Et Spor

Meyer og Bruun har fundet denne tekst, der måske kan give et spor om, hvem der skrevet den danske dødedans - og hvornår.

Bagerst i bogen "En sermon; huorledis mand skal berede sin hw til døden. Mart. Lutther Fordansket aff Christern Schrock. S.. MDXXXVIII" optræder et digt illustreret med et billede af Døden på løven. Det samme billede optræder også i de lübeckske og danske dødedans-bøger, men det er ikke så underligt, eftersom den danske trykker, Hans Vingaard, havde købt træstokkene, og billederne optræder i mange andre samtidige bøger.

Døden på løven

blomstDøden til Læseren

Jeg vancker omkring i alle land.
Jeg sparer huercken quinde eller mand
Wnge och gamle store oc smaa.
Strax ieg komer schulle met meg gaa.
Førster oc konger haffue for meg ey fred
The skulle her følge almuens seed.
Store slott oc meget guld.
Kand icke giøre mig thennom huld.
Kiøbmen oc bønder, prester oc muncke.
Wil ieg alle i iorden ned siuncke.
Embesmend eller huo the helst ære.
Skulle icke lenge for meg være.
Som tyffuen om natthen i bondens huss
Gaar ind, naar hand haffuer sluct sit lius
Och tager ther vdt mett en fart.
Alt thet bonden vilde haffue bespart.
Saa riider ieg oc til huermand(1) i gaar.
Naar hand at leffue achter mange aar.
Rige oc stercke ieg helst borttager.
Siuge oc arme igen her lader.
Saa er ieg een vforuarendis gest.
Oc suiger alle som meg tro best.
Thi vochter [pa]a meg aarle oc silde
Saa kunde i icke fare ilde.
Di alle denn[e]m som paa Gud tro.
Sender ieg til den ewige ro.

Digtet minder på mange måder om dødedansen fra Lübeck: Døden optræder personificeret og talende, og gør ikke forskel på fattig og rig, høj og lav, ung og gammel osv. osv. Desuden opfordres der igen til at være beredt på Døden, der kommer uventet(2) - som en tyv om natten.

Man kan gætte på, at det er Schrock, der er forfatter til digtet, og at han således også har skrevet den danske dødedans tæt på 1538. Årstallet passer fint med, at der står 1536 på bindet til den danske dødedans.

Eksternt link

Yderligere information:

Fodnoter: (1) (2)

Meyer foreslår, at dette kunne være en hentydning til moraliteten om "eueryman".
Alt dette gælder også for "eueryman", der, især i starten, har stærke paralleller til dødedansen. Her er et citat, hvor Hvermand prøver at bestikke Døden:

Euery man.  
O deth thou comest whan I had ye least in mynde
In thy power it lyeth me to saue
Yet of my good wyl I gyue ye yf thou wyl be kynde
Ye a thousand pound shalte thou haue
And dyffere this mater tyll an other daye
Dethe. Euery man it may not be by no waye
I set not by golde syluer nor rychesse
Nor by pope emperour kynge duke ne prynces
For and I wolde receyue gyftes grete
All the worlde I myght gete
But my custome is clene contrary
I gyue the no respyte come hens and not tary.

Op til ''Hvor Gammel er Den Gamle Danske Dødedans''