Autoritetens ord

Autoriteten/ prædikanten indleder dansen.
Cimetière des Innocents

Verba Auctoris

O creatures ȝe / that ben resonable
The life desiringe / whiche is eternal
Ȝe mai sene here / doctryne ful notable
Ȝowre life to lede / whiche that ys mortal
Ther bi to lerne / in [e]special
How ȝe schulle trace the daunce of machabre
To man and woman / yliche natural
For dethe ne spareth / hye ne lowe degre.
Åh skabninger, I der er fornuftsbegavede
og ønsker det evige liv.(1)
Her kan I se en meget slående læresætning
om hvordan I skal føre jeres jordiske liv
for derved at lære i særdeleshed,
hvordan I skal danse dødedansen.
Det er naturligt for mand såvel som for kvinde,
for Døden sparer hverken høj eller lav rang.

In this myrrow[r]e / eueri wight mai fynde
That hym behoueth / to go vpon this daunce
Who gothe to-forne / or who schal go be-hynde
All dependeth / in goddes ordynaunce
Where-fore eche man / lowely take his chaunce
Deth spareth not / pore ne blode royal
Eche man ther-fore / haue yn remembraunce
Of oo matier / god hathe forged al.
I dette spejl(2) kan enhver person se,
at han er nødt til at gå med i dansen.
Hvem der går forrest, og hvem der skal gå bagerst
afhænger alt sammen af Guds arrangement,
hvorfor hver mand ydmygt accepterer sin skæbne.
Døden sparer hverken fattig eller kongeligt blod.
Enhver mand må derfor huske,
at Gud har smedet alle af det samme materiale.

Varianter


Fiktivt portræt af John Lydgate
Here begynneth

Dødedansen starter med "Verba auctoris" - dvs. autoriteten eller forfatterens ord. Teksten på denne og de følgende sider er illustreret med træsnit fra Danse Macabre i Paris

På billedet til højre er John Lydgate selv portrætteret i samme stilling under en buegang.

Fodnoter: (1) (2)

Fornuftsbegavede skabninger...: Se siden om arvesynden.
Se siden om dødedansen som et spejl af samfundet.

Op til Dødedans i London