Kejserinden bryder den overordnede regler om, at deltagerne skal skifte mellem gejstlige og verdslige. Men kejserinden skal betragtes som en fordobling af hendes mand. Hun repræsenterer alle gifte kvinder, der sørger over sin mand, ligesom jomfruen repræsenterer alle ugifte kvinder.
Ludewig Suhl | Lydert Höyer |
---|---|
der Tod |
Døden til Kæyserinden. |
die Kayserin |
Kæyserinden. |
Kejserindens tale er rettet mod hendes mand. Suhl, Jacob von Melle og Nathanael Schlott skriver: »Kanst du dem Reiche dich nicht stets als Sonne zeigen« (Kan du ikke altid vise dig selv for riget som solen?). De mere moderne kilder (som f.eks. Mantels) har dog en anden version, og det er den, der var på maleriet: »Du kontest dich der Welt nicht stets alß Sonne zeigen« (Du kunne ikke altid vise dig selv for verden som solen).
I næste linje får Suhl kejserinden til at sige, at så må Døden også bøje hende mod undergangen (som Døden lige har gjort med hendes mand): »So muß mich auch der Tod zum Untergange neigen«, men alle andre er enige om, at det er månen, der må bøje sig: »So muß sich auch der Mond zum Untergange neigen«.