Døden fra Lübeck

Et spejl

Cimetière des Innocents, klik for detaljer.
Cimetière des Innocents

Den 2. linie af teksten siger "Se her spejlet". Ordet har tidligere været læst som "spectel" dvs. skuespil, men efter restaureringen kan man se, at der står "spegel".

Den ældste kendte dødedans, nemlig danse macabre i Cimetière des Innocents (billede til højre) har »En ce miroer chascun peut lire, Qui le conuient ainsi danser. Saige est celuy qui bien si mire«. P. Johansen(1) oversætter dem »I dette Spejl enhver kan læse, at han skal danse selv saadan. Klog er den, som sig spejler vel!«.

Des dodes dantz omtales ofte som speigel des dodes (dødens spejl), efter nogle linier i værket:

Den speyghel des dodes, de hir na volgende is;
Alsus halet de doet uns allen, dat is wys.
Dødens spejl, der her følger efter;
Således tager Døden os alle, det er vist.

Et spejl af Lübeck.
Mariakirken, 1463

Dødedansen er påmindelse om at selv, at selv den mægtigste mand eller kønneste kvinde på kort tid kan blive til ormeføde, som Døden demonstrerer for (de forfængelige) kvinder i eksemplerne længere nede på denne side.

Men dødedansen er også et spejl af samfundet. De 24 dansende mennesker repræsenterer hele det katolske, feudale samfund og enhver kan finde sig selv i rækken, og spejle sig i, hvorledes man selv ville reagere på døden, og hvorledes man skulle have forberedt sig.

I Lübeck føres spejl-metaforen et stykke videre end i nogen anden dødedans, idet Lübeck selv optræder i baggrunden to steder (se noterne her og her).

Rækkefølgen

Zimmern, håndskrift fra 1520.
Zimmern, håndskrift fra 1520
Basel: "Den Todt hab ich im Spiegel g'sehen."
Basel, Predigerkloster (Großbasel)

Deltagerne kommer ikke i en tilfældig orden, men følger en streng hierarkisk rækkefølge - startende med paven, der som Guds stedfortræder er den mægtigste på Jorden, og sluttende med det umælende spædbarn.

Deltagerne er skiftesvis gejstlige og verdslige. Det gælder både for maleriet i Mariakirken og for Des Dodes Dantz, men ikke for Dodendantz, hvilket er endnu et bevis for, at Des Dodes Dantz er ældre end Dodendantz. Der er dog nogle steder, hvor denne rækkefølge tilsyneladende afviges:

Kejserinden kommer lige efter kejseren. Der var ingen kvinder i den oprindelige danse macabre, men i Lübeck bliver kejseren duplikeret. Kejserinden repræsenter ikke nogen stand, men står for alle gifte kvinder. Døden anklager hende for "kvindesynder" såsom pyntesyge og indbilskhed, og kejserinden beklager, at hun ikke skal se sine børn vokse op.

Mellem borgmester og ågerkarl kommer en læge. Lægen regnes som gejstlig, fordi han har studeret ved universitetet. Bemærk, at der ikke er tale om en simpel sårlæge eller bartskærer, der er nødt til at røre sine patienter.

Kassel, håndskrift fra 1470.
Kassel, håndskrift fra 1470
Emmetten: Adelsdame
Emmetten: Adelsdame
Det samme gælder for studenten i Des Dodes Dantz. Bemærk, at Døden i Den Gamle Danske Dødedans siger: »haffuer du Studeret til Christi ære«.

Hvis det ikke lyder overbevisende, så kig i teksten til Berlins dødedans. Her er der en skarp opdeling mellem gejstlige og verdslige - med alle 14 gejstlige til venstre for Jesus, og her finder vi lægen med uringlasset sammen med præster og munke.

Dansen slutter med ungersvend, jomfru og spædbarn. Her er der ikke længere tale om stænder. Jomfruen repræsenterer alle ugifte kvinder (i modsætning til den gifte kejserinde).

Yderligere information:

Fodnoter: (1)

P. Johansen: Dødens Billede. Et Udsnit af Kunstens og Kulturens Historie. Kbh 1917.

Op til Artikler om Dødedanse