|
|
|
På de forrige sider så vi, hvordan Nicolas Oudot ca. 1600 udgav de originale træsnit, og hvordan Noël Moreau og Nicolas II Oudot udgav kopier af den parisiske Danse Macabre i det 17. århundrede.
Bogen vi ser her er også trykt af en Oudot. Denne gang er det Jacques Oudot, og bogen er fra ca. 1700. Træsnittet på forsiden er en af de kopier, som Noël Moreau dit le Coq brugte i 1610, og Nicolas II Oudot brugte i 1641.
Træsnittene med abbedisse og adelsdame og gammeljomfru og franciskaner mangler stadig, som de har gjort i al fald siden 1531. Jacques Oudot har valgt at illustrere abbedisse og adelsdame med billedet af nonne og heks, hvilket har den lidt underlige effekt, at "adelsdamen" står med en kost i hånden.
Billedet af gammeljomfru og franciskaner er stadig genbrug af borgerinde og enke, og priorinden og frøkenen har stadig byttet plads med hyrdinden og damen med krykker.
Som tiden er gået, er indholdet blevet mere og mere muteret. Gammeljomfruen og franciskaneren (som jo er illustreret med borgerinde og enke) er af uransagelige grunde rykket en position frem før kammerpige og husholderske. Af lige så uransagelige grunde byttes der om på billederne af regent og ridderfrue og købmandsfrue og fogedinde.
Det samme gælder resten af billederne. Den indledende autoritet, som i 1641 var det originale træsnit fra 1491, er nu erstattet af et billede af "April" fra en hyrdekalender, mens den afsluttende autoritet forestiller en mand, der ser ud til at sove ved skrivepulten.
|
|
Bogen til venstre er trykt i 1729 af den næste generation, nemlig af Jacques Oudot's enke og søn. Desværre blev disse bøger i det såkaldte "bibliothèque bleue" trykt på dårligt papir, hvor blækket trænger igennem.
Der er sket en ændring mere, for tilsyneladende er træsnittet med (kopien af) astrolog og borger forsvundet. Som billedet til højre viser, har man i stedet brugt (kopien af) advokat og troubadour. Autoriteten illustreres med et billede af billede.
Men en ting er, at billeder og rækkefølgen ændres. Hvad der er værre er, at teksten undervejs er blevet lige så muteret, som billederne. Forsiden på de forskellige udgaver praler af, at det gamle galliske sprog er blevet: »renouvellée de vieux Gaulois, en langage le plus poli de notre temps«, men sandheden er, at sproget ikke bare er blevet "renoveret og poleret". Teksten er mange steder ligefrem gendigtet.
Som eksempel vises de to første vers (teksten er fra dette billede):
| 1486 | 1729 |
|---|---|
| O creature roysonnable Qui desires vie eternelle. Tu as cy doctrine notable: Pour bien finer vie mortelle. La dance macabre sapelle: Que chascun a danser apprant. A homme et femme est naturelle. Mort nespargne petit ne grant |
O Créature raisonnable, |
|
En ce miroer chascun peut lire |
Dans ce miroir chacun peut lire, |
|
|
|
|
Men ændringerne stopper ikke her. De fortsatte efter 1766
