
Mariakirken blev bombet natten til palmesøndag 1942, hvorved maleriet blev
tilintetgjort. Fra 1952 til 1957 har Alfred Mahlau (1894-1967) skabt 2 vinduer med blyindfattede ruder i dødedanskapellet.
Billedet til venstre viser, hvordan kapellet ser ud i dag (2001). Hver person fylder 70 * 140 cm. Bemærk porten nederst til venstre: Det er den, der blev udvidet i 1799, hvorved hertugen og "hans" Død blev fjernet.
Billedet til højre viser Mahlau i arbejde og er taget fra Prof. Hartmut Freytag's bog, Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck.
På grund af værkets opbygning har Mahlau måttet reducere antal dansende fra 24 til 18. Hertugen er fjernet (men det blev han jo allerede i 1799) sammen med 5 gejstlige. Til gengæld optræder Døden 26 gange !
Billedet til venstre er et postkort - købt i Mariakirken.
Langt hen ad vejen følger Mahlau det oprindelige maleri, men i nederste halvdel af højre vindue sker der noget nyt. I den ene vandrette række dækker Døden sit ansigt i fortvivlelse og må trøstes af karteusermunken og eremitten.
Længere nede kommer degnen, der holder et nøgleknippe over sit hoved.
Ifølge Mahlau ringer degnen med sine kirkenøgler mod dødsangsten.
Ungersvenden forsøger at trække Døden væk fra jomfruen.
Nederst kommer barnet. I det oprindelige maleri lå barnet ned -
i Mahlaus udgave rejser barnet sig op, griber fat i Dødens pegefinger
og peger på ordet DEO (=Gud), der står med store bogstaver over hans hoved. Stjernen
på vuggen påminder om stjernen over Bethlehem. Døden til venstre knæler foran vuggen.
I nederste række af begge vinduer ser man Lübeck brænde, som et
minde om bombeangrebet (billedet til højre viser Mariakirken).
For Mahlau, der havde oplevet to verdenskrige, var
krigen mere nærværende end middelalderens pest.
Hver hvælving i Mariakirken har et lille rundt billede i toppen. Den ene hvælving i dødedanskappelet
har et kranium.
Klik på de 2 fotos til højre for at se venstre og højre vindue.