Døden fra Lübeck

Salmonsen, Del 2

Dødedans
-- 632 --

knyttet Fremstillingen af den Korsfæstede, og
naar Kirken har tegnet Dødens Rædselstræk
paa sine Mure, har den da derved villet give
Menigheden en gavnlig, alvorlig Lære, en Mo-
ralprædiken, hvis Ord gennem Mangfoldiggø-
relse i talrige Smaaskrifter snart fandt Vej til
Menigmands Hjem. Deres demokratiske Ten-
dens bidrog desuden stærkt hertil; hverken Pa-
vens Tiara ell. Kejserens Krone gaar Ram forbi,
og i den Forkærlighed, hvormed der dvæles
netop ved de Stores Afmagt over for Døden, træ-
der Forestillingen om Standsudjævningen beteg-
nende frem. Disse forsonende Momenter forklarer
da det Stænk af Humor, der ofte er lagt ind i D.
   Vi møder først D. i Billedskikkelse henimod
ell. i 14. Aarh. i Frankrig. De synes at have
hentet deres Forbillede fra Datidens Skuespil-
der atter har deres Udspring fra langt tidligere
middelalderlige Digte - Mysterierne og Morali-
teterne, hvor Beretningen (2. Makk.) om de
syv makkabæiske Brødre har spillet en væsent-
lig Rolle (Chorea Machabaeorum, hvoraf man
har villet udlede det omstridte franske Navn
danse macabre). Jævnsides med D. træffes, sær-
lig i Frankrig, Gengivelse af Sagnet om de tre
Konger og de tre Døde, der dog intet direkte
har med D. at gøre. De egl. D. er knyttede
til Frankrig (derfra til England), Schweiz og
Tyskland. Kendskabet til dem er nu ofte anden-
haands, skriftlige Beretninger ell. Reproduktio-
ner; idet kun en Mindrepart er bevaret. Af
større m o n u m e n t a l e D.-Billeder i Frank-
rig kan nævnes de i Klostret des Innocents i
Paris
, i St. Chapelle i Dijon, de i Nutiden be-
varede i Chaise-Dieu (Auvergne), i Angers m. fl.;
endvidere i adskillige livres d'heures. I Schweiz
er særlig de to Basel-D. (nu forsvundne) be-
rømte, Arbejder, der har haft Indflydelse paa
Holbeins D., medens han dog ikke, som tid-
ligere antaget, er Mester for det ene af dem.(1)
Det ene af disse fandtes i Klostret Klingenthal
i Klein-Basel
(Beg. af 14. Aarh.), det andet
paa Kirkegaardsmuren i et Dominikanerkloster
i Gross-Basel, vist fra Midten af 15. Aarh. (re-
staureret 1568
); det gik til Grunde i Beg. af
19. Aarh. og kendes nu kun ved Gengivelser
(saaledes Bückel's Haandtegninger) og fra en-
kelte Fragmenter i Basels Universitetsbibliotek.
Af andre D. i Schweiz kan nævnes N. Manuel's
46 Billeder paa Kirkegaardsmuren i Berns Do-
minikanerkloster (omkr. 1520), særlig paavirke-
de, som det fremgaar at Gengivelsen efter den
tabte Original, af Gross-Basels D. I den flg.
Tids schweiziske D., i Chur, Luzern, Freiburg
m. fl. St., er især Paavirkninger fra Holbeins
Billedsuite kendelige. En af de bekendteste D.
i Tyskland er Fremstillingen fra 1463 i et Kapel
i Maria-Kirken i Lübeck (med nedertysk Rim),(2)
nær til denne slutter sig D. i Marie-Kirken i
Berlin (her dog 28 Par; i Lübeck 24) fra Slutn.
af 15. Aarh.: begge endnu bevarede(3). Andre
tyske D. findes i Dominikanerkirken i Strass-
burg; (15. Aarh.) og paa Neustadts Kirkegaard
i Dresden (et Stenrelief med 24 Menneskeskik-
kelser i Legemsstørrelse og 3 Dødninge, uden
Antydning af Dans, som opr. fandtes i Dresdens
Slot, hvor del blev opsat 1534); i Danmark er
der nylig fremdraget et Kalkmaleri (fra c. 1500),

