Bonden

Bonde
Bonden

Ludewig SuhlLydert Höyer

    der Tod
Komm Landsmann an den Tanz von Müh und Arbeit heiß
So schwitzest du zuletzt den kalten Todesschweiß
Laß andre seyn bemüht mit Pflügen, Dreschen, Graben,
Dein saurer Lebenstag soll Feyerabend haben.

    Døden til Bonden.
    Kom Landmand, hid til Dants af Arbeyds Byrde heed,
    Saa sveder du til sidst den kolde Dødens Sveed.
Lad andre blive ved at pløye, tærske, grave,
Din suure Levnets Tiid skal nu en Ende have.

 

    der Bauer
Ich trug mit Ungemach des Tages Last und Noth
Und aß vom Schweiß bedeckt mein schwer verdientes Brodt,(1)
Doch da mein Führer mich zur Ruhe denkt zu bringen
So kan ich wohl vergnügt das Consumatum singen.

    Bonden.
    Jeg Dagens Byrde baar med Møysomhed og Nød,
    Og aad, med Sveed bedækt, mit suurt fortiente Brød.(1)
Nu da, min Leder mig til Hvile vil hiemføre,
Saa lader jeg med Fryd mit Consummatum høre.

Suhl følger Jacob von Melle og Nathanael Schlott, når han starter dialogen med "Komm": »Komm Landsmann an den Tanz«, men de senere kilder (og maleriet selv) skriver: »Her, Landsmann, an den Tantz«.

Fodnoter: (1)

1. Mosebog 3,19: »I dit Ansictis Sued skalt du æde dit brød til du bliffuer til Jord igien, som du est tagen aff«.