Nathanael Schlott (1666-1703)

Da det gamle, medtagne maleri fra 1463 blev erstattet af et nyt, sørgede maleren - Anton Wortmann - for omhyggeligt at studere og kopiere baggrunde, klædedragter og bygninger.

Lübeckischer Todten-Tantz.

Derimod er der intet, der tyder på, at Schlott har så meget som kigget på resterne af den originale plattyske tekst, inden han erstattede den med sin nye højtyske tekst. Schlott skrev sin tekst efter tidens mode, nemlig i aleksandrinere, hvilket betyder, at hver linie består af 12-13 stavelser med tryk på hveranden:

Schlott var født i Danzig (Gdansk), 13/2 1666, og kom til Lübeck i 1699, hvor han blev gift. To år senere blev han gift igen, så han har formodentlig været nybagt enkemand, da han skrev sin dødedans i 1701.

Årene efter udgav Schlott sin tekst i flere forskellige samlinger og tilføjede en afslutning med tesen »Der Tod ist kein Tantz« og modtesen »Der Tod ist ein Tantz«.

I 1703 betalte Mariakirken ham hans honorar for den nye tekst. Både Mantels og Meyer er forargede over beløbets størrelse, men det er svært at være misundelig, eftersom Schlott døde 23/3 samme år.

Eftertiden har ikke været venlig ved Schlotts værker. Den gamle tekst indeholdt angsten for Død og Helvede (og en stor portion samfundskritik). Schlotts tekst afspejler en ny tids smag, hvor livet er en jammerdal, og menneskene længes efter den lange søvn. Tag f.eks. Døden til spædbarnet:

Schlott's poetiske blade

Den Lybekske Dødning-Dantz, klik for at se bogen.

Det er formodentlig alt den snak om søvn - sammen med verseføddernes evindelige badam-badam - der gør, at Schlott's rim betegnes som »langzeilige und langweilige« (langlinjede og kedelige).(1) Mantels kalder digtet »schlectes Machwerk« (elendigt makværk) og tilføjer, at digtet »werden einem heutigen Leser nur widerwillen erregen« (vil kun vække modvilje i en nutidig [1866] læser).

Det er hårde ord. Der er intet, der tyder på, at maleriets popularitet aftog i de sidste 241 år, hvor Schlotts tekst havde erstattet den gamle. Schlotts tekster blev udgivet både af ham selv og af utallige kopister, og har inspireret andre dødedanse som f.eks. i Erfurt.

I 1738 blev Todten-Tanz udgivet på dansk oversat af Lydert Höyer — stadig på alexandrinere under titlen: »Den Lybekske Dødning-Dantz, Som er at see Afmalet Udi St. Mariæ Kirke i Lybek, De Lysthavende til Fornøyelse Og For sin Merkværdigheds skyld Efter Begiering Udi Danske Riim Oversatt«.

Læs bogen her: Den Lybekske Dødning- Dantz

Variationer i teksten

Man skulle tro, at en berømt tekst, der hang fuldt offentligt i 241 år, var tilstrækkeligt beskrevet.

Alligevel er der store variationer, ikke kun stavemåder, men ord, sætninger og hele vers afviger. Endnu mærkeligere er det, at Schlott og Jacob von Melle er dem, der afviger mest. Man skulle tro, at forfatteren selv vidste bedst, men hans publikationer afviger ofte fra maleriet, og von Melle, den pastor, der havde sin daglige gang i kirken, følger Schlott. Se f.eks. tre udgaver af degnen og de mange udgaver af barnet.

Den mest pålidelige gengivelse er den, den står under Mildes litografier. En ligeså pålidelig tekst kan læses her: Die Verse des Lübecker Todtentanzes.

Her har jeg sammenlignet titlerne i de forskellige udgivelser:

Lidt bemærkninger:

• Ved at sammenligne med fotografier af maleriet viser det sig, at Mantels og Mildes bog er mest korrekt. Det ser man bl.a. ved, at den unge mand kaldes "Junggesell" og doktoren "Artzt".

• En ligeså pålidelig tekst kan læses her: Die Verse des Lübecker Todtentanzes. De få forskelle på denne og Milde's tekst ser ud til at være ortografiske varianter (auf/auff, Keyser/Kayser).

• En pudsighed er, at Geissler, 1872, (ikke med i tabellen) skriver "arzt" under billedet, men "doctor" i overskriften i den følgende tekst. På samme måde svinger Geissler mellem Pabst/Papst og Clausner/Clausener.

• Kings overskrifter følger Schmidt's nøje; også når King laver en afslørende fejl som "Das Wiegenkinde".

Kilder og Ressourcer

• Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck, 1991 (bind 9)
• Prof. Hartmut Freytag: Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck
• Christa Pieske: Die graphischen Wiedergaben des Totentanzes von Bernt Notke, Philobiblon 1968, s. 82-104
• Deutsche Biographische Enzyklopädie (bind 8, 680)
• Schlott, 1701: Denne tekst er udskrevet på totentanz-online.de
• Schlott, 1702: Schlott's egen udgivelse af teksten i 1702 kan læses her: Des Lübeckischen Todten=Tantzes, andere Edition.
• Melle, 1713: Nathanael Schlott's tekst (nedskrevet af Jakob von Melle)
• Suhl, 1783: Suhls litografier (med teksten nedenunder) kan ses her: Ludewig Suhl. Her er en transskription af Suhl's tekst.
• Schmidt, 1839: Se siden om Brødrene Borchers, og følg eksternt link for at læse teksten
• King, 1857: Kings litografier (der er ingen tekst) kan ses her: Thomas King
• Milde, 1866: Mildes litografier (jeg har klippet det meste af teksten væk) kan ses her: C.J.Milde. Her er teksten, som den står under litografierne.
• Geissler, 1872: Se siden om Geissler, og følg eksternt link for at læse teksten

Yderligere information

• Schlott's højtyske tekst er placeret under Ludewig Suhls kobberstik. F.eks.: Paven.
• Teksten fra dødedansen, som den står under Mildes litografier
• Den originale plattyske tekst fra 1463 findes under the fotografierne af maleriet.
• Bogen Den Lybekske Dødning-Dantz er konverteret til HTML. Inklusiv Forestilling, At Døden er ingen Dantz. og Beviis, At Døden er en Dantz.
• Thomas Nugent
• Dødedansen i Erfurt

Fodnoter: (1)

Døden fra Lübeck Lübeck Den nye tekst Nathanael Schlott