Danse macabre, Troyes, familien Garnier
Troyes, 1728.
Ringe kopier.
|
Troyes, efter 1766.
Farfars ringe kopi bruges på forsiden og på side 54.
|
På forrige side så vi, hvordan familien Oudot
i over 100 år, fra ca. 1600 til 1729, udgav den parisiske "Danse Macabre",
og hvordan de gamle træsnit på et tidspunkt blev erstattede af kopier.
Bogen til venstre er udgivet af Pierre Garnier i 1728.
Træsnittene er dårlige kopier (måske kopier af kopier?).
Kopisten har dårligt nok gidet at kopiere planterne i baggrunden.
Bogen til højre er udgivet af Pierres sønnesøn, Jean-Antoine Garnier.
Den har ikke noget udgivelsesår, men
forsiden siger »avec permission«, og
på den bagerste side er et uddrag af den kongelige tilladelse, som
bedstefar Pierre havde fået dengang i 1728.
Tilladelsen omfatter ca. 10 specifikke titler, herunder "La grande danse macabre".
Socard(1)
betegner denne tilladelse som
»intet andet end et udløbet pas, som Jean-Antoine uretmæssigt benyttede sig af. […]
Som hans bedstemor [dvs. enken efter Pierre Garnier] og hans far Jean Garnier havde gjort før ham, indsatte Jean-Antoine i slutningen af hans udgivelser de privilegier,
der var blevet givet til familiens overhoved, som døde i december 1738«.
Socard tilføjer:
»Som man kan se, er datoen for tilladelserne på værkerne af Pierre Garniers efterfølgere aldrig den faktiske dato for selve bogen«.
Åbenbart fortsatte familien denne tradition i mange år ved at genoptrykke bogen, stadig med samme årstal:
»Denne trykker, såvel som hans efterfølgere, bedrog køberne ved at sælge dem en bog fra 1773, som i 1728,
og de sidste Garniers blev endnu værre ved fra 1780 til 1820 at trykke samme bog med den gamle
dato«.(2)
En kort oversigt over familien Garnier ser sådan ud:(3)
Bedstefar Pierre: Det dårlige træsnit fra forsiden bruges igen på side 3.
|
Jean-Antoine: Den gode kopi bruges på side 3 og 34
|
- Jean (I) Garnier (1658 - 1682)
- Pierre (I) Garnier (1662-1738) - bror til Jean
- Elisabeth Guilleminol, enke efter Pierre. Aktiv 1738-1754.
- Jean (II) Garnier (1706-1765) - søn af Pierre og Elisabeth
- Jean-Antoine Garnier (1742-1780). Ældste tryk er fra 1767.
På forsiden vises bedstefar Pierre's dårlige kopi af dødningemusikerne,
men det pudsige er, at
Jean-Antoine også var i besiddelse af den gode kopi — den som havde været brugt i Troyes siden 1610 —
men den bruges inde i bogen (billedet til højre).
Forklaringen kan hænge sammen med, at
adressen på forsiden af denne bog er den samme som på
Oudot's 1700 og 1729-oplag: Ruë du Temple.
Pierre Garnier havde boet i det næstsidste hus i Ruë du Temple allerede i 1696 , og selvom han havde solgt sin andel i 1702,
angiv han altid Ruë du Temple som det sted, hvor hans bøger var trykt og kunne købes
(af en eller anden grund angav han aldrig et "skilt" som "under skjoldet med de tre købmænd").
I 1762 ønskede Pierre's søn, Jean Garnier, far til Jean-Antoine Garnier, imidlertid at udvide forretningen,
så han købte det store hus for enden af Ruë du Temple af
Jean IV Oudot's enke.
Oudot's værksted med alle de gode kopier var fulgt med sammen med huset,
men åbenbart har Jean-Antoine Garnier placeret den dårlige kopi på forsiden,
af veneration for sin farfar. Derimod har han gemt Oudot's gode kopi af vejen til indvendig brug.
Den levende dronning får den dårlige kopi.
|
Den døde dronning får den gode kopi.
|
Vi ser et lignende fænomen med den døde dronning til sidst i dansen.
Udgiveren har illustreret denne scene med et billede af den levende dronning fra Oudot's 1641-oplag (billedet til højre).
Men billedet er ikke det samme, som det der illustrerer den levende dronning (til venstre).
Det er nemlig en ringere kopi uden planter i baggrunden.
Kardinalen er underskrevet "VERNIE".
|
Noget lignende gør sig gældende med den døde konge.
Han bliver også illustreret med et billede af den levende konge, men
her er det den samme ringe kopi, der bruges begge steder.
Dette træsnit er iøvrigt det eneste, der er signeret:
Nedenunder kardinalen og kongen står der "VERNIE",
så træskæreren hed åbenbart Vernier.
Astrolog og borger får den gode kopi
|
Advokat og troubadour får den dårlige kopi
|
Vi så på den forrige side om Oudot,
hvordan træsnittet med astrolog og borger må have været forsvundet,
og hvordan udgiveren istedet brugte træsnittet med advokat og troubadour to gange.
Her gælder det igen, at det kun er de eksisterende træsnit, der bliver kopieret.
