Dødedans i London, Trinity R.3.21

Indledningen til Lydgate's tekst.
Trinity

Et at de få manuskripter, der indeholder teksten fra dødedansen ved St. Paul's Katedral, og som er tilgængeligt på Nettet, er Cambridge, Trinity College R.3.21.

Manuskriptet er ikke bare gammelt, men det er også vores eneste kilde til historien bag maleriet i kapellet ved St. Paul's. En af de tidligere ejere af manuskriptet var John Stow, forfatter til A survey of London, 1598/1603, og de oplysninger Stow giver os om maleriet, er præcis de samme, som der står i dette manuskript.

Med nydelig rød skrift (se billedet til højre) har skriveren i det 15. århundrede indledt teksten således: »hEre foloweth the Prologe of the Daunce of Machabre translatyd by dan Iohn Lydgate Monke of Bury out of ffrensshe in to englyssh whyche now ys callyd the Daunce of Poulys«.

Ovenover har en senere hånd fra det 16. århundrede tilføjet: »This daunce of machabre is depeyntyd rychly at sent innocentes closter in parys in fraunce«, og forneden: »& these words payntyd in ye cloystur at ye dispensys & request of Jankyn karpynter«.

Som man ser, er det næsten ordret, hvad Stow kunne fortælle i sin "A Survey of London" i 1598:

About this Cloyster, was artificially & richly painted, the dance of Machabray, or dance of death, commonly called the dance of Pauls: the like wherof, was painted about S. Innocents cloister, at Paris in Frāce: the metres or poesie of this daunce, were translated out of French into English, by Iohn Lidgate, the Monke of Bery, & with ye picture of Death, leading all estates painted about the Cloyster: at the speciall request and dispence of Iankin Carpenter, in the Raigne of Henry the 6.
(John Stow, A Survey of London, 1598, side 264-265)

Starten af La Danse Macabre i Paris.
På englens skriftrulle står: "Hec Picture Decus […]"
Guy Marchant, Forfatter

Teksten er en A-tekst. Det vil sige, at den starter med fem vers af oversætterens (John Lydgate's) ord.

Herefter kommer der — højst usædvanligt — otte linier på latin. De seks første (»Cum doceat sensus […]«) er faktisk slutningen af autoriteten fra La Danse Macabre i Paris. På træsnittene fra Paris står disse ord på en skriftrulle, men Cambridge-manuskriptet er formentlig ældre end de trykte parisiske udgaver af La Danse Macabre, så det er et åbent spørgsmål, hvor skribenten har fundet disse linier.(1)

De to sidste af disse otte linier, »Hec Picture Decus […]«, er dem, der står på englens skriftrulle i starten af de franske bøger (billedet til højre).

Herefter kommer to vers, der er en oversættelse af autoritetens ord i La Danse Macabre: »O ye creatures […]«. Indledningen afsluttes med »Explicit prologus«.

Herefter følger — igen højst usædvanligt — en dialog mellem Døden og Adam. Desværre mangler højre side af papiret:

Mors ad Adam

Auctor & ffadyr adam þat furst into man […]
Me introducyd as ryght heyr in þy possession
Thy makers chartre morieris bryng now to myr […]
By whyche þe I clayme wit þy generacion
The Acquitaunce Nequaq[uam] selyd by þe serpents suggestion[?]
Set now asyde & of þy owne brewyng assaye.
Thyne experyence shall shew how streyngth & duaration[?]
Ryche & pore must daunce in þe same way.

Adam respondit.

Of mankynde ffadyr furst form was I
In soule assemblyd to my makers lykenes
Immortall made duryng tyme of Innocency
All erthely creatures to obey my nobylnes
Neuer to avoyde nor other lyuyng man
Thorough inobedience causyd by þe serpents dowbylnes [?]
For lyfe deþe for welþe mysery I began
In temperatnes of colde of hete or of sekenes.

Så starter dansen med alle 67 vers fra La Danse Macabre i Paris foruden fem nye dansere, som Lydgate har tilføjet. Overskrifterne er på latin: "Mors ad Papam", "Responsio Pape", "Mors ad Imperatorem", "Responsio Imperatoris", og så videre.

