Reformationen

Reformationen var en kirkelig bevægelse, der brød med paven og dannede den protestantiske kirke.

Paven: Guds stedfortræder på jorden eller Djævelens redskab?

Reformationen regnes nomalt for at have startet 31. oktober 1517, da Martin Luther satte sine 95 teser om afladshandel op på kirkedøren i Wittemberg. I Danmark blev Reformationen officielt indført i 1536 - i Lübeck skete det 5. Juni, 1530.

Dødedansen i Marienkirche i Lübeck er fra 1463, dvs. længe før Reformationen, så Døden er uhyre høflig over for paven, der har stået i Guds sted. Derimod er Den Gamle Danske Dødedans et stykke reformationspropaganda, og her bliver paven skældt hæder og ære fra, hvorefter han indrømmer, at alle hans påfund stammer fra Djævlen himself:

En anden forskel er katolikker og protestanters syn på arbejde som en vej til frelse.

Dødedansen i Berlin

Reformationen var også en billedstorm, hvor mange af vores kalkmalerier blev kalket over. Efter Reformationen fordybede man sig i Guds ord i stedet for billeder, processioner, helligt vand, relikvier o.l.

St. Petri i Malmø, kongen.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle malerier blev dækket umiddelbart efter Reformationen. De fleste billeder forestiller scener fra det Gamle og Nye Testamente og fik lov til at være i fred - helt bogstaveligt - idet man var ligeglad med dem og lod dem forfalde. Når de blev for medtagne af manglende vedligehold, blev de kalket over - længe efter Reformationen.

De malerier, der stod for skud efter Reformationen, var dem, der var blevet dyrket. Hvis man f.eks. bad til billedet af smertensmanden(3) i Brunnby Kirke, kunne man få 89.000 års aflad - det vil sige, man kunne få tiden i Skærsilden sat ned med 89.000 år! (det får selvfølgelig én til at tro, der må være længe til Dommedag).

Man gætter på at dødedansen i Berlin blev kalket over efter Reformationen, der i Berlin blev indført i november 1539. Herefter glemte berlinerne, at der nogensinde havde været en dødedans, indtil man skulle reparere væggen i 1860.

Dødedanse og Reformationen har det tilfælles, at de begge skyldes pesten.

Læge med beskyttelses-maske og stok.

Læge med urinprøve fra dødedansen i Lübeck.

For det første har Døden altid været kendt for at være upartisk: Han tog alle folk uden at skelne til sociale skel, og når knoglerne blev gravet op på kirkegården et par år efter, var det ikke længere til at se forskel på kejser og bonde.

Massedøden gjorde, at de overlevende fik bedre vilkår. Fattige husmænd forlod deres magre jordlodder og overtog de gårde, der stod tomme. Rige folk i byerne opdagede derimod, at prisen på mad og tjenesteydelser steg voldsomt, efterhånden som der var færre og færre arbejdere. På den måde begyndte det gamle feudale system at knage i fugerne: I dødedansene er det slut med "Deres Velærværdighed" og "Deres Majestæt". I stedet tiltaler Døden dem med hr. Pave og hr. Kejser.

For det andet er dødedansene altid skrevet på det lokale sprog - og det i en tid, hvor kirken prædikede på latin. Det blev man nødt til, efterhånden som mange af de lærde, latinkyndige var døde.

Fodnoter: (1) (2) (3)

English Døden fra Lübeck Blandet Reformationen