![]() |
Det er lidt paradoksalt, at da pariserne tabte interessen for dødedanse, var det andre byer, der måtte fortsætte med at genoptrykke de gamle tekster og billeder fra den parisiske kirkegård.
I denne forbindelse spiller Troyes en helt særlig rolle. Manden, der havde designet de træsnit, der blev brugt i Paris i 1480- og 1490'erne, hed Pierre le Rouge, og ved hans død i 1493 gik træsnittene i arv til hans nevø, Nicolas, der boede i Troyes.
Bogen til venstre er fra 1531, og billedet på forsiden er de dødningemusikere, der blev tilføjet i 1486. Resten af træsnittene er også de originale. Der er byttet om på hellebardist og nar og degn og eremit, men det er formentlig sket med vilje, for denne rækkefølge er mere logisk.
Når vi kommer til kvindernes dans, mangler der åbenbart to træsnit (se specifikke detaljer forneden), men udover det havde den parisiske tekst og billeder det altså fint her i Troyes 40 år senere, og det havde de mange år endnu.
![]() |
Bogen til højre er trykt af Nicolas Oudot, og det eneste kendte eksemplar befinder sig i det Østrigske Nationalbibliotek.
Biblioteket mener, at bogen er fra 1641, men rent faktisk fremgår årstallet ingen steder. Maßmann anslår årstallet til "15??"(1), mens Langlois (der ikke ser ud til at have andre kilder end Maßmann), skriver "153?".(2) Noget kunne tyde på, at biblioteket har forvekslet deres bog med en anden udgave, som Oudot rent faktisk udgav i 1641.
Problemet med dateringen bliver ikke mindre af, at far og søn havde samme navn: Nicolas Oudot levede ca. 1565-1636, mens sønnen, Nicolas II Oudot, levede 1616-1692. Men eftersom den bog, vi kigger på her, er meget forskellig fra den bog, Nicolas II Oudot udgav i 1641, må man formode, at den er udgivet af faderen. Et gæt kunne være ca. år 1600.
Forsiden af bogen prydes af de dødningemusikere, der blev tilføjet i 1491, og bogen indeholder de samme træsnit som 1531-udgaven (begge bøger indeholder begge udgaver af de fire dødningemusikere).
I denne udgave er hellebardist og nar rykket tilbage til den originale (ulogiske) placering efter eremitten. Det vil sige, at efter over 100 år (afhængig af hvornår bogen er trykt,) er der kun tre forskelle i danseafsnittene:
Billedet af abbedisse og adelsdame er forsvundet, og derfor bruges billedet af priorinde og frøken to gange.
For ikke at bruge billedet af priorinden og frøkenen to gange i træk, bytter disse to dansere plads med hyrdinden og damen med krykker
Billedet af gammeljomfru og franciskaner er også forsvundet, derfor bruges billedet af borgerinde og enke to gange.
Men lad os kigge på den bog, Nicolas II Oudot udgav i 1641.
Fodnoter: (1) (2)
Den udgave, som Oudot rent faktisk udgav i 1641, har nummer AB.28, på side 107.
Den udgave, som Oudot rent faktisk udgav i 1641, har nummer 28. Bemærk, at begge bøger har fået samme numre, som de havde i Maßmann's oversigt.
»25. "La grande Danse Macabre des hommes et des femmes, &c. Troyes, Oudot," 1641, 4to. cuts. One of the bibliothèque bleue books«.
Nr. 27 på Douce's liste ser ud til at være 1729-udgaven, og Douce fortæller, at den er »Nearly the same as No. 25«. Træsnittene i 1729-udgaven er kun kopier af den bog, vi kigger på her.