forestillende D., i N.-Alslev Kirke paa Falster.(4)
- Fra Kirke- og Klostermure fandt D. snart
Vej til litterære Arbejder, Manuskripter og se-
nere trykte Bøger, forsynede med Træsnit.
Disse overordentlig talrige Værker kaster ofte
interessante Strejflys over forsk. monumen-
tale, nu forsvundne Murbilleder, til hvilke de
har sluttet sig. I Frankrig er den ældste Ud-.
gave af danse macabre fra 1485;(5) dertil slutter
sig talrige fra 15. og 16. Aarh., ogsaa fra se-
nere Tid. Den tyske »Der doten dantz mit. figu-
ren etc« (1459) staar denne Fremstillingskreds
nær. En Del illustrerede Værker grupperer sig
om Basel-D. Dog indeholder Frölich's -»Zween
Todtentäntz« (1588), der udgiver sig for en Frem-
stilling af D. i Basel og Bern, for en stor Del
Holbeinske Billeder (hvorved den ovenn. Fejl-
tagelse om Holbeins Udførelse af Basel-Suiten
er fremkommet). Med H o l b e i n den Yngre
(16. Aarh.) faar D. nyt Liv. Hans geniale Teg-
ninger til Træsnit (offentliggjorte 1530, i Bogform
Les simulacres & histor. faces de la mort
[1538, Lyon: Faksimile i den nyere Tid ved
Hirth], nyere Udg. m. fl., 53 Blade fra 1545 og
i øvrigt oftere) giver ikke en egl. D., men frem-
stiller i djærve Træk Dødens Triumftog, som
den overlister enhver Alder og Stand. Disse
Imagines mortis har sat dybe Spor i den flg.
Tids D.-Billedkunst. I den nyeste Tid optræder
D.-Billederne mere sporadisk og ikke som Ud-
tryk for en alm. folkelig Stemning; af tyske
Kunstnere har (foruden Chodowiecki, 1792) sær-
lig Rethel, Kaulbach og i nyere Tid bl. a.
Sattler (Og paa sin Vis M. Klinger) øst af denne
Stofkreds, i Sverige bl. a. Wallander. I D a n-
m a r k træffer man den første Folkebog om D.
ved Reformationens Tid. Den er væsentlig,
ligesom de senere danske pjecer; en Efterlig-
ning (men dog gennem Angrebene paa Romer-
kirken med anden Tendens) af tyske Skr om
D. i Maria-Kirken i Lübeck, tr. med tarvelige
Træsnit (af H. Vingaard(6)), fra 1530-40 (udg.
1896 ved R. Meyer). 1738 udkom i Kbhvn: Nath.
Schlott: »Den Lübeckske Dødning-Dantz, udi
danske Riim overs. af L. Højer
«, 1762 i Kbhvn:
»Det menneskelige Livs Flugt ell. Døde-Dans;
hvorudi ved tydelige Forestillinger og Under-
visningsvers vises, hvorledes Døden uden Per-
sons Anseelse dandser af med enhver etc.«(7). Jfr
D ø d e n   i    K u n s t e n.   (L i t t.: P e i g n o t;
Recherches sur les danses des morts [Paris
1826]; D o u c e, Disertation on the danse of
death
[London 1833]; L a n g l o i s, Essais sur
les danses des morts
[2 Bd, Rouen 1851]; M a s z-
m a n n, »Litteratur der Totentänze«: [Leipzig
1841]; G. Kastner, Les danses des morts
[Paris 1852]; W e s s e l y, »Die Gestalten des
Todes etc. in der darstellenden Kunst« [Leipzig
1876], bearbejdet paa Svensk ved E i c h h o r n
1877] m. fl.; en bibliografisk Kilde er First
proofs of the universal Catalogue of books on
art
[London 1870]; M e r i n o, La danse ma-
cabre
[Madrid 1884]; S e e l m a n n. »Die To-
tentanz des Mittelalters« (Norden 1893]. - For
Danmarks Vedk.: R. N y e r u p, »Alm. Mor-
skabslæsning«
[1816}; B r a n d t, Ȯldre danske
Digtere«
[1862]; B r u u n, »Aarsberetning fra det
kgl. Bibliotek«, II [1875], S. 154
).             A. Hk.

"A.Hk" var amtsforvalter i Maribo, A. Holck.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)

Holbein kan ikke være mester for dødedansene i Basel, da han blev født længe efter, de var færdige. Til gengæld kan han indirekte have inspireret under senere restaureringer. Eksempler er den hedenske kvinde, den blinde mand, kokken, eremitten og især narren.
Den nedertyske tekst var blevet udskiftet med en ny på højtysk i 1701. På denne hjemmeside er den originale plattyske tekst placeret under fotos af Castelli og den "nye" tekst under Suhls kobberstik.

Det er forresten pudsigt, at det hedder Maria-Kirken i Lübeck og Marie-Kirken i Berlin.

endnu bevarede . . .: Ak ja. Det var dengang :-(
Det er nu ikke kun i Nørre Alslev. Se siden om Dødedans i danske kirker.
Se evt. denne side om dødedansen i Cimetière des Innocents i Paris.
For en ordens skyld: Det er ikke Hans Vingaard, der har lavet de "tarvelige" billeder. Vingaard havde købt træstokkene af det lübeckske trykkeri, der havde udgivet Des dodes dantz og Dodendantz. Læs evt. Den københavnske dødedans.
Blandt danske dødedanse glemmer Salmonsen Dødedantz og Typus Omnium Morientium.

Op til Salmonsens Konversationsleksikon