich seyn;
Drum bricht der Tod mit Macht zu meinen Fenstern ein.(1)
Nun wache, wer da will, ich rüste mich zum Schlafe,
Und sage nichts, als dies: Gehabt euch wohl, ihr Schaafe.

Biskopen.

Ustraffelig jeg var, dog ey udødelig;
Derfore Dødens Magt og overvælder mig.
Saa vaag nu hvo som vil! Til Hvile jeg mig laver.
Far vel, min lille Hiord! Hold fast ved det du haver.

Der Tod zum Herzog.

Her, Herzog, her mit mir zu jener langen Nacht!
Wenn dieser Zug geschehn, so ist der Lauf vollbracht.
Hast du nun deine Lust; ais wie den Feind, befochten:
So nimm den Ehrenkranz, von Gottes Hand geflochten.

Døden til Hertugen.

Kom, Hertug, hid med mig! her hielper ingen Magt;
Naar dette Tog er skeet, saa er dit Løb fuldbragt.
Har du nu all din Lyst, som Fienden, overvundet,
Saa faaer du Ærens Krands, som selv GUds Haand har bundet.

 

Der Herzog zum Tode.

Ich zog mit Heeres-Kraft durch manch entferntes Land,
Und machte Nam' und Ruhm der tapfern Welt bekannt;
Jetzt hemmt die Todespost den Glückeslauf im Siegen,
Und rufet: schicke dich zu deinen letzten Zügen!

Hertugen.

Med Krigs-Magt drog jeg ud i mangt et fremmed Land,
Og gjorde Navn og Roes bekiendt for alle Mand;
Min Lykke hemmes nu; thi Døden Bud monn' sende,
Og raaber: Rust dig ud imod din sidste Ende.

Der Tod zum Abte.

Hör, Abt! die Glocke schlägt, die dich zu Bette ruft!
Nun tanze fort mit mir zu der bestimmten Gruft;
Inzwischen laß die Furcht der Einsamkeit verschwinden,
Dort wirst du ein Convent von tausend Brüdern finden.

Døden til Abbeden.

Hør, Abbed, Klokken slaar, til Sengs den kalder dig
I den bestemte Grøft: Kom hid, dantz fort med mig.
Imidlertid lad Frygt for Eensomhed forsvinde:
Hist skal du en Convent af tusind Brødre finde.

 

Der Abt zum Tode.

Zu steigen war mein Wunsch, bis daß ich Ehren-satt;
Ach, aber ach! wie bald kehrt sich das Hoffnungsblatt!
Indem ich Tag und Nacht nach stolzen Titeln schnappe,
Erhascht ein schneller Tod mich bei der schwarzen Kappe.

Abbeden.

Jeg efter Høyhed stod, ey nok af Ære fik;
Men Haabet slog mig Feyl, det fik en anden Skik:
I det jeg Dag og Nat monn' efter Titler snappe,
Da griber Døden fat bag i min sorte Kappe.

Der Tod zum Ritter.

Wirf ab den schweren Rock, womit dein Leib bedeckt,
Und den polirten Stahl, der in der Scheide steckt!
Kein Eisen schützet dich vor meinen scharfen Pfeilen,
Du mußt mit mir zum Tanz in leichter Rüstung eilen.

Døden til Ridderen.

Bort med den tunge Kiol, som du paa Kroppen bær,
Kast bort det blanke Sværd, som udi Skeeden er:
Ey Staal beskytter dig for mine stærke Piile;
Du let i Rustning maa med mig til Dantzen iile.

 

Der Ritter zum Tode.

Ihr Helden schauet mich in diesen Waffen an!
So focht ich als ein Löw', so stand ich als ein Mann,
Bis daß mein Gegenpart gestrecket lag zur Erden,
Nun will der letzte Feind(2) an mir zum Ritter werden.

Ridderen.

I Helte! eder ret i dette speyle kand.(3)
Jeg som en Løve stod, og stridde som en Mand,
Indtil min Contra-Part laa død udstrakt på Jorden,
Men nu giør Døden Vold paa vores Ridder-Orden.

Der Tod zum Carthäuser.

Fort, Bruder, folge mir zur allgemeinen Ruh,
Und schließ die Augen, so wie dein Gebetbuch, zu;
Kannst du nun dort, als hier, in weiß gekleidet stehen,
So wirst du an den Tod, als wie zum Tanze, gehen.

Døden til Karthaeuseren.

Kom, Broder, følg, jeg dig til Ro henføre vil,
Og luk kun Øynene saa og(4) din Bøn-Bog til.
Kand du nu hist som her staa klæd i hvide Klæder:
Saa er dig Døden kuns, som naar i Dantz du træder.

 


Den danske oversættelse er taget fra Lydert Höyers Den Lybekske Dødning-Dantz fra 1738.

Hertugen og Døden
Hertugen og Døden

Bemærk hertugen og Døden til højre for ham. Disse 2 figurer blev fjernet i 1799, da en dør skulle udvides. Suhl's kobberstik er fra 1783.

Billedet til højre er fra en farvelagt udgave af Suhl's bog, men jeg ved ikke, om farvelægningen er sket inden 1799.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Døden bryder ind gennem vinduet...: Jeremias 9,21: »Døden steg op i vore vinduer, kom ind i vore paladser; den udryddede børnene på gaden og de unge på torvene« og Joel 2,1-9: »[...] for Herrens dag kommer! [...] gennem vinduerne bryder de ind som tyve.«

Se også dette billede af Eberhard Kieser.

Døden er den sidste fjende - 1ste Korinterne 15,26: "Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.[...] "

Som der står i psalmen:

Døden er den sidste fjende,
vi med Gud skal overvinde,
Gud med os skal træde på.

Se denne side om dødedansen som et spejl.
saa og: og også

Op til den nye tekst