Kapellanen

    der Tod
Ihr Armen seyd getrost, tanzt gleich der Mann mit mir,
So bleibt sein Beutel doch zu eurem Vortheil hier.
Nun suchet wo ihr könnt, den Antheil von Präbenden,
Ich eile, seinen Leib den Würmern auszuspenden

    Døden til Capellanen.
    Du Arme, vær tilfreds! skiønt Manden følger mig;
    Saa bliver Pungen dog til Fordeel her for dig.
Søg nu hos hvem du kand din Almis-Deel med andre,
Han skal til Ormeboe herfra med mig bortvandre.

    der Capellan
Ich diente dem Altar, und dieser diente mir,
Er gab mir Unterhalt, und ich war seine Zier,
Den Beutel trug ich zwar, doch nicht auf Iudas Weise,
Drum bin ich auch so leicht zur letzten Todesreise.

    Capellanen.
    Jeg tiente Altaret, og dette tiente mig,
    Det Underholdning gav, og ziirde mig med sig.(1)
Vel baar jeg Pungen her, men dog, som Judas, ikke:
Derfor kand jeg mig snart mod Dødens Reyse skikke.