Gensalgskvinde og Frierinde
Gensalgskvinde og Frierinde
|
Simon Vostre: Gensalgskvinden
|
| ¶La mort
Approuches vous reuenderesse
Sans plus cy faire demouree
Vostre corps: nuyt et iour ne cesse.
De gaigner pour estre honnouree.
Honneur est de poure duree
Et se part en vng moment deure
Au monde na chose assuree
Tel rit au matin qui au soir pleure.
¶La reuenderesse
Iauoie hier gaignie deux escus
Pour sourfaire subtilement:
Mais ne scay qui les ma tollus
Argent acquis mauuesement
Ne fait ia bien communement
Helas ie meurs cest dautre metz.
Que prestre aye hatiuement
Car il vault mieulx tart que iamais
|
Det fremgår ikke af billedet foroven, hvad gensalgskvinden sælger,
men i tidebøgerne vises hun med favnen fyldt af tøj og bælter (billedet til højre).
Hun praler af at have tjent to ecu
(»gaignie deux escus«)
ved på snedig vis at have sat prisen for højt
(»Pour sourfaire subtilement«),
men pengene er allerede taget fra hende, og hun ved ikke af hvem.
Simon Vostre: l'amoureuse
|
| ¶La mort
Femme de petite value
Mal viuant en charnalite
Mene aues vie dissolue
En tous temps yuer et este
Aies le cueur espouente.
Car vous seres de pres tenue
Pour mal faire on est tourmente
Pechie nuist quant on continue
¶La femme amoureuse
A ce pechie me suis soubzmise
Pour plaisance desordonnee
Pendus soient ceulx qui my ont mise
Et au mestier habandonnee
Las se ieusse estoy bien menee.
Et conduite premierement
Iamais ny eusse estoy tournee.
La fin suyt le commencement.
|
Døden tager imod en blomst fra den kærlighedsfulde kvinde,
men teksten er skånselsløs: Hun er prostitueret.
Hun er en "kvinde af ringe værdi"
(»Femme de petite value«),
der lever et ondt liv i kødelighed
(»en charnalite«).
Kvinden fortryder sit syndefulde liv og ønsker,
at man ville hænge dem, der har bragt hende i uføre
(»Pendus soient ceulx qui my ont mise«).
Til sammenligning bliver hun behandlet pænere i tidebøgerne.
Som hun står der med sin blomst i hånden (billedet til højre), er l'amoureuse
den kvindelige pendant til "l'amoureux", den mandlige frier.
På hollandsk hedder hun
de vrijester, der
ikke betyder frister, men frier. Som "de vrijester" er hun simpelthen den kvindelige modpart til
de vrier, bejleren.
På latin hedder de henholdsvis
amator og
amatrix.
Kan man tænke sig, at en ærbar kvinde kunne optræde som "frierinde" i den mørke middelalder?
Jeg ved det ikke, men jeg tror, spørgsmålet er irrelevant.
Forfattere i Middelalderen kunne godt skabe mand/kvinde paralleller uden at være begrænsede af virkeligheden.
For eksempel har tarotkort ikke noget problem
med at inkludere en "pavinde" som modpart til paven.(1)
Man skal også huske, at i den engelske oversættelse
havde Lydgate ingen kvaler med at tilføje
the Gentilwoman amerous som en modpart til
"the amerous Squyere".
Kan det omvendt tænkes, at der er to "løsagtige kvinder" i dansen?
Kan både den venlige kvinde og den kærlige kvinde være prostituerede?
Ja, det kan man også sagtens tænke sig.
Det store antal kvinder i dansen i modsætning til de begrænsede roller for kvinder i tidens samfund gør,
at der er mange gentagelser.
Der er både en
gammeljomfru,
gammel kvinde og
kvinde med krykker.
Der er både en
nygift, en
brud og en
sød kone.
Og der er både en
ung kvinde,
jomfru og
ung pige.
Denne forskel på behandlingen i Danse macabre og i tidebøgerne
afspejles af forskellen i behandlingen af den gæstfri kvinde.
Forskellige Kunstnere
Fodnoter:
(1)
Pavinde . . .: Nogle mener,
at der engang var en kvindelig pave, nemlig Pave Joan / Johanna.
Ifølge legenden forklædte Joan sig som en mand og blev forfremmet til pave.
Hun blev afsløret som kvinde, da hun fødte et barn.
Derefter kom hendes karriere (og liv) til en brat ende.
Men pavinde-tarotkortet er ikke Pave Johanna, der i reglen fremstilles med sit spædbarn.
Desuden var Johanna ikke pavinde, men pave, og til syvende og sidst er hele historien en legende,
hvilket understreger min pointe om, hvorledes forfatteren i Middelalderen kunne skabe
sådanne karakterer uden
at være besværede af virkeligheden.
Eksempel på tarotkort med pavinden.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Kvinder
Gensalgskvinde og frierinde
