Oversætterens Forord
Illustration fra Tottels udgave fra 1554.
|
The Daunce Of Death
Verba translatoris
O [ȝ]ee folkes / harde herted as a stone
Which to the world / haue al your aduertence
Like as hit sholde / laste euere in oone
Where ys ȝoure witte / where ys ȝoure prouidence
To see a-forne the sodeyne / vyolence
Of cruel dethe / that ben so wyse and sage
Whiche sleeth allas / by stroke of pestilence
Bothe ȝonge and olde / of low and hie parage.
Åh, I mennesker hårdhjertede som en sten,
som giver [den profane] verden al jeres opmærksomhed,
som om den ville vare for evigt.
Hvor er jeres forstand, hvor er jeres fremsyn
til at forudse den pludselige voldsomhed
fra den hårde Død, som er så klog og vis -
som dræber, ak, med Pestens hug -
både unge og gamle af høj og lav rang.
Dethe spareth not / low ne hye degre
Popes kynges / ne worthi Emperowrs
When thei schyne / moste in felicite
He can abate / the fresshnes of her flowres
Ther briȝt sune clipsen / with hys showres
Make hem plownge / from theire sees lowe
Maugre the myght / of al these conquerowres
Fortune hath hem / from her whele [y]throwe.
Døden sparer hverken lav eller høj rang,
hverken paver, konger eller værdige kejsere.
Når de stråler mest i deres lykke,
kan han mindske deres blomsters friskhed,
- formørke deres klare sol med sine byger
[og] lade dem styrte lavt fra deres sæder.
Til trods for alle disse erobreres magt,
har Fortuna kastet dem af sit hjul.
Considereth this / ȝe folkes that ben wyse
And hit enprenteth / in ȝowre memorialle
Like the exawmple / whiche that at Parise
I fownde depicte / ones on a walle
Ful notabely / as I reherce shal
Ther of frensshe clerkes / tak[yng] acqueyntaunce
I toke on me / to translaten al
Owte of the frensshe / Macabrees daunce.
Tænk på det - I folk, der er vise,
og læg jer det på sinde.
Som eksemplet - det i Paris,
(1)
som jeg fandt afbildet på en mur
- ganske excellent, som jeg vil demonstrere.
Som - da jeg lærte franske klerke at kende -
jeg påtog mig at oversætte alt
fra den franske Macabree's
(2) dans.
BI whos a-vyse / and cownseille atte leste
Thurh her sterynge / and her mocioune
I obeyed / vnto her requeste
Ther of to make / a pleyne translacioun
In Inglisshe tunge / of entencioun
That prowde folkes whiche that ben stoute & bolde
As in a myrrowre / to-forn yn her reasoun
Her owgly fyne / may clierli ther be-holde.
Efter deres råd og vejledning
- gennem deres ledelse og tilskyndelse -
adlød jeg deres begæring
om at lave en fuld oversættelse af det
i det engelske tungemål, med det formål,
at stolte mennesker, som er tapre og kække,
som i et spejl - på forhånd i deres forestilling,
tydeligt kan se deres grimme afslutning.
By exaumple / that thei yn her ententis
A-mende her life / in eueri maner age
The whiche daunce / at seint Innocentis
Portreied is / with al the surplu[s]age
To schewe this worlde / is but a pilgrimage
Ȝeuen vn-to vs / owre lyues to correcte
And to declare / the fyne of owre passage
Ryght a-noon / my stile I wille directe.
Ved eksempel, så de i deres sind
retter deres liv i alle aldre.
Den dans, der ved Sankt Innocentis
er afbildet med al overflødighed.
For at vise, at denne verden kun er en pilgrimsfærd,
(3)
givet til os for at rette vores liv,
og at bekendtgøre enden på vores rejse,
vil jeg nu straks rette min skrivning imod.
Indledningen til Lydgate's tekst. Ellesmere-manuskriptet (EL 26 A 13).
|
Ord og bogstaver i firkantede klammer er dem, hvor Florence Warren ikke følger Ellesmere-manuskriptet.
På nærværende side er der fire eksempler:
- »O [ȝ]ee folkes« (Ellesmere skriver: »O see folkes«);
- »[y]throwe« (Ellesmere skriver: »I trowe«);
- »tak[yng]« (Ellesmere skriver: »taken«);
- »surplu[s]age« (Ellesmere og mange andre manuskripter mangler s-et).
Tottel, 1554
|
Kopi af Hollar
|
Teksten starter med Verba translatoris (=oversætterens ord). Lydgate fortæller klart, at han
har oversat den berømte Danse Macabre i Cimetière des Innocents i Paris.
Referencen til "frensshe clerkes" er ret vag. Tottel og et af manuskripterne har
"a Frenche clarke".
Billedet øverst på denne side er fra et genoptryk af Tottels udgave fra 1554; se originalen til venstre.
Senere har Wenceslaus Hollar lavet en langt bedre udgave (billedet til højre).
De ældste kendte tarot kort, Visconti-Sforza, Lykkehjulet.
|
Kalkmaleri i Birkerød Kirke, Lykkehjulet.
|
Lydgate skriver om Fortunas hjul. Billedet af konger og kejsere,
der falder af lykkehjulet var meget udbredt i Middelalderen og blev brugt i alle medier
- lige fra italienske tarotkort til danske kalkmalerier.
Manden på vej op ad hjulet siger Regnabo (latin for "jeg skal regere"), manden på
toppen siger Regno (jeg regerer),
manden på vej ned siger Regnavi (jeg har regeret), og manden,
der er faldet af, siger Sum sine regno (jeg er uden kongedømme).
Kalkmaleriet er lidt medtaget, så det eneste man ser af den liggende mand er to underben
og et hoved med krone.
Bonus tip: Hvis du klikker på kalkmaleriet, kan du se Døden og en konge i midten af hjulet.
Lange orme / slanger kravler ud af Døden.
Fodnoter:
(1)
(2)
(3)
Macabree...: Lydgate troede øjensynligt, at forfatteren af Danse Macabre
hed "Macabree"
(dette bliver gentaget til sidst i dansen).
Heri tog Lydgate formodentlig fejl, selvom der i gamle dokumenter optræder en "Jean Macabray"
i 1381 og en "Jean Macabray de Tavannes" i 1446.
Verden er en pilgrimsfærd...: I 1426 fik Lydgate til opgave af
jarlen af Salisbury at oversætte Guillaume de Deguilevilles
"Pélerinage de la Vie Humaine" til "Pilgrimage of the Life of Man".
Døden fra Lübeck
St. Pauls i London
Oversætterens ord