Købmanden

Købmand
Købmanden
Ludewig SuhlLydert Höyer

    der Tod
Denk an den Banquerot, den Adam längst gemacht,
Der setzet dich in Schuld und hat mich hergebracht:(1)
Zahl aus und liefre mir den Antheil meiner Waare,
So viel ich fassen kann auf einer Leichenbaare.

    Døden til Kiøbmanden.
    Tænk paa den Banqverot af Adams Æble-Bid.
    Den sætter dig i Gield, og haver ført mig hid:(1)
Betal, og giv mig nu min Deel af mine Vahre.
Saa meget, som jeg her kand rumme paa en Baare.

 

    der Kaufmann
Der letzte Mahner kommt mir trotzig angerennt,
Doch bin ich nicht fallit, hier ist mein Testament:
Den Geist vermach ich Gott, das Gut den rechten Erben,
Dem Satan meine Schuld, den Leib dem Tod im Sterben.

    Kiøbmanden.
    Den Kravsmand trodsig seer, som sidst til mig er sent;
    Dog er jeg ey fallit, her er mit Testament:
Min Aand jeg giver Gud; mit Gods blant mine jevner,
Min Gield hør Satan til; min Krop jeg Døden levner.

Fodnoter: (1)

Se siden om Adam, Eva og arvesynden.