Garnier har ikke haft et eksemplar af Miroer Salutaire,
og når et billede var væk, var det væk.
Til gengæld havde han jo to sæt af kopier, så han brugte den gode kopi af
advokat og troubadour til at illustrere astrolog og borger (billedet til venstre),
mens advokaten og troubadouren selv fik den dårlige kopi (billedet til højre).
Autoriteten er en dødning.
|
Autoriteten er april måned.
|
Udgiverne har været meget kreative, da de skulle illustrere de autoriteter, der indleder de to danse.
De har grebet dybt i kassen med (kopier af) gamle træsnit
fra de gamle hyrdekalendere.
Den autoritet, der indleder mændenes dans, illustreres med et billede
af en dødning med kiste.
Dette træsnit er fra Garnier's værksted.
utoriteten,
der indleder kvindernes dans, illustreres med et billede af april måned
fra Oudot's værksted.
Nogle af kopierne er naive, mens andre er meget nøjagtige (men de er stadig kopier af kopier).
F.eks. er de to billeder af advokat og troubadour meget ens, bortset fra at alle planterne i baggrunden er fjernet på kopien.
Kopisten har dog begået en fejl, for på den gode kopi
(den, der blev brugt til
astrolog og borger)
har Døden til venstre to fødder, men på
kopien
er den ene fod (den, pilen peger på)
forvandlet til en fold i advokatens slæb.
Den meste nøje kopi er
borgerfruen og enken.
Det samme billede bruges til gammeljomfru og franciskanernonne,
og forskellene er mikroskopiske, bortset fra at det førstnævnte mangler rammen.
Denne bog er formentlig det sidste oplag i Troyes, inden
træsnittene blev genudgivet i Paris i
1862.(4)
Socard skriver (citeret foroven), at familien fortsatte med at udgive bogen i Jean-Antoines navn og med samme årstal
i perioden fra 1780 til 1820,
og den dag i dag er der jævnligt en af disse "1728-udgaver" til salg på Internettet.
Socard's bemærkning er lidt kryptisk for de mange eksemplarer har ikke bare samme dato; forsiderne er helt identiske.
F.eks er "La Complainte" stavet "La Camplainte", og i ordet "vivre" er det første "v" meget utydeligt, mens e'et altid vender på hovedet.
Der er fejl med sidetallene, idet der står "29" på side 31, mens sidetallet 32 er trykt på hovedet.
Denne udgave indeholder summen af alle de ændringer,
Garniers forgængere havde introduceret.
Hver eneste udgiver har kopieret sin forgængers varianter, og de i tilfælde,
hvor der er fremstillet nye kopier, har man kun kunnet kopiere de træsnit,
der ikke i mellemtiden var gået tabt.
Ændringerne er som følger:
- Astrolog og borger illustreres med billede af advokat og troubadour.
- Træsnittet af regent og ridderfrue er byttet om med det af købmandsfrue og fogedkone.
- Abbedisse og adelsdame illustreres med nonne og heks (så "adelsdamen" står med en kost i hånden).
- Hyrdinde og damen med krykker bytter placering med priorinde og ung dame.
- Gammeljomfru og franciskanernonne rykker et trin frem før kammerpige og husholderske.
- Gammeljomfru og franciskanernonne illustreres med borgerfrue og enke (dvs. træsnittet bruges to gange).
- Nonne og heks illustreres med købmandsfrue og fogedkone (dette træsnit bruges to gange, men ikke til købmandsfrue og fogedkone).
- Der bruges tilfældige billeder til de to autoriteter.
- Teksten er voldsomt forandret, som beskrevet på siden om Oudot.
Træsnittene fik endnu en renæssance i Paris i 1862.
La dance aux aveugles
|
Troyes 1728
|
Troyes 1728
|
Troyes ca. 1766
|
Eksterne links
Yderligere oplysninger
Fodnoter:
(1)
(2)
(3)
(4)
Alexis Socard.
Livres populaires imprimés à Troyes de 1600 à 1800, 1864,
side 126.
Ce privilège de 1728 n'est autre chose qu'un passeport
périmé, dont Jean-Antoine se servait indûment,
puisque les dates extrêmes de son passage dans l'imprimerie
sont de 1766 à 1773. Comme sa grand'mère
et son père Jean Garnier l'avaient fait avant lui,
Jean-Antoine insérait à la fin de ses éditions les privilèges
accordés au chef de la famille, mort en décembre
1738.
On le voit, la date des Permissions sur les ouvrages
des successeurs de Pierre Garnier n'est jamais la date
réelle qu'on doive assigner au livre lui-même.
[...]
Cet
imprimeur, ainsi que ses successeurs, trompèrent donc
les acheteurs en leur vendant un livre de 1773, comme
étant de 1728, et les derniers Garnier firent pis encore
en imprimant, de 1780 à 1820, le même livre avec la
date primitive. Ibid, side 126-127.
En stor del af træsnittene blev reproduceret i bogen
Illustration de l'ancienne imprimerie troyenne. 210 gravures sur bois, 1850.
Oplaget var kun på 80, og der var naturligvis ingen tekst fra La Danse Macabre.
Træsnit nr. 30 (kammerpige og husholderske) var måske endda et af de originale fra Paris, 1491.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Troyes
Garnier