Danse macabre, Troyes, efter 1766

Troyes, efter 1766. Den ringe kopi bruges på forsiden og på side 54.
Garnier, Troyes 1766

På forrige side så vi, hvordan familien Oudot i over 100 år, fra ca. 1600 til 1729, udgav den parisiske "Danse Macabre", og hvordan de gamle træsnit på et tidspunkt blev erstattede af kopier.

Bogen til venstre er udgivet af Jean-Antoine Garnier (1742-1780). Den har ikke noget udgivelsesår, men forsiden siger »avec permission«, og på den bagerste side reproduceres den kongelige tilladelse, som hans farfar, Pierre Garnier, havde fået i 1728. Tilladelsen omfatter ca. 10 specifikke titler, herunder "La grande danse macabre".

Socard(1) betegner denne tilladelse som »intet andet end et udløbet pas, som Jean-Antoine uretmæssigt benyttede sig af. […] Som hans bedstemor [d.v.s. enken efter Pierre Garnier] og hans far Jean Garnier havde gjort før ham, indsatte Jean-Antoine i slutningen af hans udgivelser de privilegier, der var blevet givet til familiens overhoved, som døde i december 1738«.

Socard tilføjer: »Som man kan se, er datoen for tilladelserne på værkerne af Pierre Garniers efterfølgere aldrig den faktiske dato for selve bogen«. Åbenbart fortsatte familien denne tradition i mange år ved at genoptrykke bogen, stadig med samme årstal: »Denne trykker, såvel som hans efterfølgere, bedrog køberne ved at sælge dem en bog fra 1773, som i 1728, og de sidste Garniers blev endnu værre ved fra 1780 til 1820 at trykke samme bog med den gamle dato«.(2)

Den gode kopi bruges på side 3 og 34
Garnier, Troyes 1766

En kort oversigt over familien Garnier ser sådan ud:(3)

På forsiden er der en ny kopi af dødningemusikerne, og denne gang er det tydeligt, at der er tale om en kopi. Kopisten har dårligt nok gidet at kopiere planterne i baggrunden. Og man undrer sig over, hvorfor det har været nødvendigt at lave en så dårlig kopi. Garnier var nemlig også i besiddelse af den gode kopi — den som familien Oudot havde brugt siden 1641 — men den bruges inde i bogen (billedet til højre).

Forklaringen kan hænge sammen med, at adressen på forsiden af denne bog er den samme som på Oudot's 1700 og 1729-oplag: Ruë du Temple. I 1762 ønskede Jean-Antoine Garnier's far, Jean Garnier, at udvide forretningen, så han købte huset på hjørnet af Rue du Temple af Jean IV Oudot's enke.

Det ser ud til, at familien Garnier overtog de gode kopier sammen med Oudot's værksted, så måske stammer de dårlige kopier fra bedstefar Pierre's 1728-oplag? Det kunne også forklare, hvorfor Jean-Antoine Garnier har placeret den dårlige kopi på forsiden, af veneration for sin farfar, men har gemt den gode kopi af vejen til indvendig brug.

Den levende dronning får den dårlige kopi.
Garnier, Troyes 1766
Den døde dronning får den gode kopi.
Garnier, Troyes 1766

Vi ser et lignende fænomen med den døde dronning til sidst i dansen. Udgiveren har illustreret denne scene med et billede af den levende dronning fra Oudot's 1641-oplag (billedet til højre).

Men billedet er ikke det samme, som det der illustrerer den levende dronning (til venstre). Det er nemlig en ringere kopi uden planter i baggrunden.

Kardinalen er underskrevet "VERNIE".
Troyes Vernie

Noget lignende gør sig gældende med den døde konge. Han bliver også illustreret med et billede af den levende konge, men her er det den samme ringe kopi, der bruges begge steder. Dette træsnit er iøvrigt det eneste, der er signeret: Nedenunder kardinalen og kongen står der "VERNIE", så træskæreren hed åbenbart Vernier.

Astrolog og borger får den gode kopi
Garnier, Astrolog og borger
Advokat og troubadour får den dårlige kopi
Garnier, Advokat og Troubadour

Vi så på den forrige side om Oudot, hvordan træsnittet med astrolog og borger må have været forsvundet, og hvordan udgiveren istedet brugte træsnittet med advokat og troubadour to gange.

