Reynke de Vos, bog 3, kapitel 8

Hvordan Reynke fortsatte sine løgne og talte om det vidunderlige, smukke og udsøgte spejl, om dets styrke og om hvordan det så ud, såvel som om de historier der var afbildet på det; den første handlede om en mand, en hest og et rådyr. Det VIII. kapitel.

¶ Wo Reynke syne loggen sterket vnde sprickt van deme wunderlyken schonen vnde kostlyken speygel, van syner döget vnde wo he ghestalt was, vnde ock van den ystoryen, de dar vp weren ghewracht; dar de erste van was van eyneme manne vnde perde vnde herte. Dat VIII. capittel.

NV horet van deme speygel gud!
Dat glas, dat dar ane stod,
Was eyn bryl, schone vnde klar,
So datmen dar ynne sach openbar
5045 Al, wat ouer eyner mylen gheschach,
Id were nacht, yd were dach.
Hadde yemant in syneme antlate ghebreck
Edder in synen ogen yennich fleck,
Wan he denne in den speygel sach,
5050 Dat ghebreck ghynck wech den suluen dach
Vnde alle de vlecken; dat was nicht myn.
Isset wunder, dat ik mysmodich byn,
De ik mysse sodanen düren schat?

¶ Dat holt, dar dat glas was in ghesat,
5055 Heeth sethym vnde is vast vnde licht,
Van wormen wert yd ghesteken nicht,
Id kan nicht roten, dat sulue holt,
Id is ock beter gheacht dan golt;
Ebenus holt is desseme ghelyk.
5060 Dar aff ghemaket was seer wunderlyk
Eyn holten perd by Krompardes tyden,
Des konnynges, dar myt he konde ryden
Hundert myle in eyner stunde.
Scholde ick dyt euentür vthspreken to grunde,
5065 Dat konde in korter tyd nicht scheen,
Wente ne wart des perdes ghelyke seen.

¶ Dat holt, dar dat glas ynne stoet,
Was breet anderhaluen mannes voet,
Buten vmme ghande alle runt,
5070 Dar mannyghe vromde ystorye vppe stunt,
Vnder yslyker ystoryen de worde
Myt golde dorch, so syk dat behorde.

¶ De erste ystorye was van deme perde.
Id was nydich, wente yd begherde,
5075 Dat yd mochte entlopen eyneme herte
Vnde nicht enkonde; des hadde yd smerte.
Dat perd ghynck to eyneme herden.
Id sprack: „dy mach ghelucke werden!
Sytte vp my, ick brynge dy drade.
5080 Isset, dattu volgest myneme rade,
Du schalt vangen eyn herte wol veth,
Dar van schal dy werden beth.
Syn vlesch, syne horne vnde ok syne hud
Machstu al düre noch bryngen vth.
5085 Sytte vp my vnde lathe vns yagen!"
De herde sprack: „ick wyl yd wagen."
Se redden hen myt alleme vlyd
Vnde quemen by dat herte in korter tyd;
Se redden eme na vp deme spor,
5090 Se eme dat na, dat herte leep vor.
Dat perd syck wol halff begaff.
Id sprack to deme manne: „sytte wat aff!
Ik byn möde, laet my wat rowen!"
De man sprack wedder: „neen ick, trowen!
5095 Id is nu sus: du moest my horen,
Dar to schaltu völen de sporen.
Du hefst my hir vmme sus ghebracht."
Seet, sus wart dat perd gedwungen mit macht.
He lont syck suluen myt velem quaden,
5100 De syk pynyget vmme eynes anderen schaden."