Døden fra Lübeck

Ludewig Suhl

Akvarel.
Suhl
Akvarel.
Suhl

Den første, der reproducerede maleriet, var prædikant og jurist Ludewig Suhl (1753 - 1819), der i 1783 fremstillede de akvareller, der vises her.

Disse akvareller blev udgivet som kobberstik i en bog med den mundrette titel: »Der Todtentanz nach einem 320 Jahre alten Gemaehlde in der St. Marienkirche zu Lübeck auf einer Reihe von acht Kupfertafeln, wobey zugleich im Hintergrunde perspectivische Vorstellungen der Stadt Lübeck nach verschiedenen Theilen und Seiten, der Mecklenburgischen und Holsteinischen Grenzen, der Trave, ihrer Mündung und der Ostsee. Unter jeder Tafel stehen hochteutsche Reime von Nathanael Schlott, die älteren niedersächsischen Reime sind wieder mit abgedruckt so viele noch davon zu finden waren, wobey zugleich einige Erläuterungen über diesen Todtentanz und ähnliche Vorstellungen überhaupt von Ludewig Suhl. Lübeck. 1783«. Bogen blev udgivet af Christian Gottfried Donatius - kobberstikkerens navn er ukendt.

Suhl foretager mange ændringer i indledningen. Inklusive "Px. Ho. 1643".
Suhls indledning
Indledningen.
Indledning på maleriet

Suhl er formentlig også den første, der har udgivet den plattyske tekst fra 1463. Han fortæller lidt kryptisk, at "nogle krøniker har kun bevaret den sidste halvdel",(1) hvilket får én til at undre sig over, at Suhl så ikke bare valgte at citere fra en af de andre krøniker, der havde hele teksten.

Sandheden er selvfølgelig, at den eneste, der har skrevet den gamle tekst ned, var Jacob von Melle, og at den tekst, Suhl udgav, var den samme, som von Melle havde overleveret — og i den samme rodede rækkefølge (se siden om Wilhelm Mantels for detaljer). I modsætning til von Melle har Suhl dog forsynet versene med plattyske overskrifter, f.eks. »De Dot to deme Arstede«.

Derefter går Suhl over til maleriets historie, men han konkluderer hurtigt, at krønikerne intet fortæller os om navnet på maleren. Den eneste vi har, er underskriften: Px. Ho. 1463.(2)

Suhl mener ikke, at "Ho." kan stå for andet end den berømte Hans Holbein, og han serverer en røverhistorie fra det engelske hof, om hvordan Henry VIII engang måtte redde Holbein fra en stridslysten adelsmand. Bagefter indser Suhl, at eftersom Holbein først blev født i 1498, altså 35 år efter at maleriet var færdigt, kan det næppe have været ham. Det kan heller have været Holbeins far, der ifølge Suhl ikke var en rigtig kunstner, "men snarere en gemen, fordrukken arbejder, der var flyttet fra Augsburg".

Hertil er der blot at tilføje, at der ikke er andre end Suhl, der nogensinde har rapporteret dette "Px. Ho. 1463". Jacob von Melle og Nathanael Schlott nævner det ikke, og det er ikke med på de senere fotografier (til højre).

Suhl er formentlig den eneste, der har gengivet hertugen.
Hertugen og Døden
Suhl viser fejlagtigt en dødning, der spiller fløjte for to levende.
Suhl, tre figurer

Bagerst i bogen var otte kobberstik, der viste dansen sammen med den "nye" højtyske tekst fra 1701.

I det store og hele gjorde Suhl et godt job med at gengive maleriet, og vi kan især glæde os over, at hertugen stadig eksisterede på det tidspunkt (billedet til venstre). Han forsvandt i 1799, og når andre kunstnere gengiver hertugen, har de formentlig bare kopieret Suhl.

Der er mange små afvigelser og fejl, hvilket er nyttigt, når man skal afgøre, om senere reproduktioner af maleriet er uafhængige vidner eller er baserede på Suhl. Det gælder især de tre små figurer til venstre for ågerkarlen (billede til højre).

På nærværende hjemmeside bruges Suhl's kobbertryk til at illustrere den "nye" tekst fra 1701 af Nathanael Schlott.

Sammen med den højtyske tekst inkluderer jeg en oversættelse af Lydert Höyer fra 1738. I den engelske udgave af disse sider præsenteres istedet en engelsk oversættelse fra Thomas Nugent's bog, Travels through Germany, fra 1766.

Gå fremad
 

Dansen starter med en alvorsfuld formaning.

Suhl, 1. delSuhl, 2. delSuhl, 3. delSuhl, 4. delSuhl, 5. delSuhl, 6. delSuhl, 7. delSuhl, 8. del
Klik for at springe ind i dansen.

Kilder

Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Par
Ludewig Suhl 1783: Par
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl
Ludewig Suhl
Ludewig Suhl 1783: Ludewig Suhl

Fodnoter: (1) (2)

Suhl: »Vermuthlich waren die alten zum Theil ganz verloschen oder doch sehr unleserlich geworden: einige Chroniken haben nur die leztere Hälfte noch aufbehalten. Diesen Rest, so vollständig ich ihn finden konnte, habe ich hier genau abdrucken lassen« (første side).

Suhl:

Unsre Chroniken schweigen von ihm und die alten Bücher der Marienkirche, aus welchen ich etwas, wenn nicht bey 1463, doch bey den übrigen Jahren der Renovation vermuthete, geben auch nicht die geringste Belehrung. Alles beruhet folglich auf der Unterschrift:

Px. Ho. 1463.