Reynke de Vos, bog 1, kapitel 20

Hvordan Reynke blev anklaget for alvorlige forbrydelser af sine mange modstandere, hvordan han gav hver enkelt et svar, men til sidst blev dømt af vidner og dømt til døden. Det XX. kapitel.

¶ Wo Reynke van velen synen wedderparten vorklaget wart in swaren saken; wo he yslykem antwort gaff, doch int leste myt tüghen ouerwunnen wart vnde to deme dode vorordelt. Dat XX. capyttel

ALsus wart dar eyn groet perlement;
De deren, de dar stunden vmmen trent,
Wolden Reynken syn lyff affwynnen.
Se spreken en an myt allen synnen,
1795 Myt velen klaghen, de men dar horde;
Ja, yslykem gaff he schon antworde.
Ne wart ghehoret vp eynen dach
Mere klaghe, alze dar gheschach
Van voghelen vnde wylden deeren,
1800 Van nauwem rade vnde mannich viseren,
Dat men dar horde vnde vornam.
Men do Reynke to antworde quam,
Wart ne schonre vntschuldynge ghehort,
Alze Reynke dar suluest brachte vort;
1805 He entschuldyghede syk in al den dyngen,
De men ouer en mochte bryngen,
Dat al den heren dat wunder dede,
Dat Reynke wuste so schone rede
Vnde syk al der sake wolde entleggen,
1810 De men dar ouer en konde seggen.
Int leste (dat ik korte desse wort)
Quemen etlyke tueghe dar vort,
Dat weren vprychtyghe waraftyge mans;
Se tügheden ouer Reynken heel vnde gantz,
1815 Schuldich to wesen in der myssedaet.
Do ghynck de konnynck in den raed.
Se sloten eyndrachtygen vnde eynes modes:
„Reynke de vos is schuldich des dodes.
Men schal en bynden vnde vangen,
1820 Dar to by syneme halze vphangen."
Syne kloken worde hulpen nicht vele.
Do ghynck yd Reynken vth deme spele.
De konnynck dat ordel suluen affsprack,
Dar vmme Reynke gantz sere vorschrak,
1825 Vnde wart to der suluen stunden
Ghevangen vnde harde ghebunden.