Rækkefølgen er næsten den samme som i de andre A-tekster, men med den samme afvigelse omkring troubadour og præst, som vi også finder i Richard Tottels trykte udgave. En senere hånd har tilføjet kejserinden i marginen.

En mærkelig variant er, at "Doctor Machabre" har fået tre vers tilsidst, istedet for bare to. Det første vers er det samme, som vi finder i andre A-tekster, som f.eks. Ellesmere (EL 26 A 13):

TrinityEllesmere
      Doctor Machabre

Man ys nat elles playnly for to þynke
But as wynde whyche ys transitory
Passyng ay forþe wheþer he wake or wynke
Toward þys daunce haue þys in memory
Remembryng ay þer ys no better victory
In þys lyfe here þan fle syn at þe leste
Then shall ye reygne in paradyse with glory
Happy ys he þat makeþ in heuyn hys feste.
Machabre the Doctoure

Man is nowght elles / platli for to thenke
But as a wynde / whiche is transitorie
Passyng ay forthe / whether he wake or wynke
Towarde this daunce / haue this yn memorie
Remembr[ing]e ay / ther is [no] bette victory
In this life here / than fle synne atte leste
Than shul ȝe reigne / yn Paradyse with glorie
Happi is he / that maketh yn heuene his feste.

Doctor Machabre's tredje vers er i virkeligheden det samme som det første, men det er skrevet grundigt om. Det er denne variant, som vi normalt finder i B-teksterne, men Trinity-manuskriptet bringer altså begge varianter. Her er B.M. Lansdowne 699 til en sammenligning:

TrinityLansdowne
What ys mannys lyfe but a countenaunce
Of a puff of wynde þat ys transitory
As may be well perseivyd by þys daunce
Wherfore ye þat loke on þys story
Kepeþ thentent þerof in your memory
And hyt shall stere yow in goodly haste
To eschew peyne and com to glory
Well ys hym þat so may at þe laste.
What is mannys liff / but a countenaunce
Or [as] a puff of wynde / that is transitorie
As may be weel / perceived bi this daunce
Ther-fore ye / that reden this storye
Keepe thentent / in your memorye
And it shal steer yow / in-to gostly liff
Teschewe peyn / & come vnto glorie
And be your socour / in al gostly stryff.
Afslutningen af La Danse Macabre i Paris.
Skriftrullen starter med "Mortales dominus cunctos […]"
Guy Marchant, Forfatter og død konge

Dansen slutter med en latinsk tekst: »Mortales dominus cunctos in luce creauit […]«. Det er de samme 14 linier med latinsk tekst, der står på englens tekstrulle i afslutningen af La Danse Macabre i Paris (billedet til højre). Trinity-manuskriptet bringer dog kun 8 vers, fordi de sidste 6 vers stod i starten af dansen (dem der startede med: »Cum doceat sensus […]«).

Til allersidst kommer endnu en latinsk tekst: Tolv linier, der starter: »In cinerem rediet cinis, et neguit hic remanere […]«. Denne tekst har dog ikke meget at gøre med hverken La Danse Macabre eller The Daunce of Machabree. Teksten har stået under et messing-portræt af Biskop William Alnwic (død i York 1449).

Ressourcer

Fodnoter: (1)

Trinity College skriver, at manuskriptet er fra Edward IV's tid: »Cent. xv (temp. Edward IV.)«. Edward IV døde 1483, mens den første trykte udgave af dansen i Paris er fra 1485. Skriveren har altså næppe læst teksten i træsnittene i denne bog.

Strengt taget er de seks linier (og de otte, der kommer senere) ikke en del af den franske tekst, da de er skrevet af Sankt Bruno af Köln, også kaldes Bruno Karteuseren, der levede fra ca. 1030 til 1101.

Skribenten kunne altså helt tilfældigt have fundet linierne andre steder, men hvorfor skule han så have valgt at placere dem midt i dødedansen? Vi kommer heller ikke uden om, at de to af linierne, "Hec Picture Decus […]" er en integreret del af La Danse Macabre.


Op til Kilder og ressourcer