Døden fra Lübeck

Dette er starten af Henry Petersens bog, "Et dansk Flag fra Unionstiden i Maria-Kirken i Lübeck" fra 1882, hvor han beskriver et dansk skibsflag fra 1427, der formodentlig har været verdens ældste.

Et dansk Flag fra Unionstiden

I sit Skrift om Danebroge og Danebrogsordenen, Kbhvn.
1872 Side 18, fortæller Werlauff, men kun som Citat
efter en tydsk Forfatter, at Lübeckerne 1427 i et Søslag
erobrede en dansk Fane, som - føjer han til - »endnu
skal findes i Maria-Kirken i Lübeck«.

Vi kjendte Alle Beretningen om, at det fra Ditmarskerne
tilbageerobrede Danebroge i Løbet af 250 Aar var smuldret
til Støv under Kirkehvælvingerne. At et Flag i henved
450 Aar skulde have modstaaet Tidens Tand var noget saa
usandsynligt, at ingen Oldforsker eller Historiker af Wer-
lauffs Citat har taget Anledning til at prøve Efterretningens
Paalidelighed. Det maatte jo desuden formodes, at et Flag,
der i Ælde vistnok forgjæves skulde søge sin Lige i Evropa,
forlængst maatte være blevet offentliggjort eller afbildet, om
det virkelig var bevaret i en Kirke, der netop paa Grund
af sine Monumenter er bleven saa almindelig besøgt som
Maria-Kirken i Lübeck.

Tegning af skibsflag.
Skibsflag fra 1427

Det var derfor med den største Overraskelse, at jeg
ved et Besøg i den nævnte Kirke den 10de September 1879
pludselig blev et Flag vaer, der hang ned fra en Jernstang
under Kirkens høje Hvælvinger tæt ved Choret, og i hvis
Dug ikke blot Danebrogskorset viste sig, men hvori tillige
det nordiske Unionsvaaben stod afmalet. Flagets Form og
dets hele Tegning talte tilstrækkelig tydeligt om dets høje
Ælde. Det var en uventet Hilsen i den fremmede Stad fra
Fædrelandets Fortid endog ved et Nationalsymbol fra dets
Storhedsdage. Men der var noget vemodigt ved denne
Hilsen - Flaget hang jo som en Trofæ i Fjendevold, som
et Minde om de tre forenede nordiske Rigers Nederlag, om
Svagheden i det Baand, der bandt dem til hverandre.

Det gjaldt at fremdrage det gamle Flag fra dets For-
glemmelse og paa bedste Maade udfolde det for Lands-
mændenes øjne. Jeg sendte derfor en Indberetning om det
til Kammerherre Worsaae som Directeur for de nationale
Mindesmærkers Bevaring, og de derefter indledte Forhand-
linger mellem ham og Autoriteterne i Lübeck, der tildels
krævede hans personlige Nærværelse, have været Aarsagen
til, at jeg har tøvet med at fremkomme med en offentlig
Meddelelse om Fundet. Da Resultatet af Forhandlingerne,
der fandt en væsenlig Støtte i den danske Consul i Lübeck,
Hr. Charl. Petit, var bleven det, at det tillodes at tage
en Copi i fuld Størrelse af Flaget for Nationalmuseet paa
Frederiksborg, forelagde jeg i Oldskriftselskabets December-
møde 1880 en Meddelelse om det, hvoraf nærværende Af-
handling er en temmelig nøje Gjengivelse. Ved Flagets
Copiering af Professor Magnus Petersen i Juni 1881 var
jeg tilstede i Lübeck og havde derved Lejlighed til i For-
ening med Prof. Petersen paa nært Hold nøje at under-
søge det.

Kopien hænger i dag på Frederiksborg Slot.
Billede af skibsflag fra Frederiksborg Slot

I.

Flaget er af groft Lærred, hvorpaa samtlige Figurer
og heraldiske Mærker ere malede (jvnf. Tavle I). Farverne
ere stærkt blegede, den blaa Farve staar gjennemgaaende
som graa. Inderst ses fremstillet paa hvid Bund strøet
med røde Roser Jomfru Maria med Jesusbarnet paa sine
Arme og ved Siden af hende St. Jakob med Stav og
Muslingeskal. Det hvide Kors deler Resten af Flaget i fire
Feldter: 1) gult med tre blaa heraldiske Leoparder (>:
Løver med Hovedet vendt mod Beskueren), 2) blaat med
3 gule Kroner, 3) blaat med en gul, kronet Løve holdende
en Øxe i Forpoterne, 4) rødt med en sort Grif.

