Antoine Vérard
Velins 579, Karteuser og sergent
|
Velins 579, Præst og bonde
|
Guy Marchants bøger om La Danse Macabre er berømte, bl.a. på grund af deres store og flotte træsnit.
Men de træsnit, der blev udgivet i samme periode af Antoine Vérard,
er lige så flotte, og det er ikke så mærkeligt.
Det er nemlig den samme mand, Pierre le Rouge, der har fremstillet begge serier,
og det er vanskeligt at foretrække den ene fremfor den anden.
Billederne til højre og venstre viser et eksemplar, Velins 579 (se eksternt link).
Den sidste del af kolofonen er slettet,
så vi ikke kan læse andet end,
at den er trykt i Paris:
»Cy finist la dance Macabre historiee et augmentee De plusieurs nouueaux personnages et beaux dits.
Et les trois mors & trois Vifs ensemble
nouuellement ainsi composee et imprimee a paris [… … …]«.
Det var typisk for Vérard at slette kolofonen,
der kunne give æren for arbejdet til bogtrykkeren.
Dette har den paradoksale resultat, at denne bog tilskrives Vérard,
netop fordi hans navn ingen steder står.
Med hensyn til årstallet gætter Henri Monceaux (se eksternt link) på 1485.
Det bygger han på, at denne bog ganske vist indeholder et ekstra vers mod slutningen, som
var tilføjet i Marchant's 1485/86-udgave
(det der starter: »Bon y fait penser«),
men på den anden side ikke har nogle af de figurer,
som Marchant havde tilføjet i denne udgave
som for eksempel
de fire musikere og
legaten og hertugen.
Franciskaner og barn.
Dette eksemplar er trykt 26 juni 1492.
|
Dette argument er ikke særligt imponerende, og ikke mange er overbevist af Henri Monceaux.
De fleste går ud fra, at Vérard's bog er nyere end Marchant's, og Bibliothèque Nationale de France skrev i gamle dage "omkring 1500".
Efter at bogen er blevet ny-indscannet, skriver de "1492".
Bogen til venstre er næsten, men kun næsten, identisk.
Den har en kolofon, og denne fortæller, at bogen er
trykt af Gillet Coustiau og Jehan Menart
i år 1492:
»Cy finist la dance macabre historiee
et augmentee de plusieurs nouueaux
personnages & beaux dits. Et
les trois mors et trois vifs ensemble
nouuellement ainsi composee et imprimee
a paris par Gillet coustiau et
Jehan menart. Lan de grace mil
quatre cens quatre vings & douze le
xxvi. iour de Juing«.
Selvom træsnittene er lavet af den samme mand, som lavede Marchant's træsnit, og de
gengiver det samme maleri på kirkegårdsmuren i St. Innocents, er de ikke ens.
Det gælder især billedernes opbygning, hvor
der i Vérards billeder er en lodret søjle i midten af hvert billede.
Denne søjle adskiller dog ikke danserne mere, end at Døden til højre side næsten konstant
rækker hånden ind til danseren til venstre (billedet til venstre).
l'Empire de la Mort
|
Indholdet minder meget om Marchant's bøger (som det også fremgår af kolofonen):
De 30 dansere fra kirkegårdsmuren i St. Innocents med en autoritet i begyndelse og enden.
Den
afsluttende autoritet har dog et ekstra vers,
»Bon y fait penser soir et main«,
der ikke er med nogen af de gamle manuskripter,
og som Guy Marchant, som nævnt, først havde med i 1485/86-udgaven.
l'Empire de la Mort
|
Derefter kommer
legenden om de tre levende og tre døde;
derefter en ballade med
3 × 16 + 5 linier,
hvor omkvædet er: »Homme deffait et a perdicion«,
og til sidst et latinsk digt på 5 linier, der tilskrives Jean de Rochechouart,
og som roser trykkekunsten
(det må så være de lovede »beaux dits«).
Til allersidst kommer (resterne af) kolofonen, som vi allerede har set.
Udgivelsen til venstre og højre er anderledes. Den består af en
frontispice
med det franske våbenskjold og 5 sider, der er limet på tre plader. Siderne er ret store, 56 × 39 cm, så de 5 sider er nok til
autoriteten, de tredive dansere, den døde konge, de tre levende og de tre døde.
Formatet har dog givet pladsmangel. Legenden om de tre levende og tre døde
indledes normalt af en eremit, men denne indledning på 5 × 14 vers mangler.
De efterfølgende replikker fra de døde og de levende er uden linjeskift; åbenbart også for at spare plads.
Der er ingen kolofon. På
frontispicen
har der engang været Vérard's trykkermærke med to ørne, der holder et skjold,
men skjoldet er malet over med den mærkelige effekt, at ørnene nu stritter med benene ud i den tomme luft.
Lambeth Ms. 279
Bemærk, hvordan figurerne kaster skygge på "muren".
|
Farvelægningen er perfekt, og danserne præsenteres på en baggrund af blå himmel med stjerner.
Sammenlign med billedet højre, Lambeth Ms. 279, hvor figurerne kaster skygger op ad en mur.
Vérard's udgivelser er (formentlig) senere end Marchant's, og i modsætning til Marchant har Vérard ikke skabt
noget nyt, som f.eks. ekstra vers eller nye deltagere.
Alligevel har hans indflydelse været udbredt.
Først og fremmest ved direkte kopier som dem af
Matthias Huss,
og senere af de kopiers kopier, der blev udgivet af
Jean Trepperel og Nicole de la Barre,
Jean Belot og Pierre de Saincte Lucie Dict le Prince og
Claude Nourry.
Men hans indflydelse var bredere — lige fra det største til det mindste.
Det fremgår af en note på l'Empire de la Mort, at den har dannet grundlaget for et vægmaleri på Château de Blois.
Et andet vægmaleriet, der stadig eksisterer, nemlig i Meslay-le-Grenet, er også kopieret efter en af Vérard's bøger.
I modsatte ende af skalaen er de marginaler, der blev udgivet af
Simon Vostre,
og som blev kopieret af
Guillaume Godard.
Det gælder også manuskripter som
Upenn 1945 65 13 14
og
Carlos V's tidebog.
Danse Macabre
|
Danse Macabre
|
Danse Macabre
|
Danse Macabre
|
Danse Macabre
|
Frontispice
|
Links og Ressourcer
- Danse macabre, ou l'Empire de la Mort.
Den farvelagte udgave fra 1491/92 i perfekt indscanning.
- Antoine Vérard - den rå tekst fra l'Empire de la Mort.
- La dance macabre, Bibliothèque Nationale de France, Velins 579, 1492.
- Velins 579 er transskriberet af Project Gutenberg:
La danse macabre historiée et augmentée de plusieurs nouveaux personnages et beaux dits
Desværre er dette eksemplar fyldt med rettelser med brunt blæk, og transskriptionen er sket på basis af dårlige microfiches, hvor man ikke kan se forskel på det oprindelige tryk og senere rettelser.
- O creature rayso[n]able / Qui desires vie eternelle, Paris Musées, LDUT 301 - oplag fra 26. juni 1492
- La Danse Macabre [Dance of Death] - the Lambeth Palace, Ms. 279. Fra 1492 ? Slutningen af kolofonen (med datoen) er også slettet her.
- Les Le Rouge de Chablis
af Henri Monceaux, 1896. Linket er til side 176, hvor Bibliothèque Nationale's eksemplar beskrives.
Yderligere information
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Vérard
