Antoine Vérard

Velins 579, Karteuser og sergent
Antoine Vérard, Karteuser og sergent
Velins 579, Præst og bonde
Antoine Vérard, Sognepræst og bonde

Guy Marchants bøger om La Danse Macabre er berømte, bl.a. på grund af deres store og flotte træsnit. Men de træsnit, der blev udgivet i samme periode af Antoine Vérard, er lige så flotte, og det er ikke så mærkeligt. Det er nemlig den samme mand, Pierre le Rouge, der har fremstillet begge serier, og det er vanskeligt at foretrække den ene fremfor den anden.

Billederne til højre og venstre viser et eksemplar, Velins 579 (se eksternt link). Den sidste del af kolofonen er slettet, så vi ikke kan læse andet end, at den er trykt i Paris: »Cy finist la dance Macabre historiee et augmentee De plusieurs nouueaux personnages et beaux dits. Et les trois mors & trois Vifs ensemble nouuellement ainsi composee et imprimee a paris [… … …]«.

Det var typisk for Vérard at slette kolofonen, der kunne give æren for arbejdet til bogtrykkeren. Dette har den paradoksale resultat, at denne bog tilskrives Vérard, netop fordi hans navn ingen steder står.

Med hensyn til årstallet gætter Henri Monceaux (se eksternt link) på 1485. Det bygger han på, at denne bog ganske vist indeholder et ekstra vers mod slutningen, som var tilføjet i Marchant's 1485/86-udgave (det der starter: »Bon y fait penser«), men på den anden side ikke har nogle af de figurer, som Marchant havde tilføjet i denne udgave som for eksempel de fire musikere og legaten og hertugen.

Franciskaner og barn.
Dette eksemplar er trykt 26 juni 1492.
Antoine Vérard, Franciskanermunk og barn

Dette argument er ikke særligt imponerende, og ikke mange er overbevist af Henri Monceaux. De fleste går ud fra, at Vérard's bog er nyere end Marchant's, og Bibliothèque Nationale de France skrev i gamle dage "omkring 1500". Efter at bogen er blevet ny-indscannet, skriver de "1492".

Bogen til venstre er næsten, men kun næsten, identisk. Den har en kolofon, og denne fortæller, at bogen er trykt af Gillet Coustiau og Jehan Menart i år 1492: »Cy finist la dance macabre historiee et augmentee de plusieurs nouueaux personnages & beaux dits. Et les trois mors et trois vifs ensemble nouuellement ainsi composee et imprimee a paris par Gillet coustiau et Jehan menart. Lan de grace mil quatre cens quatre vings & douze le xxvi. iour de Juing«.

Selvom træsnittene er lavet af den samme mand, som lavede Marchant's træsnit, og de gengiver det samme maleri på kirkegårdsmuren i St. Innocents, er de ikke ens. Det gælder især billedernes opbygning, hvor der i Vérards billeder er en lodret søjle i midten af hvert billede. Denne søjle adskiller dog ikke danserne mere, end at Døden til højre side næsten konstant rækker hånden ind til danseren til venstre (billedet til venstre).

l'Empire de la Mort
Antoine Vérard, Danse Macabre

Indholdet minder meget om Marchant's bøger (som det også fremgår af kolofonen): De 30 dansere fra kirkegårdsmuren i St. Innocents med en autoritet i begyndelse og enden. Den afsluttende autoritet har dog et ekstra vers, »Bon y fait penser soir et main«, der ikke er med nogen af de gamle manuskripter, og som Guy Marchant, som nævnt, først havde med i 1485/86-udgaven.

l'Empire de la Mort
Antoine Vérard, Franciskanermunk og Barn

Derefter kommer legenden om de tre levende og tre døde (det må være de »plusieurs nouueaux personnages«, der blev omtalt i kolofonen). Derefter en ballade med 3 × 16 + 5 linier, hvor omkvædet er: »Homme deffait et a perdicion«, og til sidst et latinsk digt på 5 linier, der tilskrives Jean de Rochechouart, og som roser trykkekunsten (det må så være de lovede »beaux dits«). Til allersidst kommer (resterne af) kolofonen, som vi allerede har set.

Udgivelsen til højre er anderledes. Den består af en frontispice med det franske våbenskjold og 5 sider, der er limet på tre plader. Siderne er ret store, 56 × 39 cm, så de 5 sider er nok til autoriteten, de tredive dansere, den døde konge, de tre levende og de tre døde.

