Danse Macabre, Troyes, Garnier

På forrige side så vi, hvordan familien Oudot i over 100 år, fra ca. 1600 til 1729, udgav den parisiske "Danse Macabre", og hvordan de gamle træsnit på et tidspunkt blev erstattede af kopier.

Bogen til venstre er udgivet af Jean-Antoine Garnier (1742-1780). Den har ikke noget udgivelsesår, men forsiden siger »avec permission«, og på den bagerste side reproduceres den kongelige tilladelse, som hans farfar, Pierre Garnier, havde fået i 1728. Tilladelsen omfatter ca. 10 specifikke titler, herunder "La grande danse macabre".

Socard(1) betegner denne tilladelse som »intet andet end et udløbet pas, som Jean-Antoine uretmæssigt benyttede sig af. […] Som hans bedstemor [dvs. enken efter Pierre Garnier] og hans far Jean Garnier havde gjort før ham, indsatte Jean-Antoine i slutningen af hans udgivelser de privilegier, der var blevet givet til familiens overhoved, som døde i december 1738«.

Socard tilføjer: »Som man kan se, er datoen for tilladelserne på værkerne af Pierre Garniers efterfølgere aldrig den faktiske dato for selve bogen«. Åbenbart fortsatte familien denne tradition i mange år ved at genoptrykke bogen, stadig med samme årstal: »Denne trykker, såvel som hans efterfølgere, bedrog køberne ved at sælge dem en bog fra 1773, som i 1728, og de sidste Garniers blev endnu værre ved fra 1780 til 1820 at trykke samme bog med den gamle dato«.(2)

På forsiden er der en ny kopi af dødningemusikerne, og denne gang er det tydeligt, at der er tale om en kopi. Kopisten har dårligt nok gidet at kopiere planterne i baggrunden. Og man undrer sig over, hvorfor det har været nødvendigt at lave en så dårlig kopi. Garnier var nemlig også i besiddelse af den gode kopi — den som havde været brugt i Troyes siden 1610 — men den bruges inde i bogen (billedet til højre).

Forklaringen kan hænge sammen med, at adressen på forsiden af denne bog er den samme som på Oudot's 1700 og 1729-oplag: Ruë du Temple. I 1762 ønskede Jean-Antoine Garnier's far, Jean Garnier, at udvide forretningen, så han købte huset på hjørnet af Rue du Temple af Jean IV Oudot's enke.

Det ser ud til, at familien Garnier overtog de gode kopier sammen med Oudot's værksted, så måske stammer de dårlige kopier fra bedstefar Pierre's 1728-oplag? Det kunne også forklare, hvorfor Jean-Antoine Garnier har placeret den dårlige kopi på forsiden, af veneration for sin farfar, men har gemt den gode kopi af vejen til indvendig brug.

Vi ser et lignende fænomen med den døde dronning til sidst i dansen. Udgiveren har illustreret denne scene med et billede af den levende dronning fra Oudot's 1641-oplag (billedet til højre).

Men billedet er ikke det samme, som det der illustrerer den levende dronning (til venstre). Det er nemlig en ringere kopi uden planter i baggrunden.

Noget lignende gør sig gældende med den døde konge. Han bliver også illustreret med et billede af den levende konge, men her er det den samme ringe kopi, der bruges begge steder. Dette træsnit er iøvrigt det eneste, der er signeret: Nedenunder kardinalen og kongen står der "VERNIE", så træskæreren hed åbenbart Vernier.

Vi så på den forrige side om Oudot, hvordan træsnittet med astrolog og borger må have været forsvundet, og hvordan udgiveren istedet brugte træsnittet med advokat og troubadour to gange.

Her gælder det igen, at det kun er de eksisterende træsnit, der bliver kopieret. Garnier har ikke haft et eksemplar af Miroer Salutaire, og når et billede var væk, var det væk.

Til gengæld havde han jo to sæt af kopier, så han brugte den gode kopi af advokat og troubadour til at illustrere astrolog og borger (billedet til venstre), mens advokaten og troubadouren selv fik den dårlige kopi (billedet til højre).

Udgiverne har været meget kreative, da de skulle illustrere de autoriteter, der indleder de to danse. De har grebet dybt i kassen med (kopier af) gamle træsnit fra de gamle hyrdekalendere.

Den autoritet, der indleder mændenes dans, illustreres med et billede af en dødning med kiste, mens autoriteten, der indleder kvindernes dans, illustreres med et billede af april måned.

Nogle af kopierne er naive, mens andre er meget nøjagtige (men de er stadig kopier af kopier). F.eks. er de to billeder af advokat og troubadour meget ens, bortset fra at alle planterne i baggrunden er fjernet på kopien. Kopisten har dog begået en fejl, for på den gode kopi (den, der blev brugt til astrolog og borger) har Døden til venstre to fødder, men på kopien er den ene fod (den, pilen peger på) forvandlet til en fold i advokatens slæb.

Denne bog er formentlig det sidste oplag i Troyes, inden træsnittene blev genudgivet i Paris i 1862.(4) Socard skriver (citeret foroven), at familien fortsatte med at udgive bogen i Jean-Antoines navn og med samme årstal i perioden fra 1780 til 1820, og den dag i dag er der jævnligt en af disse "1728-udgaver" til salg på Internettet. Socard's bemærkning er lidt kryptisk for de mange eksemplarer har ikke bare samme dato; forsiderne er helt identiske. F.eks er "La Complainte" stavet "La Camplainte", og i ordet "vivre" er det første "v" meget utydeligt, mens e'et altid vender på hovedet. Der er fejl med sidetallene, idet der står "29" på side 31, mens sidetallet 32 er trykt på hovedet.

Denne udgave indeholder summen af alle de ændringer, Garniers forgængere havde introduceret. Hver eneste udgiver har kopieret sin forgængers varianter, og de i tilfælde, hvor der er fremstillet nye kopier, har man kun kunnet kopiere de træsnit, der ikke i mellemtiden var gået tabt.

Eksterne links

Yderligere oplysninger

Alexis Socard. Livres populaires imprimés à Troyes de 1600 à 1800, 1864, side 126.

Ce privilège de 1728 n'est autre chose qu'un passeport périmé, dont Jean-Antoine se servait indûment, puisque les dates extrêmes de son passage dans l'imprimerie sont de 1766 à 1773. Comme sa grand'mère et son père Jean Garnier l'avaient fait avant lui, Jean-Antoine insérait à la fin de ses éditions les privilèges accordés au chef de la famille, mort en décembre 1738.

On le voit, la date des Permissions sur les ouvrages des successeurs de Pierre Garnier n'est jamais la date réelle qu'on doive assigner au livre lui-même.

[...]

Cet imprimeur, ainsi que ses successeurs, trompèrent donc les acheteurs en leur vendant un livre de 1773, comme étant de 1728, et les derniers Garnier firent pis encore en imprimant, de 1780 à 1820, le même livre avec la date primitive. Ibid, side 126-127.

En stor del af træsnittene blev reproduceret i bogen Illustration de l'ancienne imprimerie troyenne. 210 gravures sur bois, 1850. Oplaget var kun på 80, og der var naturligvis ingen tekst fra La Danse Macabre.

Træsnit nr. 30 (kammerpige og husholderske) var måske endda et af de originale fra Paris, 1491.

Danse macabre, Troyes, efter 1766

Eksterne links

Yderligere oplysninger