Her gælder det igen, at det kun er de eksisterende træsnit, der bliver kopieret. Garnier har ikke haft et eksemplar af Miroer Salutaire, og når et billede var væk, var det væk.

Til gengæld havde han jo to sæt af kopier, så han brugte den gode kopi af advokat og troubadour til at illustrere astrolog og borger (billedet til venstre), mens advokaten og troubadouren selv fik den dårlige kopi (billedet til højre).

Autoriteten er en dødning.
Garnier, Troyes 1728
Autoriteten er april måned.
Garnier, Autoritet

Udgiverne har været meget kreative, da de skulle illustrere de autoriteter, der indleder de to danse. De har grebet dybt i kassen med (kopier af) gamle træsnit fra de gamle hyrdekalendere.

Den autoritet, der indleder mændenes dans, illustreres med et billede af en dødning med kiste, mens autoriteten, der indleder kvindernes dans, illustreres med et billede af april måned.

Nogle af kopierne er naive, mens andre er meget nøjagtige (men de er stadig kopier af kopier). F.eks. er de to billeder af advokat og troubadour meget ens, bortset fra at alle planterne i baggrunden er fjernet på kopien. Kopisten har dog begået en fejl, for på den gode kopi (den, der blev brugt til astrolog og borger) har Døden til venstre to fødder, men på kopien er den ene fod (den, pilen peger på) forvandlet til en fold i advokatens slæb.

Den meste nøje kopi er borgerfruen og enken. Det samme billede bruges til gammeljomfru og franciskanernonne, og forskellene er mikroskopiske, bortset fra at det førstnævnte mangler rammen.

Denne bog er formentlig det oplag sidste i Troyes, inden træsnittene blev genudgivet i Paris i 1862.(4) Socard skriver (citeret foroven), at familien fortsatte med at udgive bogen i Jean-Antoines navn og med samme årstal i perioden fra 1780 til 1820, og den dag i dag er der jævnligt en af disse "1728-udgaver" til salg på Internettet.

Denne udgave indeholder summen af alle de ændringer, Garniers forgængere havde introduceret. Hver eneste udgiver har kopieret sin forgængers varianter, og de i tilfælde, hvor der er fremstillet nye kopier, har man kun kunnet kopiere de træsnit, der ikke i mellemtiden var gået tabt.

Ændringerne er som følger:

  1. Astrolog og borger illustreres med billede af advokat og troubadour.
  2. Træsnittet af regent og ridderfrue er byttet om med det af købmandsfrue og fogedkone.
  3. Abbedisse og adelsdame illustreres med nonne og heks (så "adelsdamen" står med en kost i hånden).
  4. Hyrdinde og damen med krykker bytter placering med priorinde og ung dame.
  5. Gammeljomfru og franciskanernonne rykker et trin frem før kammerpige og husholderske.
  6. Gammeljomfru og franciskanernonne illustreres med borgerfrue og enke (d.v.s træsnittet bruges to gange).
  7. Nonne og heks illustreres med købmandsfrue og fogedkone (dette træsnit bruges to gange, men ikke til købmandsfrue og fogedkone).
  8. Der bruges tilfældige billeder til de to autoriteter.
  9. Teksten er voldsomt forandret, som beskrevet på siden om Oudot.

 

Træsnittene fik endnu en renæssance i Paris i 1862.

