Ridderen

Ridder

Ludewig Suhl	Lydert Höyer
der Tod Wirf ab den schweren Rock, womit dein Leib bedeckt Und den polirten Stahl, der in der Scheiden steckt Kein Eisen schützet dich für meinen scharfen Pfeilen Du must mit mir zum Tanz in leichter Rüstung eilen	Døden til Ridderen. Bort med den tunge Kiol, som du paa Kroppen bær, Kast bort det blanke Sværd, som udi Skeeden er: Ey Staal beskytter dig for mine stærke Piile; Du let i Rustning maa med mig til Dantzen iile.

der Ritter Ihr Helden schauet mich in diesen Waffen an, So focht ich als ein Löw so stand ich als ein Mann Bis das mein Gegenpart gestrecket lag zur Erden Nun will der letzte Feind(1) an mir zum Ritter werden.	Ridderen. I Helte! eder ret i dette speyle kand.(2) Jeg som en Løve stod, og stridde som en Mand, Indtil min Contra-Part laa død udstrakt paa Jorden, Men nu giør Døden Vold paa vores Ridder-Orden.

I 1701, samme år som det nye maleri var færdigt, udgav forfatteren, Nathanael Schlott, teksten i en lille bog: »Lübeckischer Todten-tanz Oder Sterbens=Spiegel«. I dette allerførst oplag var der en lille variant. I stedet for »meinen scharfen Pfeilen«, sagde Døden: »meinen starken Pfeilen«.

Fodnoter: (1) (2)

Døden er den sidste fjende - 1^ste Korinterne 15,26: "Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.[...] "

Som der står i psalmen:

Døden er den sidste fjende,
vi med Gud skal overvinde,
Gud med os skal træde på.

Se evt. denne side om dødedansen som et spejl.