Kejseren

Kejser
Kejseren

Efter jordens mægtigste gejstlige mand, paven, følger kejseren, der er jordens mægtigste verdslige mand.

Hele dansen igennem skifter deltagerne mellem verdslige og gejstlige, ligesom i La Danse Macabre i Paris.

Ludewig SuhlLydert Höyer

    der Tod
Auf! grosser Kayser auf! gesegne Reich und Welt,
Und wisse, daß ich dir den letzten Tanz bestellt,
Mein alter Bund gilt mehr, als Apfel, Schwerdt u. Bullen
Wer mir Gesetze schreibt, macht eitel blinde Nullen

    Døden til Kæyseren.
    Op, store Kæyser, op! lad alting ligge still',
    Og viid, den sidste Dantz, har jeg dig lavet til:
Min Pagt den gielder meer, end Æble, Sværd og Buller,
Hvo mig vil skrive Lov, giør lutter blinde Nuller.

 

    der Kayser
Was hör ich? trägt der Tod für Göttern keine Scheu,
Sind Kayser=Kronen nicht vor seiner Sichel frey,
Wohlan! so muss ich mich, o hartes Wort! bequemen,
Und von der dürren Hand des Reiches Abschied nehmen

    Kæyseren.
    Hvor nu? vil Døden sig for Guder ey undsee?
    Er Keyser-Kronen ey befriet fra hans Lee?
Vel an! saa maa jeg da beqvemme mig at sige
Ved Dødens tørre Haand: Far vel, Folk, Land og Rige!

Suhl skriver, at folk gør "lutter blinde Nuller": »macht eitel blinde Nullen«, men alle andre kilder siger, at folk maler dem: »mahlt eitel blinde Nullen«.