La danse macabre des Femmes er en del yngre end den oprindelige Danse Macabre. Mændenes dans blev malet på St. Innocents kirkegård år 1424/1425, og vi har manuskripter, der er næsten lige så gamle. Derimod er det ældste manuskript, vi har med kvindernes dans, fra 1470-1480.
Kvindernes dans er tydeligvis inspireret af den berømte Danse Macabre. Versene følger samme struktur med otte linier og rimmønstret A, B, A, B, B, C, B, C, hvor den ottende linie altid er en slags motto. Dansen indledes af en autoritet ligesom mændenes dans, men i de allerældste manuskripter er det Døden og de døde ("les morts"), der fremsiger de to sidste vers.
Den største forskel på de to danse er, at der ikke skiftes mellem gejstlige og verdslige personer. Der har åbenbart ikke været så mange gejstlige roller for kvinder på den tid. I det hele taget har det knebet med at finde nok forskellige roller, og der er en del overlap. Der er både en gammeljomfru, gammel kvinde og kvinde med krykker. Der er både en nygift, en brud og en sød kone. Og der er både en ung kvinde, jomfru og ung pige.
Den følgende liste viser de otte kilder, vi har (når vi undtager trykte kopier af Marchant's udgivelser). Betegnelserne A-G er dem, Ann Tukey Harrison bruger i bogen The Danse Macabre of Women: Ms. Fr. 995 of the Bibliothèque Nationale. Dertil kommer manuskriptet KB 71 E 49, der formentlig er det ældste af dem alle.
Ann Tukey påpeger, at man kan se en udvikling af teksten fra A til F, hvor antallet af kvinder vokser fra 30 til 36. Derimod er G tæt beslægtet med A, selvom det er det yngste af dem alle.
Teksten udvikler sig hurtigt på få år: Manuskriptet A har kun har 30 deltagere, og rækkefølgen er ikke helt, som den bliver senere; i B og C er rækken udvidet til 32. I D (den første trykte udgave) får autoriteten to vers i stedet for kun et enkelt, og dansen indledes af fire musikere og afsluttes med en død dronning ligesom mændenes dans. Rækken udvides med abbedisse og priorinde. I E, andenudgaven fra 1491, tilføjes den bigotte kvinde og narren (billedet til venstre), så der nu er 36 kvinder.
Tukey kendte ikke til KB 71 E 49, som har fået betegnelsen H i tabellen foroven. Dette manuskript, der måske er det ældste af dem alle, minder meget om C, Fr. 25434, med de samme 32 kvinder, der optræder i samme rækkefølge og næsten de samme titler.
Men en ting er, at rækkefølgen ændres og udvides: Hvis man sammenligninger teksten i et af manuskripterne med den trykte udgave fra 1486, viser der sig også masser af forskelle, hvor hele linier er ændret. Til sammenligning er mændenes dans langt mere stabil, og gennem de 60 år, der adskiller de ældste manuskripter fra den første trykte udgave, er det kun enkelte ord, der varierer her og der. Det kunne skyldes, at mændenes dans var malet på muren i kirkegården, så skribenterne ikke kunne afvige for meget fra originalen.
Spring ind i dansen ved at klikke under billederne forneden.
Teksten på den enkelte side er fra Marchant's 1491-udgave