Døden fra Lübeck

Den Sorte Død

Opsummering: Dødedansen er inspireret af Den Sorte Død.

Næsten alle deltagerne i dødedansen er sunde mennesker i deres bedste alder, der åbenbart skal dø på samme tid. Det der skete i den sene middelalder var nemlig, at de nye handelsveje havde bragt en ny sygdom fra Østen, der på få dage kunne dræbe selv de sundeste og stærkeste i de tæt befolkede byer. Dette var pesten - Den sorte Død.

Dødens triumf
Dødens triumf

Pesten forårsages af en bacille (Yersinia pestis(1)), der smitter gennem rotte- og menneskelopper. Hvis immunforsvaret ikke når at stoppe bacillen, dør offeret af blodpest eller lungepest. I det sidste tilfælde er symptomerne som for svær lungebetændelse med blodigt opkast. Patienten hoster og nyser meget, og sygdommen kan nu spredes ved dråbeinfektion.

Hvis det derimod lykkes immunforsvaret at afvise angrebet, går pesten ud i lymfesystemet, og offeret får smertefulde bylder så store som hønseæg omkring lymfeknuderne. Patienten dør som regel efter få dage af udmattelse samt hjerte- og kredsløbforstyrrelser. Indre blødninger og svigtende vejrtrækning giver patienten den blåsorte farve, der har givet sygdommen navnet "Den sorte Død".

Lad os citere kejseren fra Des dodes dantz:

So we is mi, efte mi dat herte wil barsten,
Dârumme hebbe ik gesant na veftein arsten
...
Men mi dunket, al lete ik halen alle arsten ût Greken
Unde mochte ik to mi nemen eine hele appoteken,
Dat were mit mi altes nicht gewêrt.

 

Jeg har så ondt, som mit hjerte skulle sprænges,
Derfor har jeg sendt [bud] efter femten læger.
....
Men jeg tror, at selvom jeg lod alle læger trække ud af Grækenland,
og skulle jeg [ind]tage et helt apotek,
det ville altsammen ikke hjælpe mig noget.

Dødedansen i Bern. Døden knuser lægens uringlas med en knogle.
Bern, Lægen

Fra 1347-1352 døde 30% af Europas befolkning. Til sammenligning varede 2. verdenskrig ca. ligeså lang tid, og her døde 5% af befolkningen af krig og massedrab(2). Lægerne, med deres urter og åreladninger, var magtesløse. Se blot lægen i Des dodes dantz, der betragter sin egen urinprøve:

Se ik mîn water rechte an,
So is mine kunst altomalen gedân.
..
Nu kan ik mi sulven nicht lenger redden dat leven,
Worde mi ôk eine halve appoteken geven.

 

Ser jeg rigtigt på mit vand,
så er min [læge]kunst helt færdig.
..
Nu kan jeg ikke længere selv redde livet,
selvom jeg blev givet et halvt apotek.

Kirken havde et forklaringsproblem: De præster, der gav de døende den sidste olie, døde selv kort tid efter af sygdommen, og kirken kunne derfor ikke påstå, at pest, ligesom AIDS, var Guds straf over folk med syndig livsførsel.

Pestlæge. Det underlige "næb" er fyldt med duftende urter, der skal beskytte mod smitte, og pinden er til at prikke i patienten. Med den slags læger behøvede man ingen sygdomme.
Læge med maske

Kirken fandt hurtigt et sandt columbusæg: Gud havde før sendt plager over de ugudelige, tænk på Egyptens 10 plager: Den 5. plage var (kvæg)pest, og den 6. var bylder.

Man kiggede især i Johannes Åbenbaring: Det afsnit i Bibelen, der handler om verdens undergang: kap. 6,8: "Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr" og kap. 16, 2: "[...] og lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede." og kap. 16,11: "og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, [...]".

Døden kom altså som Guds sendebud og et varsel om at dommedag var lige om hjørnet. Havde man levet uden synd (dvs. efter kirkens forskrifter), havde man intet at frygte, men hvis man ikke var helt pletfri, kunne det være, man skulle købe et afladsbrev eller to. Døden kom jo pludseligt, som en tyv om natten, så det var ikke sikkert, man havde tid til at gøre bod for sine synder.

På maleriet i Mariakirken får vi ingen forklaring på, hvad folkene i dødedansen er døde af, men i bøgerne kommer der sommetider en forklaring, og i de tilfælde er det aldrig krig, sult, alder, forbrydelser eller ulykker, men altid en sygdom:

Læge med urinprøve fra dødedansen i Lübeck.
Læge med urinprøve

Kongen i Des dodes dantz har brug for lægehjælp:

Alle de arsten, de dâr sin in unsem rike,
De schal men vorboden algelike,
De dâr sin geleret in der kunst der medicinen,
Wente de dôt beginnet mi sere to pinen.

 

Alle de læger, der er i vores rige,
dem skal man sende bud efter alle sammen,
dem der er udlært i lægekunst,
for Døden begynder at pine mig meget.

Andre syge folk er abbeden og håndværkersvenden.

Der er ikke så mange sygdomshistorier i Dodendantz, men det kan jo skyldes, at teksten er meget kortere. Vi får dog at vide, at lægen er bestyrtet over urinprøven (sin egen ?).

Den Gamle Danske Dødedans slår alle sygdomsrekorder. Kejseren "er saa we" (=har så ondt), at han ikke kan "myste" (=undvære) lægedom og vil have en doktor til at kigge på sin urin:

Saa we er mig som mit hierte vil bryste
der fore kand ieg ey lægedom myste
Om alle Doctor aff Greckeland
vore hoss mig, ath beskue mit vand
Oc kunde ieg æde en Apoteck op
det hielper dog inthet min siuge krop
.. ..
Døden skynder sig alsommest
oc siugdom haffuer mit hierte befest

Læge med urinprøve fra des Dodes Dantz.
Læge med urinprøve

...men lægen har for travlt med at se sin egen urin. Mod denne sygdom hjælper "krud" (=lægeurter) ikke:

Hielp Gud ieg er saa ille till pass
det vand ieg haffuer i dette glas
Er bode grønt røt oc blacket
det betegner mit liff vil bliffue stacket
Alt det krud i Apotecken ær
hielper mig icke i denne fær
Met krud hialp ieg mangen mand
nu kand det icke gøre mig bistand

Døden giver ham ret:

Kom kom, ieg siger end en gang kom
Dig hielper nu inggen legedom

Andre syge er kongen, hertugen, abbeden, den tyske ordensherre, bonden og håndværkersvenden.

Efter at have lagt øre til al den elendighed er det rart at møde bonden i Dodendantz. Han har alt for travlt med at dyrke jorden til at have tid til sygdom og død. Han fejler skam ikke noget:

Neyntwar, wo scholde ik so alrede sterven!
Ick wyl noch bynden mannyghe gerwen,
..
Nicht ein schyte schadet my, mochte ik leven,

 

Nej virkelig! Hvordan skal jeg sådan allerede dø!
Jeg vil endnu binde mange neg.
..
Ikke en skid fejler jeg, måtte jeg leve.

Berømte sidste ord.....

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2)

Bakterien er opkaldt efter Alexandre Yersin (1863 - 1943), der opdagede den. Yersin havde først kaldt bakterien Pasteurella pestis for at ære sin gamle lærer, Louis Pasteur.

Hvis nogen skulle finde en anden dødelig bakterie, behøver de ikke beære mig på samme måde (8=

Dette populære citat er fra Gert Kaisers bog, Der tanzende Tod.

Op til Artikler om Dødedanse