Kapellanen

    der Tod
Ihr Armen seyd getrost, tanzt gleich der Mann mit mir,
So bleibt sein Beutel doch zu eurem Vortheil hier.
Nun suchet wo ihr könnt, den Antheil von Präbenden,
Ich eile, seinen Leib den Würmern auszuspenden

    Døden
I fattige, vær trøstede: Selvom manden skal danse med mig,
så forbliver hans taske her til jeres fordel.
Søg nu, hvor I kan, andelen af prebenderne,(1)
Jeg skynder mig at give hans krop til ormene.

    der Capellan
Ich diente dem Altar, und dieser diente mir,
Er gab mir Unterhalt, und ich war seine Zier,
Den Beutel trug ich zwar, doch nicht auf Iudas Weise,
Drum bin ich auch so leicht zur letzten Todesreise.

    Kapellanen
Jeg tjente alteret, og det tjente mig,
Han gav mig næring, og jeg var hans pryd,
Jeg bar pengepungen, men ikke på Judas' måde,(2)
Derfor er jeg så let på min sidste rejse til Døden.

    Døden til Capellanen.
    Du Arme, vær tilfreds! skiønt Manden følger mig;
    Saa bliver Pungen dog til Fordeel her for dig.
Søg nu hos hvem du kand din Almis-Deel med andre,
Han skal til Ormeboe herfra med mig bortvandre.

    Capellanen.
    Jeg tiente Altaret, og dette tiente mig,
    Det Underholdning gav, og ziirde mig med sig.(3)
Vel baar jeg Pungen her, men dog, som Judas, ikke:
Derfor kand jeg mig snart mod Dødens Reyse skikke.