Nathanael Schlott (1666-1703)

Da det gamle, medtagne maleri fra 1463 blev erstattet af et nyt, sørgede maleren - Anton Wortmann - for omhyggeligt at studere og kopiere baggrunde, klædedragter og bygninger.

Lübeckischer Todten-Tantz.

Derimod er der intet, der tyder på, at Schlott har så meget som kigget på resterne af den originale plattyske tekst, inden han erstattede den med sin nye højtyske tekst. Schlott skrev sin tekst efter tidens mode, nemlig i aleksandrinere, hvilket betyder, at hver linie består af 12-13 stavelser med tryk på hveranden:

Schlott var født i Danzig (Gdansk), 13/2 1666, og kom til Lübeck i 1699, hvor han blev gift. To år senere blev han gift igen, så han har formodentlig været nybagt enkemand, da han skrev sin dødedans i 1701.

Årene efter udgav Schlott sin tekst i flere forskellige samlinger og tilføjede en afslutning med tesen »Der Tod ist kein Tantz« og modtesen »Der Tod ist ein Tantz«.

I 1703 betalte Mariakirken ham hans honorar for den nye tekst. Både Mantels og Meyer er forargede over beløbets størrelse, men det er svært at være misundelig, eftersom Schlott døde 23/3 samme år.

Eftertiden har ikke været venlig ved Schlotts værker. Den gamle tekst indeholdt angsten for Død og Helvede (og en stor portion samfundskritik). Schlotts tekst afspejler en ny tids smag, hvor livet er en jammerdal, og menneskene længes efter den lange søvn. Tag fx Døden til spædbarnet:

Schlott's poetiske blade

Den Lybekske Dødning-Dantz, klik for at se bogen.

Det er formodentlig alt den snak om søvn - sammen med verseføddernes evindelige badam-badam - der gør, at Schlott's rim betegnes som »langzeilige und langweilige« (langlinjede og kedelige).(1) Mantels kalder digtet »schlectes Machwerk« (elendigt makværk) og tilføjer, at digtet »werden einem heutigen Leser nur widerwillen erregen« (vil kun vække modvilje i en nutidig [1866] læser).

Det er hårde ord. Der er intet, der tyder på, at maleriets popularitet aftog i de sidste 241 år, hvor Schlotts tekst havde erstattet den gamle. Schlotts tekster blev udgivet både af ham selv og af utallige kopister.

I 1738 blev Todten-Tanz udgivet på dansk - oversat af Lydert Höyer, stadig på alexandrinere under titlen »Den Lybekske Dødning-Dantz, Som er at see Afmalet Udi St. Mariæ Kirke i Lybek, De Lysthavende til Fornøyelse Og For sin Merkværdigheds skyld Efter Begiering Udi Danske Riim Oversatt«.

Læs bogen her: Den Lybekske Dødning- Dantz

Kilder

• Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck, 1991 (bind 9)
• Prof. Hartmut Freytag: Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck
• Christa Pieske: Die graphischen Wiedergaben des Totentanzes von Bernt Notke, Philobiblon 1968, s. 82-104
• Deutsche Biographische Enzyklopädie (bind 8, 680)
• Ludewig Suhls bog - sammen med den plattyske tekst fra 1463 og Nathanael Schlott's tekst kan downloades fra Google Books: Der Todtentanz nach einem 320 Jahre alten Gemählde in der St. Marienkirche
• Schlott's digte fra 1702: Eine Hand-voll Poetischer Blätter - (dødedansen er side 57 og frem)

Yderligere information

• Schlott's højtyske tekst er placeret under Suhls kobberstik.
• Den originale plattyske tekst fra 1463 findes under the fotografierne af maleriet.
• Bogen Den Lybekske Dødning-Dantz er konverteret til HTML (8 sider). Inklusiv Forestilling, At Døden er ingen Dantz. og Beviis, At Døden er en Dantz.
• Thomas Nugent: Travels through Germany (kun i den engelske sektion)

Fodnoter: (1)

Døden fra Lübeck Lübeck Den nye tekst Nathanael Schlott