Reynke de Vos, Bog 2, Indledning

Her begynder den anden bog om ræven Reynke.

I denne anden bog taler digteren primært om menneskers tilstand og om deres fejl. Først og fremmest er det et spørgsmål om, hvordan ikke alene dyrene kom til kongens hofdag, som han holdt, men også fuglene i stort tal(1) for at anklage Reynke, og tale sammen, som følger nu her:

Hir beghynnet dat ander boek van Reynken deme vosse.

¶ In desseme anderen bocke sprickt de poete sunderlyken van deme state der mynschen vnde ereme ghebreke. Vnde volget int erste, wo to deme houe des konnynges, den he heelt, quemen nicht alleyne de deren, men ock de vögele in groter vorsammelynge, klagende ouer Reynken, vnde spreken vnder syck, so hir na volget.

¶ „De konnynck heft vns to entboden,
Wy möten to houe, dat is van noden.
Nicht enhelpet Reynken meer syne kunst,
3250 He is groff in des konnynges vngunst."

¶ „So vele vnser is in deme tal,
Ouer Reynken wyl wy klagen al,
So wan wy komen in den hoff.
Dat heft he tegen vns vordenet groff."
3255 „Ja wy ock des ghelyck vnde vnse kynder,
Wente wy syner hebben groten hynder;
Vnse eyger vnde yungen he nummer enspart.
Des kricht he nu eyne quade vart."
„Ja, wy wyllen yw doen vast bystant,
3260 Vp dat he to degen werde gheschant
Vor syne loßheyt vnde valsche laghe,
Dar he vns mede schadet heft vele daghe."
„Ja, hadde wy eer vns sus besproken,
Wy hadden vns lange wol gewroken
3265 An Reynken, deme erlozen deue,
Wert he nu ghehangen, so gheschüt vns leue."

¶ „Ja, Reynke plecht to syn vorbolgen.
Men late vns vry vnse klage vorvolgen.
Den schaden, he vns to donde plecht,
3270 Dar vor kricht he nu syn rechte recht."

¶ „Ja, de konnynck heft dat ordel ghegeuen,
Reynke schal nicht lenger leuen.
Eme wert nu alle schande vorlenet;
Dat heft he vaken noch vordenet."

Reynke de Vos, bog 2, kapitel 0