Døden sætter kongen skakmat

Dødelig skakmat

Døden har altid været glad for at spille skak. I filmen Det Syvende Segl siger ridderen til Døden: »Du spelar ju schack, inte sant?«. Døden viser lidt interesse: »Hur vet du det?«, og ridderen svarer, at det ved han både fra malerier og viserne: »Åh, jag har ju sett det på målningar och hört det i visorna«.

Instruktøren Ingmar Bergman kendte nemlig kalkmaleriet i Täby Kirke, og ikke bare blev Bergman inspireret af dette gamle maleri; men maleren Albertus Pictor (ca. 1450-1507) fik sågar en rolle i filmen, hvor han er travlt beskæftiget med at male en dødedans.

Täby kirke. Malet af Albertus Pictor

Et andet maleri fandtes engang i domkirken i Straßburg. Maleriet var fra 1480, og vi har en beskrivelse af det fra 1617, nemlig Summum Argentoratensium templum af Oseas Schadaeus. Jeg har oversat beskrivelsen til dansk og gengiver den her med blå bogstaver:

I denne korsgang ses et smukt gammelt maleri på murene, som har dette indhold: En engel med et timeglas i hånden siger:

Over for englen står billedet af Døden, som har et skakmat-spil foran ham, og siger:

Ved siden af englen står der mange paver, kejsere, konger, biskopper, præster og andre prælater og gejstlige, og over dem alle står der:

Det syvende segl

Under Døden står der følgende rim:

All her nach, E. T. (Eucharius Trosch)

Under folkemængden kom herefter tre strofer på latin; og nedenunder dette kom årstallet: 1480. Under årstallet var en stenplade:

Under alt dette er denne lille sten / hvoraf man kan se, hvem der har fået lavet og placeret dette maleri.

Den gavmilde donor hed Eucharius Trosch (også stavet Drosch), leder af domkirkens bibliotek. (For flere eksempler på "all her nach", se slutningen af dansen i Füssen.)

Brant: det farlige skakspil

Brant skrev også "Narreskibet". Kapitel 85 var inspireret af dødedansene.

Allerede få år efter at maleriet blev skabt, lod Sebastian Brant sig inspirere til af skrive De periculoso scacorum ludo inter mortem & humanam conditionem, "Om det farlige spil skak mellem Døden og det menneskelige".

Brant er især kendt som forfatter af Narreskibet (Das Narrenschiff), men i dette korte digt om skakspil følger han samme mønster som maleriet: Digtet er på både latin og tysk (maleriet sluttede jo også med tre stanzaer på latin): Hvis vi koncentrerer os om de tyske replikker, starter en engel med et timeglas med at tale to linjer;

Derefter taler Døden to linjer til sin modstander, kejseren.

Kejseren klager over det barske spil med to linjer, og til sidst taler Døden til folket med 12 linjer. Se evt. det eksterne link.

Dødelig skakmat

Eksemplaret i Berlin

Maleriet var i dårlig stand allerede, da Oseas Schadaeus beskrev det i 1617, og det gik til grunde senest i 1715. Selvom Schadaeus har givet os en grundig beskrivelse, havde det naturligvis været bedre med et billede.

På eksemplaret i Basel har kunstneren tilføjet sit monogram.

I 1876 gjorde Wessely opmærksom på, at et berømt, kobberstik ligner Schadaeus's beskrivelse.(2)

Stikket er meget dygtigt udført, men findes kun i fire eksemplarer. Ifølge kunstkenderen Bartsch er det tilskrevet Israël de Mecken, men Bartsch troede ikke på det, for dette tryk er designet og graveret alt for godt.(3) Og det havde Bartsch ret i, for på eksemplaret i Basels Kunstmuseum (øverst på denne side) har kunstneren tilføjet sit monogram: Bogstaverne BR og et anker (billedet til højre).

Døden spiller med de sorte brikker ligesom i Bergmans film, og har sat den hvide konge mat. Bag kongen står de verdslige undersåtter: En fyrste, flere kvinder, flere mænd og en lille dreng. I alt er der tolv mennesker, hvilket i øvrigt er det samme som det antal brikker, kongen har mistet i spillet.

Ligesom i dødedansen er deltagerne opdelt i verdslige og gejstlige, og her står de gejstlige på højre side, bag Døden: Pave, kardinal, biskop og syv andre mennesker.

Det, der især overbeviste Wessely om, at trykket forestillede scenen fra domkirken i Straßburg, var de tre talebånd øverst i billedet. På eksemplaret i Berlin (billedet til venstre) er de udfyldt med en pen i 16. århundrede. Og teksten er den samme som i Straßburg:

Det samme gælder den vandrette stribe nederst i billedet. På eksemplarerne på Louvre og Albertina mangler dette stykke, men i Berlin er den udfyldt med teksten fra Straßburg.

Den eneste reelle forskel er, at »vß freyem wohn« er blevet til: »vff minen won«.

Lehrs (og dem, der kopierer ham) har valgt at gengive disse ord som: »vff minen tron«. Dette giver for så vidt mening, men (1) det er ikke det står hverken på billedet eller i domkirken, (2) Døden sidder ikke på en trone, og (3) hvordan skulle "tron" hænge sammen med, at der stod "freyem" i domkirken?(4)

I Journal für Geschichte, 1984, side 59 oversættes det til moderne højtysk: »Ich sag es euch auf meinen Eid« (jeg siger jer dette på min ed), men jeg kan ikke se, hvordan "won" skal blive til "Eid".

Eksterne links

• Summum Argentoratensium templum, Oseas Schad, 1617. Beskrivelsen af maleriet er på side 51-52
• De periculoso scacorum ludo inter mortem & humanam conditionem, af Sebastian Brant, 1498.
• Schachspiel mit dem Tod - det farvelagte eksemplar i Berlin.
• Der Tod spielt Schach mit dem König - eksemplaret i Basels Kunstmuseum.
• Geschichte und kritischer Katalog des deutschen, niederländischen und französischen Kupferstichs im XV. Jahrhundert, Max Lehrs, 1927, bind 6 (tekst), side 310-312

Yderligere information

• Dødedansen i Straßburg
• Døden fra Lübeck, kongen: "Saa lignes Regiment ved Skak- og Konge-Spill. […] Af Døden er jeg nu indklemt og Skak-mat vorden".
• For flere eksempler på "all her nach", se slutningen af dansen i Füssen.
• Døden overrasker en ung mand - endnu en radering af "Mester B. R. med ankeret", selvom dette værk ikke bærer kunstnerens mærke.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

English Døden fra Lübeck Blandet Skakmat