Kejseren

Kejser

Efter jordens mægtigste gejstlige mand, paven, følger kejseren, der er jordens mægtigste verdslige mand.

Hele dansen igennem skifter deltagerne mellem verdslige og gejstlige, ligesom i La Danse Macabre i Paris.

Ludewig Suhl	Oversættelse
der Tod Auf! grosser Kayser auf! gesegne Reich und Welt, Und wisse, daß ich dir den letzten Tanz bestellt, Mein alter Bund gilt mehr, als Apfel, Schwerdt u. Bullen Wer mir Gesetze schreibt, macht eitel blinde Nullen	Døden Op! store kejser, op! velsign riget og verden, og vid, at jeg bestiller dig den sidste dans, Min gamle alliance er stærkere end æbler, sværd og buller. Den, der skriver love til mig, laver nytteløse, blinde nuller.

der Kayser Was hör ich? trägt der Tod für Göttern keine Scheu, Sind Kayser=Kronen nicht vor seiner Sichel frey, Wohlan! so muss ich mich, o hartes Wort! bequemen, Und von der dürren Hand des Reiches Abschied nehmen	Kejseren Hvad hører jeg? Har Døden ingen frygt for guder? Er kejserkroner ikke fri for hans segl, Nuvel! så må jeg, åh hårde ord! bekvemme mig og tage afsked med imperiets visne hånd.

Suhl skriver, at folk gør "lutter blinde Nuller": »macht eitel blinde Nullen«, men alle andre kilder siger, at folk maler dem: »mahlt eitel blinde Nullen«.

Lydert Höyer
Døden til Kæyseren. Op, store Kæyser, op! lad alting ligge still', Og viid, den sidste Dantz, har jeg dig lavet til: Min Pagt den gielder meer, end Æble, Sværd og Buller, Hvo mig vil skrive Lov, giør lutter blinde Nuller.	Kæyseren. Hvor nu? vil Døden sig for Guder ey undsee? Er Keyser-Kronen ey befriet fra hans Lee? Vel an! saa maa jeg da beqvemme mig at sige Ved Dødens tørre Haand: Far vel, Folk, Land og Rige!