Pave og Kejser

Pave og Kejser
Guy Marchant, Pave og kejser
       Le mort

Vous qui vivez: certainnement
Quoy quil tarde ainsi danceres:
Mais quant: dieu le scet seulement
Advisez comme vous feres.
Dam pape: vous commenceres
Comme le plus digne seigneur:
En ce point honore seres
Aux grans maistre est deu lonneur

       Le pape

Hee: fault il que la dance mainne
Le premier: qui suis dieu en terre
Iay eu dignite souverainne
En leglise comme saint pierre:
Et comme autre mort me vient querre
Encore point morir ne cuidasse:
Mais la mort atous mainne guerre
Peu vault honneur que si tost passe

Døden starter nu selve dødedansen. Strengt taget er det ikke Døden, ("la Mort"), men en død mand ("le Mort"), men det skal man ikke nødvendigvis hænge sig alt for meget i, da det kan skifte mellem de forskellige udgivelser (se evt.: Dødens Dans eller De Dødes Række?)

Døden starter med at adressere de levende (d.v.s., dem der ser maleriet): »Vous qui vivez«. I der lever vil helt sikkert senere danse på samme måde, men hvornår ved kun Gud.

Derefter bydes Paven op (udgiveren burde have indrykket linien, der starter »Dam pape«). Som den øverste herre (»le plus digne seigneur«) bliver han æret på dette punkt: »En ce point honore seres«.

Paven er naturligvis ikke begejstret. Han havde suveræn magt i kirken som St. Peter (»dignite souverainne / En leglise comme saint pierre«). Nu må han dø som alle andre, for Døden fører krig mod alle.

       Le mort

Et vous le non pareil du monde
Prince et seigneur grant emperiere
Laisser fault la pomme dor ronde:
Armes: ceptre: timbre: baniere.
Ie ne vous lairay pas derriere
Vous ne povez plus signorir.
Ien mainne tout cest ma maniere.
Les filz adam fault tout mourir.

       Lempereur

Ie ne scay devant qui iapelle
De la mort: quansi me demainne.
Arme me fault de pic. de pelle:
Et dun linseul ce mest grant painne
Sur tous ay eu grandeur mondainne:
Et morir me fault pour tout gage.
Quest ce de mortel demainne.
Les grans ne lont pas davantage

Dansen veksler mellem gejstlige og verdslige deltagere, så efter verdens mægtigste gejstlige, Paven, kommer den mægtigste verdslige, kejseren.

Kejseren får at vide, han må efterlade sit runde guldæble (rigsæble, våben, scepter m.m. »la pomme dor ronde: / Armes: ceptre«.

Kejseren indser at han nu må bevæbne sig med hakke, skovl og lig(lagen) (»Arme me fault de pic. de pelle / Et dun linseul«). Dette er en træffende beskrivelse af den dødning, han kigger på. Dødedansen fungerer som et spejl. Det kejseren er, var dødningen før; det dødningen er, vil kejseren straks blive.

Varianter

Forskellige Kunstnere

Guy Marchant (1486)
Guy Marchant 1486: Pave og kejser
Markus Reinhart (1490)
Markus Reinhart 1490: Reinhart 01
Antoine Vérard (1492)
Antoine Vérard 1492: Pave og kejser
Petit Laurens (1495)
Petit Laurens 1495: Pave og kejser
Simon Vostre (1498)
Simon Vostre 1498: Pave
Simon Vostre (1498)
Simon Vostre 1498: Kejser
Simon Vostre (1498)
Simon Vostre 1498: Pave
Jacobinus Suigus (1499)
Jacobinus Suigus 1499: Suigus 10
Jacobinus Suigus (1499)
Jacobinus Suigus 1499: Imperator
Jacobinus Suigus (1499)
Jacobinus Suigus 1499: Papa
Matthias Huss (1499)
Matthias Huss 1499: Pave og Kejser
Jean Belot (1500)
Jean Belot 1500: Pave
Jean Belot (1500)
Jean Belot 1500: Kejser
Thielmann Kerver (1509)
Thielmann Kerver 1509: Kejser
Thielmann Kerver (1509)
Thielmann Kerver 1509: Pave
Thielman Kerver (1511)
Thielman Kerver 1511: Pave
Thielman Kerver (1511)
Thielman Kerver 1511: Kejser
Guillaume Godard (1514)
Guillaume Godard 1514: Pave
Guillaume Godard (1514)
Guillaume Godard 1514: Kejser
Guillaume Godard (1514)
Guillaume Godard 1514: Blok
Regnault (1519)
Regnault 1519: Kejser
Regnault (1519)
Regnault 1519: Pave
Regnault (1519)
Regnault 1519: Regnault
Oudot (1600)
Oudot 1600: Kejser
Nicolas Oudot (1641)
Nicolas Oudot 1641: Pave og kejser
Leon le Maire (1856)
Leon le Maire 1856: Kant
Leon le Maire (1856)
Leon le Maire 1856: Paven
Leon le Maire (1856)
Leon le Maire 1856: Kejser
d'Aligny (1858)
d'Aligny 1858: Pave
d'Aligny (1858)
d'Aligny 1858: Kejser
Silvestre (1858)
Silvestre 1858: Kejser
Baillieu (1862)
Baillieu 1862: Pave og kejser

Op til La Danse Macabre des Hommes