Forfatter / Autoritet

Autoritet
Guy Marchant, Forfatter
       Lacteur

O creature roysonnable
Qui desires vie eternelle.
Tu as cy doctrine notable:
 4 Pour bien finer vie mortelle.
La dance macabre sappelle:
Que chascun a danser apprant.
A homme et femme est naturelle.
 8 Mort nespargne petit ne grant.

En ce miroer chascun peut lire
Qui le convient ainsi danser.
Saige est celuy qui bien si mire.
12 Le mort le vif fait avancer.
Tu vois les plus grans commancer
Car il nest nul que mort ne fiere:
Cest piteuse chose y panser.
16 Tout est forgie dune matiere.

(Miroer salutaire, 1486)

       Autoriteten

O forstandige skabning,(1)
som ønsker evigt liv!
Her har du en lærdom, værd at mærke sig
for vel at ende dit dødelige liv.
Den kaldes la dance macabre,
som enhver må lære at danse.
For mand som for kvinde(2) er saa Naturens Lov;
Døden sparer hverken liden eller stor.

I dette spejl(3) kan enhver læse,
at han selv skal danse sådan.
Klog er den, som spejler sig vel!
Døden(4) lader nu de levende komme frem,
du vil se de største begynde.
for der er ingen, som Døden ikke overvinder.
Det er en trist ting at tænke på.
Alle er smedet af samme materiale.

Dansen indledes af en forfatter / autoritet, ligesom dansene i Tallinn og Basel indledes af en prædikant.

Autoriteten er med fra starten af. Ikke bare i den første trykte udgivelse fra 1485, men også i håndskrifterne fra det 15. århundrede, selvom de forskellige overskrifter ikke kan blive enige om, hvorvidt han skal kaldes "L'acteur", "Un maistre", "Le docteur" eller ligefrem "Macabre le docteur".

Varianter

Autoriteten og englen

Autoritet brugt fra 1491 og frem
Guy Marchand, Autoritet
Le romant de la rose (1521)
Le Noir, Romant de la rose

Mange af den tids bøger blev indledt og afsluttet af en forfatter/autoritet. Lydgate lader en auctour indlede "The pilgrimage of the life of man": »Her be-gynneth the prologue of the auctour«. Chaucer slutter (meget brat) sin "House of fame" efter at have introduceret en »Man of Gret Auctorite«. Mange af tidens bøger viser en autoritet ved sin skrivepult, men det der gør netop denne autoritet til noget særligt er, at en engel holder en rulle med latinsk tekst.

På et tidspunkt havnede alle Guy Marchant's træsnit i Troyes, men det gjaldt ikke for autoriteten. I stedet brugte forlæggerne i Troyes forskellige andre træsnit af en autoritet foran sin skrivepult, især det til venstre. Ingen af disse autoriteter havde nogen engel, så englens to linier var ikke længere en del af teksten.

Billedet til højre er fra en anden bog udgivet af en andet forlag i Paris i 1521. Åbenbart er dette ene træsnit blevet tilbage i Paris. Englens tekstrulle er blanket ud.

Variationer i teksten

Der er kun få variationer i det første vers. Den største forskel er i overskrifterne, om hvorvidt autoriteten skal kaldes "L'acteur", "Le docteur" eller "L'autheur".

Derudover er der kun afvigelser i stavningen, men de kan være interessante nok, når det drejer sig om navnet på dansen selv, "La dance macabre", i linie 5. De forskellige kilder vakler mellem "danse" og "dance", mens BL Add. 38858 kalder dansen "Le danse macabre". Navnet veksler mellem "macabre", "machabre" og "Macabrey" (med La Danse Machabray på forsiden).

I andet vers er der en stor variation i linie 11. Alle vores trykte kilder (med undtagelse af La Danse Machabray) skriver, at den, der kan spejle sig i dansen, er klog: »Saige est celuy qui bien si mire«, men i alle manuskripterne (og i La Danse Machabray) er et sådant menneske i stedet lykkelig: »Cilz est heureux qui bien sy mire«.

I linie 12 kaldes dødningen for "le mort" (den døde). Det er først i de senere kilder (Jean Belot, Oudot og Baillieu), at dødningen er blevet "la mort", Døden selv.

I linie 14 skriver Baillieu "tiere" i stedet for "fiere", men det er formentlig en stavefejl.

Forskellige Kunstnere

Guy Marchant (1486)
Guy Marchant 1486: Forfatter
Guy Marchant (1490)
Guy Marchant 1490: Chorea ab Eximio
Petit Laurens (1491)
Petit Laurens 1491: Lacteur
(1491)
 1491: Les Postilles
Antoine Vérard (1492)
Antoine Vérard 1492: Autoritet
Antoine Vérard (1497)
Antoine Vérard 1497: Quentell
Jean Belot (1500)
Jean Belot 1500: Autoritet
Claude Nourry (1501)
Claude Nourry 1501: Autoritet
Petit Laurens (1502)
Petit Laurens 1502: L'ordinaire
Le Noir (1521)
Le Noir 1521: Romant de la rose
Nicolas Oudot (1641)
Nicolas Oudot 1641: Autoritet
(1700)
 1700: Autoritet
(1729)
 1729: Autoritet
Garnier (1766)
Garnier 1766: Troyes 1728
Yvon (1977)
Yvon 1977: Autoritet

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Forstandige Skabning...: Se siden om Adam, Eva og arvesynden.
For Mand som for Kvinde... Det er muligt, men der optræder kun mænd i dødedansen i Cimetière des Innocents.
Denne hentydning til dødedansen som et spejl viser, at teksten har inspireret dødedansen i Lübeck.
Strengt taget står der "Le Mort" og ikke "La mort", så måske er en mere korrekt oversættelse: "Den døde lader nu den levende komme frem".

Teksten findes i mange gengivelser, og de forskellige kilder veksler mellem "Le Mort" og "La Mort". Se evt. Dødens Dans eller De Dødes Række.


Op til La Danse Macabre des Hommes