Gensalgskvinde og Frierinde

Gensalgskvinde og Frierinde
Guy Marchant, Gensalgskvinde og frierinde
Simon Vostre: Gensalgskvinden
Simon Vostre, Gensalgskvinde
¶La mort

Approuches vous reuenderesse
Sans plus cy faire demouree
Vostre corps: nuyt et iour ne cesse.
De gaigner pour estre honnouree.
Honneur est de poure duree
Et se part en vng moment deure
Au monde na chose assuree
Tel rit au matin qui au soir pleure.

¶La reuenderesse

Iauoie hier gaignie deux escus
Pour sourfaire subtilement:
Mais ne scay qui les ma tollus
Argent acquis mauuesement
Ne fait ia bien communement
Helas ie meurs cest dautre metz.
Que prestre aye hatiuement
Car il vault mieulx tart que iamais

Det fremgår ikke af billedet foroven, hvad gensalgskvinden sælger, men i tidebøgerne vises hun med favnen fyldt af tøj og bælter (billedet til højre).

Hun praler af at have tjent to ecu (»gaignie deux escus«) ved på snedig vis at have sat prisen for højt (»Pour sourfaire subtilement«), men pengene er allerede taget fra hende, og hun ved ikke af hvem.

Simon Vostre: l'amoureuse
Simon Vostre, Frierinde
¶La mort

Femme de petite value
Mal viuant en charnalite
Mene aues vie dissolue
En tous temps yuer et este
Aies le cueur espouente.
Car vous seres de pres tenue
Pour mal faire on est tourmente
Pechie nuist quant on continue

¶La femme amoureuse

A ce pechie me suis soubzmise
Pour plaisance desordonnee
Pendus soient ceulx qui my ont mise
Et au mestier habandonnee
Las se ieusse estoy bien menee.
Et conduite premierement
Iamais ny eusse estoy tournee.
La fin suyt le commencement.

Døden tager imod en blomst fra den kærlighedsfulde kvinde, men teksten er skånselsløs: Hun er prostitueret.

Hun er en "kvinde af ringe værdi" (»Femme de petite value«), der lever et ondt liv i kødelighed (»en charnalite«). Kvinden fortryder sit syndefulde liv og ønsker, at man ville hænge dem, der har bragt hende i uføre (»Pendus soient ceulx qui my ont mise«).

Til sammenligning bliver hun behandlet pænere i tidebøgerne. Som hun står der med sin blomst i hånden (billedet til højre), er l'amoureuse den kvindelige pendant til "l'amoureux", den mandlige frier.

På hollandsk hedder hun de vrijester, der ikke betyder frister, men frier. Som "de vrijester" er hun simpelthen den kvindelige modpart til de vrier, bejleren. På latin hedder de henholdsvis amator og amatrix.

Kan man tænke sig, at en ærbar kvinde kunne optræde som "frierinde" i den mørke middelalder? Jeg ved det ikke, men jeg tror, spørgsmålet er irrelevant. Forfattere i Middelalderen kunne godt skabe mand/kvinde paralleller uden at være begrænsede af virkeligheden. For eksempel har tarotkort ikke noget problem med at inkludere en "pavinde" som modpart til paven.(1) Man skal også huske, at i den engelske oversættelse havde Lydgate ingen kvaler med at tilføje the Gentilwoman amerous som en modpart til "the amerous Squyere".

Kan det omvendt tænkes, at der er to "løsagtige kvinder" i dansen? Kan både den venlige kvinde og den kærlige kvinde være prostituerede? Ja, det kan man også sagtens tænke sig. Det store antal kvinder i dansen i modsætning til de begrænsede roller for kvinder i tidens samfund gør, at der er mange gentagelser. Der er både en gammeljomfru, gammel kvinde og kvinde med krykker. Der er både en nygift, en brud og en sød kone. Og der er både en ung kvinde, jomfru og ung pige.

Denne forskel på behandlingen i Danse macabre og i tidebøgerne afspejles af forskellen i behandlingen af den gæstfri kvinde.

Varianter

Forskellige Kunstnere

Guy Marchand (1491)
Guy Marchand 1491: Gensalgskvinde og frierinde
Simon Vostre (1498)
Simon Vostre 1498: Gensalgskvinde
Simon Vostre (1498)
Simon Vostre 1498: Frierinde
Claude Nourry (1501)
Claude Nourry 1501: Gensalgskvinde og frierinde
Thielmann Kerver (1509)
Thielmann Kerver 1509: Frierinde
Thielmann Kerver (1509)
Thielmann Kerver 1509: Gensalgskvinde
Thielman Kerver (1511)
Thielman Kerver 1511: Frierinde
Thielman Kerver (1511)
Thielman Kerver 1511: Gensalgskvinde
Nicolas Oudot (1641)
Nicolas Oudot 1641: Gensalgskvinde og frierinde
Leon le Maire (1856)
Leon le Maire 1856: Gensalgskvinde
Leon le Maire (1856)
Leon le Maire 1856: Frierinde
d'Aligny (1858)
d'Aligny 1858: Gensalgskvinde
d'Aligny (1858)
d'Aligny 1858: Frierinde
Silvestre (1858)
Silvestre 1858: Gensalgskvinde
Silvestre (1858)
Silvestre 1858: Frierinde
Baillieu (1862)
Baillieu 1862: Gensalgskvinde og frierinde
Miot-frochot (1868)
Miot-frochot 1868: Frierinde

Fodnoter: (1)

Pavinde . . .: Nogle mener, at der engang var en kvindelig pave, nemlig Pave Joan / Johanna.

Ifølge legenden forklædte Joan sig som en mand og blev forfremmet til pave. Hun blev afsløret som kvinde, da hun fødte et barn. Derefter kom hendes karriere (og liv) til en brat ende.

Men pavinde-tarotkortet er ikke Pave Johanna, der i reglen fremstilles med sit spædbarn. Desuden var Johanna ikke pavinde, men pave, og til syvende og sidst er hele historien en legende, hvilket understreger min pointe om, hvorledes forfatteren i Middelalderen kunne skabe sådanne karakterer uden at være besværede af virkeligheden.

Eksempel på tarotkort med pavinden.


Op til La Danse Macabre des Femmes