Den malede Lærredsdug er 5 Al. 2O" lang, 2 Al.
6 1/4" br., sammensyet af 1 + ½ Lærredsbredde, af hvilke
igjen den øverste halve Bredde er sammensyet paa Midten
af to ligestore Stykker. Den inderste Ende, hvor Helgen-
figurerne staa, er ombøjet i et Læg af 1/2-2/3;" Bredde;
Syningen her er yderst plumpt udført og ligner ikke den om-
hyggelige Sømning paa Overkanten og paa den ydre Ende
af Flaget. Desuden borttager dette Læg en Del af Maria-
figuren, hvilket tilsammen med det nys anførte viser, at her
maa et Stykke af Flaget være bortskaaret eller afrevet.

Til den ydre Ende af den malede Lærredsdug er i 3/4"
indbyrdes Afstand fastsyet 2 nu rødbrune, men oprindelig
vistnok røde Stykker Flagdug, hvert 1 Al. 1½" i Kvadrat.
Begge Stykker ere sømmede foroven og forneden saa vel
som indad mod Lærredsdugen, men have vævet Eg(1) i den
ydre Ende.

Sankt Ib med Ibsskal.
(Kopi på Frederiksborg Slot)
Detalej med Skt. Ib og skal

Farven paa den malede Dug er strøget paa Lærredet i
et meget tyndt Lag og paa nogle Steder saa løs, at den
skaller let af, paa andre Steder er den fast, og saavidt
det lod sig forsøge, uopløselig i Vand. Trods dens matte
og glandsløse Udseende kan der næppe være nogen Tvivl
om, at det er Oliefarve, som er benyttet, hvilket ogsaa den
paagjældende Gjenstands Bestemmelse til at være udsat for
Regn og barsk Vejrligt gjør sandsynligt.

Figurerne og Vaabenmærkerne ere malede saaledes paa
de modsatte Sider, at de respective Contourer, der ere
optrukne med sortbrune Linier, falde sammen. Udførelsen
er ikke meget omhyggelig; iøjnefaldende er saaledes Korsets
og de tre Kroners skæve Form, men alligevel vidner Ar-
bejdet, ifølge Prof. Magnus Petersen, om, at en routineret
Haand har udført det, hvilket særlig ses i en vis kjæk Teg-
ning i Griffen og Løven med øxen. De to Helgenfigurer
ere, naar man tager Hensyn til Tiden, godt tegnede og langt
bedre end Figurer paa samtidige Malerier i vore Kirker.
Af Afvigelser mellem de to Sider maa mærkes, at der kun
paa den ene Side ses Straaler i Glorierne om Helgen-
figurernes Hoveder, ligesom at kun paa denne Side den gule
Farve i Griffens Næb og Kløer træder frem, og at alene her
Formen af den Krone, den øxebærende Løve har paa
Hovedet, er tydelig. Medens Vaabenmærkerne i det hele
ere bedst malede paa denne Side, som i Maria-Kirken
vendte imod Vinduet og derfor var den mest afblegede, ere
Helgenbillederne derimod bedst udførte paa den anden.

Her stopper uddraget. I resten af bogen analyserer Henry Petersen heraldikken for at afgøre, hvor gammelt flaget er, og han spekulerer over, i hvilket søslag Danmark kan have mistet dette flag.

Tysk kopi af den danske skibsfane.
dansk skibsfane

I uddraget foroven fortæller Henry Petersen, hvordan fanen blev taget ned i 1881, for at Professor Magnus Petersen kunne kopiere den. I dag hænger denne kopi på Frederiksborg Slot i Hillerød (se billeder foroven).

Det, som Henry Petersen ikke fortæller, er, at tyskerne også benyttede lejligheden til at fremstille en kopi, idet den tyske maler Ch. P. W. Stolle lavede en kopi på lærred i fuld størrelse (se billede til højre, hvor de 2 røde firkanter dog er udeladt). Denne kopi blev opbevaret i Mariakirken i Bürgermeisterkapellet, så man kan formode, den er gået til grunde sammen med originalen under bombardementet i 1942.

Ifølge Die Bau- und Kunstdenkmäler der Freien und Hansestadt Lübeck side 444 målte skibsfanen 3,80m × 1,42m, var syet sammen af 3 stykker groft læder (Henry Petersen siger "groft lærred"), og malet med de samme figurer på begge sider. Dette gælder også den danske kopi på Frederiksborg Slot, der ligeledes er malet på begge sider.

Ifølge kirkebøgerne har maleren "Sylfester fan Swolle" gen-opmalet flaget i 1571. Som en sidebemærkning havde Sylvester van Swolle også ansvaret i 1588 for at genopmale selve dødedansen, hvilket startede en vanvittig og sejlivet historie om, at han skulle have skåret dødedans-maleriet ud og solgt det til Tallinn.

Eksterne links

Yderligere oplysninger

Fodnoter: (1)

Der er formodentlig ikke tale om egetræ, men om æg - altså en kant.

Op til Den Gamle Danske Dødedans