La Danse Macabre

Autoriteten / prædikanten introducerer dansen.

Den første dødedans i verden var formodentlig den på muren til kirkegården Cimetière des Innocents i Paris. Det var den dans, Lydgate oversatte til engelsk, og den dans, der inspirerede Døden fra Lübeck. Denne dans kan kaldes alle dødedanses moder.

Døden, med en kiste på skulderen, åbner ballet med paven.

Maleriet blev indviet i påsken 1425 - altså 38 år før maleriet i Mariakirken i Lübeck. Dette var en relativt rolig periode i 100-års krigen, og både tekst og billeder er fyldt med satire og slapstick. Den buttede abbed får at vide, at den fedeste rådner først »Le plus gras est premier pourry«. Døden laver øjne(!) til kavaleren og trækker den uringlasbærende læge i skridtet.

I 1485 blev vægmaleriet overført til træsnit og udgivet af Guyot Marchand. Vi véd, at Guyot Marchand fulgte teksten rimeligt nøje, da den også er overleveret i 16 forskellige manuskripter.

Som billedet til venstre viser, starter dødedansen med en "acteur", der kommer med en indledende formaning - ligesom i Tallinn, Berlin og i bøgerne. Prædikantens første ord "O creature roysonnable" svarer præcis til de første ord i Tallinn/Lübeck, "Och redelike creatuer", hvilket viser, at dansen i Paris har inspireret dansen i Lübeck.

Derefter kommer Døden med paven (se billedet til højre). Døden bærer på en kiste - ligesom i Lübeck og Tallinn. De dansende er skiftevis verdslige og lægfolk, samme system som i Lübeck.

En ting der adskiller denne dødedans fra alle de tyske og danske på resten af denne hjemmeside er, at der ikke er musik. Døden bærer ofte kister, leer, spader og gigantiske pile, men aldrig musikinstrumenter.

Her følger indledningen. De 13 første linier oversættes af P. Johansen:(1)

L'acteur

O creature roysonnable
Qui desires vie eternelle.
Tu as cy doctrine notable:
Pour bien finer vie mortelle.
La dance macabre sappelle:
Que chascun a danser apprant.
A homme et femme est naturelle,
Mort nespargne petit ne grant.
En ce miroer chascun peut lire
Qui le conuient ainsi danser.
Saige est celuy qui bien si mire.
Le mort le vif fait auancer.
Tu vois les plus grans commancer
Car il nest nul que mort ne fieret
Cest piteuse chose y panser.
Tout est forgie dune matiere.

Autoriteten

Forstandige Skabning,(2)
som ønsker evigt Liv!
Her har du en Lærdom, værd at mærke sig
for vel at ende dit dødelige Liv.
Den kaldes Dødedansen,
som enhver må lære at træde.
For Mand som for Kvinde(3) er saa Naturens Lov;
Døden sparer hverken liden eller stor.
I dette Spejl(4) enhver kan læse,
at han skal danse selv saadan.
Klog er den, som sig spejler vel!
Døden(5) lader nu de levende komme frem,
du vil se de største begynde.
for der er ingen, som Døden ikke overvinder.
Det er en trist ting at tænke på.
Alle er smedet af samme materiale.

På denne hjemmeside er træsnittene fra Paris' dødedans brugt til at illustrere dødedansen i London.

Externe links:

Tottori. Japansk site med store (900 Kb) indscanninger af en bog fra 1728.
Death in art. Side (på engelsk) om dødedansen i Paris med teksten på fransk.

Yderligere information:

Dødedansen i London. Illustreret med træsnittene fra Paris.
Teksten fra dødedansen i Mariakirken i Lübeck fra 1463.
Teksten fra dødedansen i Berlin.
Andre dødedansbøger.
Dødedansen som et spejl af samfundet
Adam, Eva og arvesynden

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)

P. Johansen: Dødens Billede. Et Udsnit af Kunstens og Kulturens Historie. Kbh 1917.

Forstandige Skabning...: Se siden om Adam, Eva og arvesynden.

For Mand som for Kvinde... Det er muligt, men der optræder kun mænd i dødedansen i Cimetière des Innocents.

Denne hentydning til dødedansen som et spejl viser, at teksten har inspireret dødedansen i Lübeck.

Strengt taget står der "Le Mort" og ikke "La mort", så måske er en mere korrekt oversættelse: "Den døde lader nu den levende komme frem".

Teksten findes (som nævnt) i mange gengivelser, og "Le Mort" og "La Mort" bruges i flæng. Se evt. Dødens Dans eller De Dødes Række.