Dødedans i London, Troldmand

De ældste kendte
tarotkort,
Visconti-Sforza,
Magikeren.
Magikeren

Dethe to the Tregetoure

Maister Jon Rikelle / some tyme tregetowre
Of nobille harry / kynge of Ingelonde
And of Fraunce / the myghti Conquerowre
For alle the sleightes / and turnyng of thyn honde
Thow moste come nere / this daunce to vndurstonde
Nowȝt mai a-vaile / alle thi conclusiouns
For dethe shortli / nowther on see ne londe
Is not deceyued / be noon illusiouns.

Døden til troldmanden

some tyme tregetowre: forhenværende troldmand
harry: Henry den Vte eller VIte
den mægtige erobrer af Frankrig(1)
sleightes: behændighed
nere: near
Nowȝt: naught, intet
nowther on see ne londe: hverken til søs eller lands
deceyued: deceived, noon: none

The tregetour answereth

What mai a-vaile / Maugik natural
Or any crafte / shewed be apparence
Or cours of sterres / aboue celestial
Or of the heuene / al the Influence
A-ȝens dethe / to stonde atte defence
Legerdemeyn / now helpeth me right nowght
Fare welle my crafte / and al soche sapience
For dethe mo maistries / ȝitte than y hathe wrowght.

Troldmanden svarer

a-vaile: nytte

sterres: stars
heuene: heaven
A-ȝens: against
Legerdemeyn: fingerfærdighed

ȝitte: yet, y, jeg

Varianter

Este tarot (ca. 1450), magikeren bag bordet.
Magikeren

Troldmanden optræder ikke i Paris, men er tilføjet af John Lydgate. Jon Rikelle har måske været en historisk person i familie med de Rikhill'er, der levede i London på samme tid.

En "Tregetour" var det vi i dag ville kalde en tryllekunstner. Strutt, i bogen "Sports and Pastimes", 1801, skriver: »The name of tregetours was chiefly, if not entirely, appropriated to those artists who, by sleight of hand, with the assistance of machinery of various kinds, deceived the eyes of the spectators, and produced such illusions as were usually supposed to be the effect of enchantment; for which reason they were frequently ranked with magicians, sorcerers and witches; and, indeed, the feats they performed, according to the descriptions given of them, abundantly prove that they were no contemptible practitioners in the arts of deception«.

Chaucer, der levede samtidigt med Lydgate, skrev om den legendariske troldmand, Coll:

Ther saugh I Colle tregetour
Upon a table of sicamour
Pleye an uncouthe thing to telle;  
I saugh him carien a wind-melle
Under a walsh-note shale.

Der så jeg troldmanden Coll
på et bord af morbærfigentræ
udføre en mærkelig ting at sige;
Jeg så ham tage en vindmølle
ud fra under en valnøddeskal.

Som Strutt skriver i citatet foroven, var forskellen mellem en tryllekunstner og en "rigtig" troldmand ret sløret den gang. På den ene side referer teksten til fingerfærdighed »sleightes and turnyng of thyn honde«, »illusiouns« og »Legerdemeyn«. På den anden side fornemmer man troldmandens magt, når han kender til stjernernes bane: »cours of sterres « og (stjerne)himlens indflydelse: »of the heuene al the Influence«.

Fodnoter: (1)

Dette er skrevet under 100-års krigen, hvor England havde erobret Frankrig.

For en ordens skyld: Det er kong Henry, der er erobreren - ikke Jon Rikelle.


Op til Dødedans i London