Reynke de Vos, bog 4, kapitel 5

Hvorledes Ysegrim ikke kunne få Reynke dømt ved nogen klage, fordi Reynke gjorde sådanne undskyldninger, som frikendte ham; da rakte Ysegrim Reynke en handske og udfordrede ham til tvekamp. Det var sædvane fra gammel tid: Hvis nogen udfordrede en anden til en tvekamp, ville han give ham en handske. Det V. kapitel.

¶ Wo Ysegrym Reynken nicht konde vorwynnen myt nener klage, wente Reynke brachte dar al entyegen syne practiken, syk to entschuldygen; do boet Ysegrym Reynken eynen hantschen vnde esschede en to kampe. Dyt was oldinges de wise: wan eyn den anderen to kampe esschede, so boet he em eynen hantschen. Dat V. capittel.

YSegrym sprack wedder an:
„Wylle wy na deme ende slan,
Wat wylle wy sus alle tyd kyuen?
6100 De recht heft, schal wol richtich blyuen.
Reynke, gy scholen krygen den ramp!
Ik wyl myt yw slan eynen kamp.
Hebbe gy dan recht, dat vynde gy wol.
Gy spreken hir van der apen hol,
6105 Wo ik dar was in hunger groet
Vnde gy my brachten spyse in noet.
Id was men eyn knoke, wyl gy yd wetten.
Dat vlesch hadde gy dar aff ghegetten.
Gy spotten myner, dar ik sta,
6110 Vnde gy spreken myner eren to na.
Gy hebben mannich spottes word
Myt loggen vp my ghebrocht hir vord,
Wo ik deme konnynge syn leuent vorgunde
Vnde wo ik na syneme lyue stunde.
6115 Gy loueden deme konninge to wysende eynen schat,
Men he heft des noch nicht lange ghehath.
Gy hebben myn wyff, de wulfynnen,
Schendet, dat se nummer kan vorwynnen.
Dyt is de sake, de ik yw tye.
6120 Wy wyllen kempen vmme olt vnde nye.
Ik essche yw to kampe to desser tyd,
Ik spreke, dat gy eyn vorreder vnde morder syd.
Ik wyl myt yw kempen lyff vmme lyff,
Sus mach eyns endygen vnse kyff.
6125 De vthbuth den kamp, dat is dat recht,
Eynen hantschen deme anderen to donde plecht;
Den hebbe gy hir, nemet to yw!
Draden schal syck dat vynden nu.
Her konnynck vnde alle gy heren ghemeyn,
6130 Dyt hebbe gy gehoret vnde gy mogent hir seyn.
He schal nicht wyken vth desseme recht,
Eer desse kamp sy nedder ghelecht."

¶ Do dachte Reynke in syneme mod:
„Dyt wyl gelden lyff vnde gud.
6135 He is grod vnde ik byn kleen.
Wert desse kantze nu vorseen,
So is myne lyst al vorloren.
Doch hebbe ik wes vordeel to voren,
(Nicht schal yd ghan na syneme wyllen)
6140 Ik leet eme yo vore de klawen aff fyllen.
Al is syn mod noch nicht ghekölet,
Ik hope, dat he yo dat sulue noch völet."

¶ Myt des sprack Reynke tom wulue wedder:
„Isegrym, gy synt suluen eyn vorreder.
6145 De sake, de gy my hir toleggen,
De leghe gy alle, wan gy de seggen.
Myt yw to kempen, dat mod ik wagen,
Dar vor wyl ik ok nicht vortzagen.
Gy bryngen my, dar ik gherne were,
6150 Dyt was alle tyd myn beghere.
Isegrym lucht hir, dat he secht;
Des sette ik eyn pant hir in dyt recht."

¶ De konnynck entfenck de pande do
Van Reynken, ok van Ysegryme dar to,
6155 Vnde sprack: „gy twey scholt setten borgen,
Dat gy to kampe komen morgen.
Gy synt in beyden parten vorworen,
Men kan alle tyd yuwe klacht nicht horen."
Isegrymes borgen worden dare
6160 Hyntze de kater vnde Brun de bare.
Moneke de yunge, Marten apens sone,
Wart borge vor Reynken vnde Grymbart de kone.