Kordegnen

Kordegn
Kordegnen

Lydert Höyer oversætter kordegnen til "klokker", men det må være fordi det skal rime med "rokker". Degnen siger jo selv: »Jeg havde øverst Sted i Choret iidelig«.

Ludewig SuhlLydert Höyer

    der Tod
Den Schlüssel den man dir zur Kirch und Altar gab,
Schleust meinen Schluß nicht auf, bereite nur dein Grab,
Nichts hilft das Uhrwerk dir, in meinen Zeitregister
Da heist es: fort du seyst der Kayser oder Küster.

    Døden til Klokkeren.
    Du seer elændig ud, men det ey hielper dig:
    Beskik ikkun dit Huus,(1) du maa dog følge mig,
Jeg ingen Medynk bær; mit Forsæt jeg ey rokker:
Kun fort, hvad enten du est Kæyser eller Klokker.

 

    der Küster
Da man am Gotteshaus zum Hüter mich erwählt,
Hab ich die Zeit und Stund am Uhrwerk abgezählt;
An diesen will mir nun der Tod den Abschied weisen,
Drum muß ich zu dem Dienst der ewgen Hütten reisen.

    Klokkeren.
    GUds Tienner haver mig udvalt at tiene sig.
    Jeg havde øverst Sted i Choret iidelig.
Nu siger Døden, jeg skal følge ham alleene:
Lev da, Herr Pastor, vel! jeg kand ey tvende tiene.(2)

Kordegnen er den dialog, på hvilken der er de største forskelle. Og de bøger, der er de ældste, og som blev skrevet af henholdsvis forfatteren selv, Nathanael Schlott, og præsten, der havde sin daglige gang i kirken, Jacob von Melle, er dem der afviger mest.

Schlott og Melle har et vers, der er helt forskelligt fra Ludewig Suhl's. Her citerer jeg Schlott's udgave fra 1702:

Der Tod.
DU siehest/ wie mich däucht/ recht miserable auß/
Doch diß bewegt mich nicht: bestelle nur dein Hauß:(1)
Steht jemand oben an in meinem Zeit-Register/
So heißt es: Fort Du seyst der Käyser oder Küster.

Når det kommer til degnens svar, har Melle samme vers som de andre kilder, men Schlott har igen et vers, der er helt forskelligt fra de andres. Jeg citerer igen Schlott's udgave fra 1702:

Der Küster.
DEs Höchsten Knecht hat mich zu seinem Knecht erwehlt/
So stund ich oben an/ wenn man von unten zählt:
Jetzt miethet mich der Tod mit Schrecken-vollen Minen;
Herr Pastor/ lebet wohl! Ich kan nicht zweyen dienen.(2)

Bemærk, at det tilsyneladende er denne udgave, Höyer har oversat til dansk.

Teksten på maleriet.
Maleriet

Hvis man sammenligner med selve maleriet (billedet til højre), er det de moderne kilder som f.eks. Wilhelm Mantels, der har ret. På få ortografiske detaljer nær (drüm/drum, Kayser/Kaÿser, heist/heiset) er Mantels' tekst korrekt. Det vil sige, at selvom det er Schlott, der står som forfatter, har hans egen bog udgivet samme år, som maleriet var færdigt, næsten intet tilfælles med den rigtige tekst (for disse to vers).

Man kunne forledes til at tro, at maleriet måske var ændret i de 164 år, der adskiller Schlott's og Mantels' bøger, men dette modsiges af Jakob von Melle, pastoren, der havde sin daglige gang i kirken. Hans tekst følger i almindelighed Schlott's bøger, og det gør han også med hensyn til Dødens opfordring til degnen, men når det kommer til degnens svar, har Melle valgt at følge maleriet.

Det er i grunden lidt ironisk: Degnens sidste ord er en hilsen til pastoren: »Herr Pastor/ lebet wol!«, men lige i dette tilfælde har pastor von Melle valgt at følge en anden kilde.

Fodnoter: (1) (2)

Beskik dit Huus . . .: Esajas siger til kong Hizkijas - både i 2den Kongebog 20,1 og i Esajas 38,1: »Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!«

Desuden 2den Samuel 17,23: »[...]og efter at have beskikket sit Hus hængte han sig og døde. [...]«

tvende tiene . . .: Fra Bjergprædikenen: »Ingen kan tjene to Herrer; [...]« (Matthæus 6,24, også Lukas 16,13).