De Tre levende og de tre døde
De tre levende
|
De tre døde og eremitten
|
Lad os benytte denne pause i dansen til at huske på,
at kvindernes dans ikke er en forlængelse af mændenes.
Det er ikke sådan, at i samme øjeblik "La danse macabre des femmes" blev skabt,
bandt de to danserækker sig til hinanden for aldrig mere at skilles.
De forskellige bøger må snarere betragtes som antologier, der indeholder
et udvalg af opbyggelige digte. F.eks. er der i manuskriptet
MS 25434 syv andre tekster mellem mændenes dans og kvindernes.
I Guyot Marchant's trykte bog fra 1486, Miroer Salutaire,
og i BNF 995
er den længste af tekster, der adskiller de to danse,
legenden om de tre døde, der møder de tre levende.
Der havde iøvrigt
været netop en sådan skulptur ved indgangen til kirken St. Innocents siden 1408 doneret af Jean, Duc de Berry.
I "Miroer Salutaire" stoppede første halvdel af bogen
efter de tre levende og tre døde:
»Cy finit la danse macabre hystoriee et augmentee de pleuseurs nouueaux parsonnages et beaux dis. et le trois mors et trois vif emsembles«.
Denne del af bogen var åbenbart trykt i det Herrens år 1486, 7 juni:
»Lan de grace mil quatre cent quatre vingz et six, le septieme iour de iuing«.
Den anden halvdel med kvindernes dans
var først trykt en måned senere, 7 juli, for den sluttede:
»Lan de grace mil quatre cent quatre vingz et six, le septiesme iour de iuillet«.
Der er ingen grund til at gengive teksten her.
For flere billeder af de tre levende og tre døde
kan man evt. lige tage en omvej forbi de dødes kontor
eller kigge i galleriet,
inden dansen går videre.
Forskellige Kunstnere
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Mænd
Tre levende og tre døde
