I denne sektion:
Den første dødedans i verden var formodentlig den på muren til kirkegården Cimetière des Innocents i Paris. Det var den dans, Lydgate oversatte til engelsk, og som kan kaldes alle dødedanses moder.(1) Når prædikanten i Lübeck starter med: »Och redelike creatuer«, og prædikanten i Heidelberg's blokbog starter med: »O deser werlde weysheit kint«, peger de tilbage på la Danse Macabre i Paris, hvor autoriteten (til venstre) starter sin formaning med »O creature roysonnable«.
Dansen på muren i Cimetière des Innocents blev malet fra august 1424 til fasten 1425. Dette var en relativt rolig periode i 100-års krigen, og både tekst og billeder er fyldt med satire og slapstick. Den buttede abbed får at vide, at den fedeste rådner først: »Le plus gras est premier pourry«. Døden laver øjne(!) til ridderen og trækker den uringlasbærende læge i skridtet. Vi får dog ikke at vide, om dansen startede i begyndelsen af de 40 dage, samtidig med karnevalsløjerne, eller om de magre dødninge blev præsenteret under selve fasten.
Ikke bare er la Danse Macabre verdens første dødedans, men den ser ud til at have været fremstået komplet og fuldt færdig med en autoritet, der indleder dansen, og 30 par, der starter med pave og kejser og derefter følger en streng hierarkisk rækkefølge med skiftevis gejstlige og verdslige deltagere. Dansen afsluttes med en død konge og endnu en autoritet, der giver digtets morale. Bortset fra den døde konge, som franskmændene har beholdt for sig selv, er det denne model, alle andre dødedanse følger.
De 67 vers er alle på 8 linier og rimene følger mønsteret A, B, A, B, B, C, B, C. Den sidste linie er altid en slags motto.
I modsætning til de andre dødedanse er der ingen kvinder i La Danse Macabre, men der findes en anden — lidt yngre — tekst, hvor der kun optræder kvinder. Dette digt hedder meget passende: La Danse Macabre des Femmes, og vi kender det fra en håndfuld manuskripter, hvor der deltager mellem 30-32 kvinder.
Guy Marchant udgav også denne tekst år 1486, og han strømlinjede den, så den fulgte samme model som mændenes dans med fire musikere i starten og en død dronning til sidst. Fem år senere, i 1491, havde han fået fremstillet træsnit til alle kvinderne, der nu var oppe på 36.
Guy Marchant må have ramt en trend med den 60 år gamle tekst, for hurtigt opstod der kopier. Ikke bare i Paris: Petit Laurens, Nicole de la Barre og Antoine Vérard, men også i andre byer som Troyes, Rouen, Genève og Lyon. Selv bøger med fromme bønner blev dekoreret med de 30 mænd og 36 kvinder, nemlig de tidebøger, der blev udgivet af Simon Vostre, Guillaume Godard, Thielman Kerver, Jean de Coulonces, Jacobinus Suigus og Marcus Reinhart.
Denne sektion er dedikeret til Michael J. Hurst, forfatter til
Dans godt, min ven. |
På disse sider præsenterer jeg de tekster og billeder, der er tilgængelige på Internettet. Der er desværre ikke nær så mange, som man skulle tro. En ting, der ikke tilbydes her, er en oversættelse af teksten. Teksten er oversat adskillige gange, hvoraf flere kan findes på Nettet.
La danse macabré des charniers des Saints Innocents à Paris af Edward Frank Chaney, 1945. Hvis Google Books er i godt humør, kan man læse næsten hele oversættelsen af mændenes dans.
Til trods for titlen bygger bogen på Le Roux de Lincy & Tisserands tekst, der er en kopi af Louis-Catherine Silvestres.
Der tanzende Tod af Gert Kaiser, 1983, side 70-107. Oversættelse til tysk af teksten fra 1485-oplaget.
The Danse Macabre: Printed by Guyot Marchant, 1485 af David A Fein. Kræver et (gratis) abonnement til the Internet Archive
The fifteenth-century Catalan translation of the French Danse macabre af Alina Zvonareva. Hovedemnet er en gammel katalansk oversættelse, men dokumentet indeholder også en kritisk udgave og oversættelse af Ms. Lat. 14904.
La Danse macabre - transskription og oversættelse af Elizaveta Strakhov (oversætter, redaktør) og Megan L. Cook (redaktør).
Hovedemnet er den engelske dødedans ved St. Paul's katedral, men der er også en oversættelse til engelsk af MS BNF fonds français 14989.
»John Lydgate, The Dance of Death, and its model, the French Danse Macabre«, 2021.
Side 171-193 er en moderne oversættelse af Sophie Oosterwijk.
The Danse Macabre of Women: Ms. Fr. 995 of the Bibliothèque Nationale af Ann Tukey Harrison med oversættelse af kvindernes dans. Dele af bogen kan læses på Google Books, men man kan selvfølgelig også købe den.
Teksten fra Guy Marchant's 1486-udgave står under hvert af de mandlige dansepar (som f.eks. pave og kejser). Teksten fra Guy Marchant's 1491-udgave står under de kvindelige dansere.
Death in art. Hjemmeside på engelsk og fransk om dødedanse i Paris og andre steder.
The Dance of Death and the Macabre Spirit in European Literature af Léonard P. Kurtz. Fra ca. side 21 og frem behandles la Danse Macabre. Hvis Google Books er i godt humør, kan man læse det meste.
'Depicte ones on a walle': the Danse Macabre in late-medieval Paris. Dette er et enkelt kapitel fra en doktorafhandling af Sophie Oosterwijk: 'Fro Paris to Inglond'? The danse macabre in text and image in late-medieval England.
Se de forskellige manuskripter og trykte bøger for flere ressource-links.
Fodnoter: (1)
»It is this French mural that appears to have been the origin of all later artistic examples of a medieval motif that has proved to be as inspirational as no other from this period«.
(Hartmut Freytag i forordet til Mixed Metaphors: The Danse Macabre in Medieval and Early Modern Europe, 2011)
For detaljer om "dato" og "datering", se starten af denne side: Datering af la Danse Macabre.