Købmanden

    der Tod
Denk an den Banquerot, den Adam längst gemacht,
Der setzet dich in Schuld und hat mich hergebracht:(1)
Zahl aus und liefre mir den Antheil meiner Waare,
So viel ich fassen kann auf einer Leichenbaare.

    Døden
Tænk på bankerot, som Adam lavede for længe siden.
Den sætter dig i gæld og har bragt mig hertil.(1)
Betal ud og aflever til mig andelen af mine varer:
Så meget jeg kan holde på en lig-båre.

    der Kaufmann
Der letzte Mahner kommt mir trotzig angerennt,
Doch bin ich nicht fallit, hier ist mein Testament:
Den Geist vermach ich Gott, das Gut den rechten Erben,
Dem Satan meine Schuld, den Leib dem Tod im Sterben.

    Købmanden
Den sidste formaner kommer trodsigt løbende imod mig,
Alligevel er jeg ikke en fallit, her er mit testamente:
Ånden overlader jeg til Gud, godset til de retmæssige arvinger,
min gæld til Satan, og døende: min krop til Døden.

    Døden til Kiøbmanden.
    Tænk paa den Banqverot af Adams Æble-Bid.
    Den sætter dig i Gield, og haver ført mig hid:(1)
Betal, og giv mig nu min Deel af mine Vahre.
Saa meget, som jeg her kand rumme paa en Baare.

    Kiøbmanden.
    Den Kravsmand trodsig seer, som sidst til mig er sent;
    Dog er jeg ey fallit, her er mit Testament:
Min Aand jeg giver Gud; mit Gods blant mine jevner,
Min Gield hør Satan til; min Krop jeg Døden levner.