Læge, Kærlig Adelsmand og Adelskvinde

Læge og adelsmand.
Læge og adelsmand

Dethe to the Phisician

Maister of phisik / whiche [o]n ȝowre vryne
So loke and gase / & stare a-ȝenne the sunne
For al ȝowre crafte / & studie of medicyne
Al the practik / & science that ȝe cunne
Ȝowre lyues cours / so ferforthe ys I-runne
Aȝeyne my myght / ȝowre crafte mai not endure
For al the golde / that ȝe ther-bi haue wonne
Good leche is he / that can hym self recure.

Døden til Lægen

ȝowre vryne: your urine
look, gaze and stare against the sun






leche: læge (egl.: blodigle)

The Phecissian answereth

Ful longe a-gon / that I vn-to phesike
Sette my witte / and my diligence
In speculatif / & also in practike
To gete a name / thurgh myn excellence
To fynde oute / a-ȝens pestilence
Preseruatifes / to staunche hit & to fyne
But I dar saie / shortli in sentence
A-ȝens dethe / is worth no medicyne.

Lægen svarer



in theory and in practice
thurgh: through

hit: it, fyne: end

Dethe to the amerous Squyere

Ȝe that be Jentel / so fresshe & amerous
Of ȝeres ȝonge / flowryng in ȝowre grene age
Lusti fre of herte / and eke desyrous
Ful of deuyses / and chaunge yn ȝowre corage
Plesaunt of porte / of loke & [of] visage
But al shal turne / in to asshes dede
For al beaute / is but a feynte ymage
Whiche steleth a-wai / or folkes can take hede.

Døden til den kærlighedsfulde adelsmand



eke: også

The Squyer answereth

Allas allas / I can now no socoure
A-ȝeyns dethe / for my selfe prouyde
Adieu of ȝowthe / the lusti fressh floure
Adieu veynglorie / [of bewte and of pride]
Adieu al seruyse / of the god cupide
Adieu my ladyes / so fresshe so wel be-seyne
For a-ȝeyne dethe / no thynge mai abide
And wyndes grete / gon doune with litel reyne

Adelsmanden svarer


Dethe to the Gentilwoman amerous

Come forthe Maistresse / of ȝeres ȝonge & grene
Whiche holde ȝowre self / of beaute souereyne
As feire as ȝe / was sum tyme pollicene
Penelope / and the quene Eleyne
Ȝitte on this daunce / thei wenten bothe tweyne
And so shul ȝe / for al ȝowre straungenesse
Though daunger longe / yn loue hathe lad ȝow reyne
A-rested is / ȝowre chaunge of dowblenesse.

Døden til den kærlighedsfulde adelskvinde



sum tyme: forhenværende; Polyksene: yngste datter af Kong Priam af Troja

ȝitte: yet

The Jentilwoman answereth

O cruel dethe / that sparest noon a-state
To olde and ȝonge / thow arte indefferente
To my beaute / thou haste I-seide checke-mate
So hasti is / thi mortal Jugemente
For yn my ȝowthe / this was myn entente
To my seruyce / many a man to a lured
But she is a fole / shortli yn sentemente
That in her beaute / is to moche assured.

Adelskvinden svarer





ȝowthe: youth

fole: fool

Varianter

Læge med uringlas fra Lübecks dødedans.
Læge med uringlas
Berner Totentanz, lægen.
Bern, Lægen

Lægen afbildes altid med et uringlas, som han holder op mod solen for at undersøge for sygdomme. Når Døden taler om ȝowre vryne (din urin), er det spørgsmålet, om det er lægens egen urin, der undersøges.

Bemærk, at Døden i Paris (øverst på denne side) hiver i lægens tøj i skridthøjde. Billeder til højre er fra en dødedans i Bern (Svejts), hvor lægen selv griber sig i skridtet. Måske for at vise, hvor urinprøven kommer fra.

Sammenlign med lægen i Holbein's dødedans-alfabet og Holbein's store dødedans.

Simon Vostre: l'amoureuse
Simon Vostre, Frierinde

Den kærlighedsfulde adelsdame er — som de andre kvinder — Lydgate's tilføjelse. I Paris var der ganske vist en l'amoureuse, som en slags modpart til "l'amoureux", den mandlige frier, men kvindernes dans var en senere opfindelse. Det ældste daterede manuskript med kvindernes dans er fra 1482.

Den parisiske "l'amoureuse" er en mere tvetydig figur, da hun i teksten bliver skældt ud som prostitueret, mens Lydgate tydeligvis har tænkt på sin "Gentilwoman amerous" som et kvindelig modstykke til "the amerous Squyere".


Op til Dødedans i London