Døden fra Lübeck

Nathanael Schlott (1666-1703)

Opsummering: Biografi af forfatteren af den "nye" tekst fra 1701. Teksten blev udgivet på dansk i 1738, og denne bog er konverteret til HTML.

Da det gamle, medtagne maleri fra 1463 blev erstattet af et nyt, sørgede maleren - Anton Wortmann - for omhyggeligt at studere og kopiere baggrunde, klædedragter og bygninger.

Indledende formaning
Døden til alle
Døden til paven
Døden til kejseren
Døden til kejserinden
Døden til kardinalen
Døden til kongen
Døden til biskoppen
Døden til hertugen
Døden til abbeden
Døden til ridderen
Døden til karteuseren
Døden til borgmesteren
Døden til kanniken
Døden til adelsmanden
Døden til lægen
Døden til ågerkarlen
Døden til kapellanen
Døden til amtmanden
Døden til klokkeren
Døden til købmanden
Døden til eremitten
Døden til bonden
Døden til den unge karl
Døden til jomfruen
Døden til barnet
Tese og modtese: Døden er en dans

Lübeckischer Todten-Tantz
Lübeckischer Todten-Tantz.

Derimod er der intet, der tyder på, at Schlott har så meget som kigget på resterne af den originale plattyske tekst, inden han erstattede den med sin nye højtyske tekst. Schlott skrev sin tekst efter tidens mode, nemlig i aleksandrinere, hvilket betyder, at hver linie består af 12-13 stavelser med tryk på hveranden:

Heran, ihr Sterblichen! das Glas ist aus, heran,
Vom Höchsten in der Welt bis zu dem Bauersmann!    

Her frem I dødlige; thi Glasset ude er:
I Store med de Smaa, her frem til denne Fær!

Schlott var født i Danzig (Gdansk), 13/2 1666, og kom til Lübeck i 1699, hvor han blev gift. To år senere blev han gift igen, så han har formodentlig været nybagt enkemand, da han skrev sin dødedans i 1701.

Årene efter udgav Schlott sin tekst i flere forskellige samlinger og tilføjede en afslutning med tesen »Der Tod ist kein Tantz« og modtesen »Der Tod ist ein Tantz«.

I 1703 betalte Mariakirken ham hans honorar for den nye tekst. Både Mantels og Meyer er forargede over beløbets størrelse, men det er svært at være misundelig, eftersom Schlott døde 23/3 samme år.

Eftertiden har ikke været venlig ved Schlotts værker. Den gamle tekst indeholdt angsten for Død og Helvede (og en stor portion samfundskritik). Schlotts tekst afspejler en ny tids smag, hvor livet er en jammerdal, og menneskene længes efter den lange søvn. Tag fx Døden til spædbarnet:

Nimm, zarter Säugling,
an den frühen Sensenschlag,
Und schlaf hernach vergnügt,
bis an den jüngsten Tag.
Tag, spæde Patte-Barn,
kun tidlig mod mit Slag,
Og sov saa trøstig hen
indtil paa Dommens Dag!

Den Lybekske Dødning-Dantz
Den Lybekske Dødning-Dantz, klik for at se bogen.

Det er formodentlig alt den snak om søvn - sammen med verseføddernes evindelige badam-badam - der fik en tysk filolog til at kalde dem »langzeilige und langweilige« (langlinjede og kedelige). Mantels kalder digtet »schlectes Machwerk« (elendigt makværk) og tilføjer, at digtet »werden einem heutigen Leser nur widerwillen erregen« (vil kun vække modvilje i en nutidig [1866] læser).

Det er hårde ord. Der er intet, der tyder på, at maleriets popularitet aftog i de sidste 241 år, hvor Schlotts tekst havde erstattet den gamle. Schlotts tekster blev udgivet både af ham selv og af utallige kopister.

I 1738 blev Todten-Tanz udgivet på dansk - oversat af Lydert Höyer, stadig på alexandrinere under titlen »Den Lybekske Dødning-Dantz, Som er at see Afmalet Udi St. Mariæ Kirke i Lybek, De Lysthavende til Fornøyelse Og For sin Merkværdigheds skyld Efter Begiering Udi Danske Riim Oversatt«. Læs bogen her: Den Lybekske Dødning- Dantz

Kilder

Yderligere information


Den Lybekske Dødning-Dantz Op til Marienkirche