Formatet har dog givet pladsmangel. Legenden om de tre levende og tre døde indledes normalt af en eremit, men denne indledning på 5 × 14 vers mangler. De efterfølgende replikker fra de døde og de levende er uden linjeskift; åbenbart også for at spare plads.

Der er ingen kolofon. På frontispicen har der engang været Vérard's trykkermærke med to ørne, der holder et skjold, men skjoldet er malet over med den mærkelige effekt, at ørnene nu stritter med benene ud i den tomme luft.

Lambeth Ms. 279
Bemærk, hvordan figurerne kaster skygge på "muren".
Antoine Vérard, Franciskanermunk og Barn

Farvelægningen er perfekt, og danserne præsenteres på en baggrund af blå himmel med stjerner. Sammenlign med billedet højre, Lambeth Ms. 279, hvor figurerne kaster skygger op ad en mur.

Vérard's udgivelser er (formentlig) senere end Marchant's, og i modsætning til Marchant har Vérard ikke skabt noget nyt, som f.eks. ekstra vers eller nye deltagere. Alligevel har hans indflydelse været udbredt. Først og fremmest ved direkte kopier som dem af Matthias Huss, og senere af de kopiers kopier, der blev udgivet af Jean Trepperel og Nicole de la Barre, Jean Belot og Pierre de Saincte Lucie Dict le Prince og Claude Nourry.

Men hans indflydelse var bredere — lige fra det største til det mindste. Det fremgår af en note på l'Empire de la Mort, at den har dannet grundlaget for et vægmaleri på Château de Blois. Et andet vægmaleriet, der stadig eksisterer, nemlig i Meslay-le-Grenet, er også kopieret efter en af Vérard's bøger.

I modsatte ende af skalaen er de marginaler, der blev udgivet af Simon Vostre, og som blev kopieret af Guillaume Godard. Det gælder også manuskripter som Upenn 1945 65 13 14 og Carlos V's tidebog.

Danse Macabre
Antoine Vérard 1486: Danse Macabre
Danse Macabre
Antoine Vérard 1486: Danse Macabre
Danse Macabre
Antoine Vérard 1486: Danse Macabre
Danse Macabre
Antoine Vérard 1486: Danse Macabre
Danse Macabre
Antoine Vérard 1486: Danse Macabre
Karteuser og sergent
Antoine Vérard 1492: Karteuser og sergent
Munk og ågerkarl
Antoine Vérard 1492: Munk og ågerkarl
Advokat og troubadour
Antoine Vérard 1492: Advokat og troubadour
Præst og bonde
Antoine Vérard 1492: Præst og bonde
Franciskanermunk og barn
Antoine Vérard 1492: Franciskanermunk og barn
Frontispice
Antoine Vérard 1492: Frontispice
Autoritet
Antoine Vérard 1492: Autoritet
Pave og kejser
Antoine Vérard 1492: Pave og kejser
Kardinal og konge
Antoine Vérard 1492: Kardinal og konge
Patriark og connétabel
Antoine Vérard 1492: Patriark og connétabel
Ærkebiskop og ridder
Antoine Vérard 1492: Ærkebiskop og ridder
Biskop og adelsmand
Antoine Vérard 1492: Biskop og adelsmand
Abbed og Foged
Antoine Vérard 1492: Abbed og Foged
Astrolog og borger
Antoine Vérard 1492: Astrolog og borger
Kannik og købmand
Antoine Vérard 1492: Kannik og købmand
Karteuser og sergent
Antoine Vérard 1492: Karteuser og sergent
Munk og ågerkarl
Antoine Vérard 1492: Munk og ågerkarl
Læge og frier
Antoine Vérard 1492: Læge og frier
Advokat og troubadour
Antoine Vérard 1492: Advokat og troubadour
Sognepræst og bonde
Antoine Vérard 1492: Sognepræst og bonde
Franciskanermunk og Barn
Antoine Vérard 1492: Franciskanermunk og Barn
Degn og eremit
Antoine Vérard 1492: Degn og eremit
Død konge og autoritet
Antoine Vérard 1492: Død konge og autoritet
De tre døde
Antoine Vérard 1492: De tre døde
De tre levende
Antoine Vérard 1492: De tre levende
Quentell
Antoine Vérard 1497: Quentell
Franciskanermunk og Barn
Antoine Vérard 1492: Franciskanermunk og Barn
Karteuser og sergent
Antoine Vérard 1492: Karteuser og sergent
Sognepræst og bonde
Antoine Vérard 1492: Sognepræst og bonde

Links og Ressourcer

Yderligere information