Døden fra Lübeck

Dødedansen, del 1
Suhl, del 1: pave og kejser

Still
Vermessener,
Der du
durch manch unnützes Wort
diesen geheiligten Ort
entweihest.
Hier findest du keine
Plaudercapelle,
Sondern im
Todtentanz
deine gewisse Stelle,
Still demnach;
laß das Mahlwerk
stummer Wände mit dir reden,
Und vor dem Ende
dich über-reden, Daß der Mensch
sei und sein werde
Erde.
Anno
1701

Stille
Du forvovene !
Du maa være hvo Du være vil,
Som
Med mangt et Unyttigt Ord
Vanhelliger
Dette hellige Sted.
Her finder du ikke
Et Sladder-Capelle(1)
Men
I Dødnings-Dantsen
Dit visse Sted.
Vær derfor stille
Lad stumme Vægges Malning
Tale med dig,
Og, om mueligt er, førend du døer
Overtale dig,
At mennesket
Er og skal blive
Jord(2)

Der Tod als Flötenbläser.

Heran, ihr Sterblichen! das Glas ist aus, heran,
Vom Höchsten in der Welt bis zu dem Bauersmann!
Das Wegern ist umsonst, umsonst ist alles Klagen,
Ihr müsset einen Tanz nach meiner Pfeife wagen.

Døden til alle i Almindelighed.

Her frem I Dødlige; thi Glasset ude er;
I Store med de Smaa, her frem til denne Fær!
Her skaanes ingen Stand, ey Magt, ey Æres Sæde;
Det alt forgieves er, I maa dog Dantzen træde.

Der Tod zum Papst.

Komm, alter Vater, komm, es muß geschieden seyn;
Kreuch aus dem Vatican in diesen Sarg hinein;
Hier trägt dein Scheitel nicht das Gold von dreien Kronen;
Der Hut ist viel zu hoch, du mußt jetzt enger wohnen.

Døden til Paven.

Kom gamle Fader, kom! du Afskeed tage maa
Ud af din Vatican, kryb ind i denne Vraa.
Her kand din Isse ey de tre Guld-Kroner(3) bære,
Din Hat er alt for høy, dit Huus skal snevert være.

Der Papst zum Tode.

Wie? scheut der Tod den Blitz von meinem Banne nicht?
Hilft kein geweihtes Naß und kein geweihtes Licht:
So bleibt mir doch die Macht, zu lösen und zu binden.
Wie? sollt ich sterbend nicht den Himmelsschlüssel finden?

Paven.

Hvad nu? er Døden da ey bange for min Band?
Er intet viet Vand og Lys som hielpe kand?
Saa haver jeg dog Magt at løse og at binde:
Hvi skal jeg Døende ey Himlens Nøgle finde?(4)

Der Tod zum Kaiser.

Auf! großer Kaiser, auf! gesegne Reich und Welt,
Und wisse, daß ich dir den letzten Tanz bestellt.
Mein alter Bund gilt mehr, als Apfel, Schwert und Bullen;
Wer mir Gesetze schreibt, mahlt eitel blinde Nullen.

Døden til Kæyseren.

Op store Kæyser, op! lad alting ligge still',
Og viid, den sidste Dantz, har jeg dig lavet til:
Min Pagt den gielder meer, end Æble, Sværd og Buller,
Hvo mig vil skrive Lov, giør lutter blinde Nuller.

Der Kaiser zum Tode.

Was hör' ich? trägt der Tod vor Göttern keine Scheu?
Sind Kaiserkronen nicht vor seiner Sichel frei?
Wohlan, so muß ich mich, ach hartes Wort! bequemen,
Und von der dürren Hand den Reiches-Abschied nehmen.

Kæyseren.

Hvor nu? vil Døden sig for Guder ey undsee?
Er Keyser-Kronen ey befriet fra hans Lee?
Vel an! saa maa jeg da beqvemme mig at sige
Ved Dødens tørre Haand: Far vel, Folk, Land og Rige!

Der Tod zur Kaiserin.

Reicht ohngewegert her der Hände zartes Paar,
Und wandert fort mit mir zu jener großen Schaar!
Doch spart die Thränen-Fluth des bittern Scheidens wegen,
Man wird euch dem Gemahl bald an die Seite legen.

Døden til Kæyserinden.

Kom villig, træd her frem, rek begge Hænder hid,
Og vandre fort med mig til Dødning-Skaren did:
Græd ey, fordi jeg nu adskiller Eder Begge;
Jeg skal og din Gemahl snart hos din Siide legge.

 


Den danske oversættelse er taget fra Lydert Höyers Den Lybekske Dødning-Dantz fra 1738.

Indledning på maleriet Suhls indledning Den engelske version af denne sektion er illustreret med en oversættelse fra Thomas Nugent's bog: Travels through Germany. Kun i den engelske sektion.

Teksten varierer en del. Billedet til venstre er et foto af maleriet, og på billedet til højre har jeg markeret de ord, som kun står i bogen.

Også slutningen varierer en del. I sin bog Eine Hand-voll Poetischer Blätter (1702) lod Nathanael Schlott indledningen ende således:
»und wo möglich vor dem Ende dich überreden / daß der Mensch sey und werde Erde«.

I sin bog Gründliche Nachricht fra 1713 skriver Jakob von Melle præcis den samme tekst — bortset fra, at han slutter med "N.S.", der må betyde "Nathanael Schlott".
»und wo möglich vor dem Ende dich überreden / daß der Mensch sey und werde Erde. N.S«.

Derimod tilføjer Suhl (billedet til højre) det mystiske "Px. Ho. 1463", som har startet rygtet om, at maleriet skulle være malet af Hans Holbein ("Pinxit Holbein"):
»und wo möglich vor dem Ende dich überreden / daß der Mensch sey und werde Erde. Px. Ho. 1463. Renov. ult Ao 1701«.

Som billedet til venstre viser, blev denne mystiske tilføjelse senere fjernet. Desuden udgår ordene "wo möglich", mens der er blevet tilføjet et ekstra ord:
»und vor dem Ende dich über reden, daß der Mensch sey und seyn werde Erde. Anno 1701«.

Eksternt Link

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Plauderkapelle . . .: Se denne side om kapellet
1 Mosebog 3,19: I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive."
Paven har en 3-dobbelt krone (det er nyttigt at vide, når man skal identificere danserne i en dødedans). De tre kroner symboliserer pavens magt over Himlen, Jorden og Helvede.
Løse, binde, nøgle . . .: Jvf. Jesus' ord til Peter: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« (Matthæus 16,19)

Paven er St. Peters efterfølger og har derfor guddommelig tilladelse til at binde (gøre ulovligt) og løse (gøre lovligt). Eller med andre ord: Paven har lov til at løse sine financielle problemer ved at binde folk et afladsbrev på ærmet.


Op til den nye tekst