Adelsmanden

Adelsmand

Milde: Mariakirken

Her får vi en af de bedste udsigter over Lübeck By anno 1463. Vínklen er fra øst, og kirken til venstre for Døden er Mariakirken, altså netop den kirke i hvilken maleriet hang.

Kirken mellem Døden og adelsmanden er Jakobi-kirken. Den kan kendes på kuglerne under spiret, men det er ærligt talt svært at se på Suhl's kobberstik, så jeg henviser til Milde's litografier.

Adelsmanden vises med en jagtfalk i hånden. Sådan en har adelsmændene altid i dødedansene.

Man kan undre sig over, hvad adelsmanden laver på dette sted i dansen, nu hvor vi er i blandt Lübecks borgere, for der boede ingen adelsfolk i Lübeck, der havde status af fri rigsstad i Det tysk-romerske Rige. Resterne af den gamle plattysk tekst fra 1463 viser, at der er blevet byttet om på rækkefølgen af adelsmand og borgmester, dengang maleriet blev udskiftet i 1701. Formentlig har de rige borgere i Lübeck ment, at deres leder, borgmesteren, var mægtigere end en almindelig adelsmand.

Se evt. siderne om Jacob von Melle og Wilhelm Mantels for detaljer.

Ludewig Suhl	Lydert Höyer
der Tod Was hilft es deiner Faust, die manches Stück erjagt, Wenn man dies wahre Wort nach deinem Hintritt sagt: Dem Iäger ist es so, wie seinem Wild ergangen, Denn jenes ward durch ihn, er durch den Tod gefangen.	Døden til Adelsmanden. Hvad gavner det, din Haand har mangt et Dyr nedlagt? Naar du nu længst er død, saa bliver dette sagt: Det er med Jægeren, som før med Dyret, ganget; Thi Dyret blev af ham, og han af Døden fanget.

der Edelmann Ich war auf nichts so sehr als auf die Iagd verpicht, Die Sonne fand mich zwar, doch in den Federn nicht, Kein Wild entwischte mir in dickbelaubten Büschen, Ietzt kan ich leider selbst dem Tode nicht entwischen.	Adelsmanden. Det var min største Lyst paa Jagt at holde Rey; Vel fandt mig Solen oft, dog udi Sengen ey; Blant Busker intet Dyr sig kunde fra mig snige: Nu kand jeg ikke selv fra Dødens Fangst undvige.