Paris,
1862

Troyes 1766
Garnier 1766: Troyes 1766
Troyes 1728
Garnier 1766: Troyes 1728
Troyes 1766
Garnier 1766: Troyes 1766
Troyes 1766
Garnier 1766: Troyes 1766
Troyes 1766
Garnier 1766: Troyes 1766
Troyes 1766
Garnier 1766: Troyes 1766
Astrolog og borger
Garnier 1766: Astrolog og borger
Advokat og Troubadour
Garnier 1766: Advokat og Troubadour
Troyes 1766
Garnier 1766: Troyes 1766
Autoritet
Garnier 1766: Autoritet
Fire musikere
Garnier 1766: Fire musikere
Pave og Kejser
Garnier 1766: Pave og Kejser
Kardinal og Konge
Garnier 1766: Kardinal og Konge
Legat og Hertug
Garnier 1766: Legat og Hertug
Patriark og connétabel
Garnier 1766: Patriark og connétabel
Ærkebiskop og ridder
Garnier 1766: Ærkebiskop og ridder
Biskop og adelsmand
Garnier 1766: Biskop og adelsmand
Abbed og foged
Garnier 1766: Abbed og foged
Astrolog og borger
Garnier 1766: Astrolog og borger
Kannik og købmand
Garnier 1766: Kannik og købmand
Skolemester og soldat
Garnier 1766: Skolemester og soldat
Karteuser og sergent
Garnier 1766: Karteuser og sergent
Munk og ågerkarl
Garnier 1766: Munk og ågerkarl
Læge og frier
Garnier 1766: Læge og frier
Advokat og troubadour
Garnier 1766: Advokat og troubadour
Præst og bonde
Garnier 1766: Præst og bonde
Promotor og fængselsvagt
Garnier 1766: Promotor og fængselsvagt
Pilgrim og hyrde
Garnier 1766: Pilgrim og hyrde
Franciskanermunk og barn
Garnier 1766: Franciskanermunk og barn
Degn og eremit
Garnier 1766: Degn og eremit
Hellebardist og Nar
Garnier 1766: Hellebardist og Nar
Autoritet
Garnier 1766: Autoritet
Fire musikere
Garnier 1766: Fire musikere
Dronning og hertuginde
Garnier 1766: Dronning og hertuginde
Rigsforstanderinde og ridderfrue
Garnier 1766: Rigsforstanderinde og ridderfrue
Abbedisse og adelsdame
Garnier 1766: Abbedisse og adelsdame
Hyrdinde og krykker
Garnier 1766: Hyrdinde og krykker
Borgerinde og enke
Garnier 1766: Borgerinde og enke
Købmandsfrue og fogedinde
Garnier 1766: Købmandsfrue og fogedinde
Brud og sød kone
Garnier 1766: Brud og sød kone
Jomfru og teologinde
Garnier 1766: Jomfru og teologinde
Nygift og gravid
Garnier 1766: Nygift og gravid
Gammeljomfru og franciskanernonne
Garnier 1766: Gammeljomfru og franciskanernonne
Kammerpige og husholderske
Garnier 1766: Kammerpige og husholderske
Gæstfri kvinde og amme
Garnier 1766: Gæstfri kvinde og amme
Priorinde og ung kvinde
Garnier 1766: Priorinde og ung kvinde
Landsbykvinde og gammel kvinde
Garnier 1766: Landsbykvinde og gammel kvinde
Gensalgskvinde og frierinde
Garnier 1766: Gensalgskvinde og frierinde
Jordemoder og ung pige
Garnier 1766: Jordemoder og ung pige
Nonne og heks
Garnier 1766: Nonne og heks
Bigot kvinde og nar
Garnier 1766: Bigot kvinde og nar
Død dronning og autoritet
Garnier 1766: Død dronning og autoritet
La dance aux aveugles
Garnier 1766: La dance aux aveugles

Eksternt link

Yderligere oplysninger

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Alexis Socard. Livres populaires imprimés à Troyes de 1600 à 1800, 1864, side 126.

Ce privilège de 1728 n'est autre chose qu'un passeport périmé, dont Jean-Antoine se servait indûment, puisque les dates extrêmes de son passage dans l'imprimerie sont de 1766 à 1773. Comme sa grand'mère et son père Jean Garnier l'avaient fait avant lui, Jean-Antoine insérait à la fin de ses éditions les privilèges accordés au chef de la famille, mort en décembre 1738.

On le voit, la date des Permissions sur les ouvrages des successeurs de Pierre Garnier n'est jamais la date réelle qu'on doive assigner au livre lui-même.

[...]

Cet imprimeur, ainsi que ses successeurs, trompèrent donc les acheteurs en leur vendant un livre de 1773, comme étant de 1728, et les derniers Garnier firent pis encore en imprimant, de 1780 à 1820, le même livre avec la date primitive. Ibid, side 126-127.

Denne tabel bygger på de korte biografier i Les Garnier, imprimeurs et libraires à Troyes af Louis Morin, 1900.

En stor del af træsnittene blev reproduceret i bogen Illustration de l'ancienne imprimerie troyenne. 210 gravures sur bois, 1850. Oplaget var kun på 80, og der var naturligvis ingen tekst fra La Danse Macabre.

Træsnit nr. 30 (kammerpige og husholderske) var måske endda et af de originale fra Paris, 1491.


Op til Troyes